Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kapitel IV.
Kattegat.
Grænser. Kattegat begrænses mod N. af en Linie mellem Skagen og Paternoster-
Skar, saaledes at disse betragtes som liggende i Skagerrak, mod E. af den svenske Kyst fra
Paternoster-Skär til Kulien, mod S. af en Linie mellem Kulien og Gilbjerg-Hoved, Sjæl-
lands Kyst fra Gildbjerg-Hoved til Revsnæs, en Linie mellem Revsnæs og Fyens-Hoved,
Fyens Kyst fra Fyens-Hoved til Æbelø NW.-Pynt og en Linie mellem Æbelø NW.-Pynt
og Bjørnsknude, mod W. af den jyske Kyst fra Bjørnsknude til Skagen.
Blandt Dele af Kattegat, der har særlige Navne, kan nævnes: Aalbæk-Bugt, Læsø-
Rende, Aalborg-Bugt, som er Farvandet W. for en Linie mellem Læsø og Fornæs, Samsø-
Bælt, som er Farvandet mellem Samsø og Sjælland, Aarhus-Bugt samt endelig Øster-
Renden og Vester-Renden, nemlig Farvandene E. og W. for de Øer og Grunde, som ligger
i Kattegats Midte.
Følgende 1 jorde hører til Kattegat: Mariager-Fjord, Randers-Fjord og Horsens-
Fjord i Jylland', Odense-Fjord paa Fyen og Isefjord paa Sjælland.
Limfjorden, der forbinder Nordsøen med. Kattegat, betragtes som et særskilt Far-
vand.
Hovedoversigt over Strøm, Ebbe og Flod ni. m. i Farvandet indeu for
Skagen, der indbefatter Kattegat, Sundet, Store-Bælt, Lille-Bælt, Østersøen S.
for de danske Øer og de bornholmske Farvande, samt Limfjorden, Isefjord, Smaalands-
Farvandet og Farvandet Syd for Fy en.
Strøm.*) I Kattegat, Sundet og Bælterne er Strømmen Resultatet af Kampen
mellem Østersøens ferske og Nordsøens salte Vand. Østersøens Areal er kun en Fjerdedel
af det Landareal, der gennem sine Floder og Kanaler tilsender den sit Overskud af Ned-
bør, Genoprettelsen af den herved forstyrrede hydrostatiske Ligevægt er en væsentlig
Faktor i Vandbevægelsen i de ovennævnte Farvande, i hvilke Strømmen derfor er over-
vejende S.-lig, mere eller mindre stærk, efter den Vandmængde, som i de forskellige
Aarstider tilføres Østersøen. Denne S.-lige eller udgaaende Strøm, der optræder som
Overfladestrøm, fremkalder i Dybet en Understrøm i modsat Retning, hvorved Nord-
søens salte Vand gennem Store-Bælt og Lille-Bælt fores ind i Østersøen, hvis Salth,oldighed
saaledes vedligeholdes; helt undtagelsesvis overskrider det salte Vand som Understrøm
den Tærskel, der findes i Sundets S.-lige Del.
*) Strømmen betegnes paa samme Maade som Vinden med den Retning, hvorfra den kommer.