Den Danske Lods

Kapitel IV. Kattegat. Strøm m. m. i Farvandet inden for Skagen. 151 Kampen mellem Over- og Understrøm skaber ofte Strømraser eller Dødvande/ i hvilke Strømmen løber tværs paa den hidtil herskende Retning, og som med laber Kuling fuldstændig kan tage Styret fra et Sejlskib, ja, undertiden bringe det i farlige Situationer, naar det er i Nærheden af Land eller Grunde. Den anden og ofte overvejende Faktor i Strømbevægelsen cr Vinden, der enten kan forstærke Overfladestrønimen, svække den, standse den eller kæntre den i hele Far- vandets Udstrækning, hvorved den store Uregelmæssighed, der er særegen, for Strømmen i de omhandlede Farvande, fremkaldes, idet Strømmen ikke alene paavirkes af de Vinde, som blæser paa Stedet, men ogsaa af de Vinde, der blæser eller har blæst andre Steder, og hvis Virkning yderligere veksler med det fra Østersøen udstrømmende Vands Mæg- tighed. Da den aarlige Middelvind for de danske Farvande er SW.-lig, vil denne, yder- ligere forøge den S.-lige Strøms Hyppighed. Endelig paavirkes Strømmen af Ebbe og Flod, men den derved foraarsagede Virk- ning er ubetydelig, da Forskellen mellem Høj- og Lavvande er meget ringe. I Kattegat N.-lige Del udgør denne Forskel knapt 0,3 m og aftager S. efter; den. tiltager dog paa Grund af de lokale Forhold atter især i de snævre Lob, som Liïle-BœU, Svendbor g-Sund, Guldborg-Sund o. s. v., men bliver umærkelig i Østersøen. Føjes til de nævnte Aarsager til Strømmens Uregelmæssighed endnu Farvandenes uregelmæssige Form, deres mange Øer og Grunde og den Niveauforskel, som stærke Vinde kan frembringe, vil det förstaas, hvor vanskeligt, ja umuligt det bliver, at angive bestemte Regler for Strømforløbet. Naar Strømmen i de enkelte Farvande nedenfor angives for hvert enkelt af disse1 maa Fremstillingen kun opfattes som givende de almindeligt gældende Regler, fra hvilke der kan findes mange Undtagelser, og som en Vejledning med Hensyn til den Strøm, som den Søfarende kan vente at træffe, saa at han efter Omstændighederne kan drage Fordel af den eller værge sig mod den. Ebbe og Flod i Farvandene inden for Skagen skyldes udelukkende den fra Nord- søen indtrædende Flodbølge. For nedenfor anførte Steder er iagttaget: Havnetid Middel-Springflods Højde l. ni. Meter Frederikshavn 5 11 0,31 Aarhus ......................... 10 10 0,37 Fredericia 11 11 0,28 Korsør ......................... 12 10 0,28 Slipshavn ....................... 12 16 0,31 Hornbæk 8 36 0,17 Helsingør....................... 0,13 Prøvesteen Fort {.København) (»,05 København 9 12 0,17 Gjedser ......................... 6 40 0,08 Af Ovenstaaende fremgaar det, at Flodbølgen mest usvækket forplanter sig gennem Store-Bælt-, den forholdsvis store Flodhøjde ved København maa tilskrives Flodbølgens Sammenpresning i det snævre Farvand, som Københavns Havn, danner, sammenlignet med. Sundet. Derimod forplanter flodbølgen sig hurtigere gennem det E.-lige Kattegat og Sundet end gennem den W.-lige Del af Kattegat og Bælterne.