Den Danske Lods

Kapitel IV. Kattegat. Strøm in. ni. i Farvandet inden for Skagen. 153 ofte en Tid af 10 à 14 Dage med tiltagende Frost, før Isen viser sig paa saadan Maade i Farvandene, at den begynder at hindre den gennemgaaende Skibsfart. Det har vist sig, at denne Is i det overvejende Antal Tilfælde begynder S. fra og avancerer N. efter, og det hvad enten Vindene i den forud gaaende Frostperiode liar været N. eller S. for E. Isen danner sig gerne først paa Sjællands Landgrund i Sundet, paa Københavns Red, paa Saltholm og Amager Grundene og i Drogden. Paa samme Tid vil de jyske Fjord- mundinger, Fjordene paa Sjællands og Fyens N.-Kyster og saadanne snævre og grunde Farvande som Bøgestrøm og Smaalands-Farvandet m. fl. tillægges, og Sejladsen i samme standses, i al Fald for Sejlskibes og faa Dage senere ogsaa for Damperes Vedkommende. I Kattegat viser Isen sig endnu kun paa de betydelige, grunde Flak S. og E. for Læsø og langs Jyllands og Øernes Kyster, paa sidst nævnte Steder mest i Form af sammen- frossen Kvadder-Is. Omtrent 1 à 2 Uger efter den stadige Frosts Indtræden, naar Isen forekommer i betydelig Mængde midtfarvands i Sundet, er det Tidspunkt naaet, hvor Sejlskibe ikke kan passere Farvandet og i do fleste Tilfælde vil behøve Bugserhjælp for at komme ind i Havnene i Sundet. Fyrskibene Drogden og Lappe-Grund, hvilke i øvrigt holdes paa Station, saa længe Isen tillader det, vil sandsynligvis blive inddraget paa dette Tidspunkt saa vel som de svenske Fyrskibe ved Fladen og i Sundet. Vedvarer Frosten, vil der ikke medgaa mange Dage, før Isen viser sig i Kattegat-Øster- og Vester- Rende, og denne Is er ikke alene Drivis fra Sundet og Bælterne, men ogsaa Is, der er dannet i Overfladen i selve Farvandet. En vigtig Rolle spiller endvidere den Is, som dannes ved Bunden eller i Lag mellem Bunden og Overfladen og pludselig viser sig,, ofte i store Masser cg over store Strækninger, af Form som sniaa, runde Flader, hvoraf Navnet Tallerken-Is. Der er Eksempler paa, at hele Kattegat efter længere Tids til- tagende Kulde paa en eneste stille Nat, thi Stille er en Betingelse for Dannelse af denne Art Is, er blevet bedækket med saadan tynd Is, der imidlertid hurtig kan tiltage ved Skruning og Nydannelse. Senere Aars Erfaring har vist, at tynd Is har damæt sig i Kattegat tidligere end i Sundet og Bælterne, særlig med NE.- og E.-lige Vinde, der kan medføre meget større Kulde under den svenske Kyst i Kattegat end længere ude i Farvandet og i Sundet. Naar Vinden da fra stiv Kuling pludselig løjer af, danner der sig straks tynd Is ved den svenske Kyst, hvorefter Isen i Lobet af kart Tid tiltager stærkt i Udstrækning. Den sidste Art Isdannelse indtræder navnlig, naar S.-lig Strøm liar løbet i længere Tid, saa at det ferskere Vand fra Østersøen har fortrængt det mere saltholdige fra Nordsøen', det grunde Vand i Engelholm- og Laholm-Bugt samt det ferske Vand, der løber ud i dem, bidrager ogsaa til denne Isdannelse. I de sidste fem og tyve Aar har der nogle Gange dannet sig tynd Is fra Kulien og N. paa forbi Morup og Anholt, medens der har været aabent Vand fra Kulien og S. efter gennem Sundet. Naar Isdannelsen i Forbindelse med Drivis fra Østersøen har naaet et saadant Omfang, at den største Del af Kattegat er opfyldt deraf, maa Sejladsen anses for standset. Selv for Dampere er det under disse Forhold forbundet med Risiko at forcere Isen i Kattegat. Vel kan der, navnlig i Øster-Renden og hovedsagelig under den svenske Kyst, findes svagere Is eller endog aabne Vaager, som Skibe kan gennemsejle; men Forsøg derpaa bliver altid i Januar og Februar Maaneds lanse Nætter et Vovestykke, og Ud- sigten til at naa Helsingør er kun ringe, da Isen i Tragten S. for Kulien kan findes uigennamtrængelig. Fra Skagen Fyrtaarn vises vel Signaler, som giver Oplysning om Istilstanden i Indgangen til Sundet', men Istilstanden er paa dette Sted, endog i de værste Isperioder, omskiftelig, idet en Forandring af Vind og Strøm kan skære en aaben Rende 20