Den Danske Lods

Kapitel IV. Kattegat. Strøm m. m. i Kattegat. 159 Fyrskibet Gjedser-Rev har i 38 Vintre været inddraget i 12 Vintre fra c. 1 til 11 Uger og i Gennemsnit af disse Vintre c. 6 Uger. Kun een Gang i de sidste 40 Vintre har noget Fyrskib været inddraget i December Maaned og da kun nogle faa af dem for kort Tid, medens Inddragningen i alle de øvrige Vintre tidligst har funden Sted i Begyndelsen af Januar og endog saa sent som i Marts. Den seneste Dato, paa hvilken det sidste Fyrskib igen har indtaget sin Station, er den 4. Maj. Kattegat. Strøm.*) Kattegat er det Sted, hvor den egentlige Kamp føres mellem Nordsøens salte og Østersøens ferske Vand, mellem de Vandmasser, der tilføres det gennem Skagerrak, og de, der strømmer til det gennem Sundet, Støre-Bælt og Lille-Bælt; Beviset for Kampen cr den stærkt vekslende Saltholdighed, dens Resultat den herskende Strøm. Den 8.- lige Strøm er fremherskende i Overfladen, idet Østersøens udstrømmende ferske og lettere Vand holder sig oven paa det i Dybet indstrømmende salte og tungere Vand, saa længe atmosfæriske Forhold ikke griber forstyrrende ind; men i saa Fald kan det salte Vand, om end med aftagende Saltholdighed, optage hele Farvandet. Den S.-lige Strøms Styrke og Mægtighed er afhængig af Aarstiderne og Vind- forholdene, af hine afhænger den Masse Vand, der tilføres Østersøen, og som denne sender N. paa. Det er derfor navnlig i Maanederne April og Maj, da de tyske og russiske Floder bryder op, at Mængden af det udstrømmende Vand er stor, hvortil de paa denne Tid fremherskende E.-lige Vinde, der paavirker Østersøens Vande, yderligere bidrager. Observationerne paa de i Kattegat stationerede Fyrskibe viser ogsaa paa den Tid af Aaret en betydelig Nedgang i Overfladevandets Saltholdighed, samt en Forøgelse af den S.-lige Strøms Hyppighed, om end i en noget mindre udpræget Grad. Grunden hertil maa søges i den store Indflydelse, der udøves af Vindene, som dog optræder med stor Uregelmæssighed fra det ene Aar til det andet.. I omstaaen.de Tabel I er angivet Middelværdien af den N.-lige og den S.-lige Strøms Hyppighed i Procent, og Middelværdien af dens Fart og af Overfladevandets Saltholdighed for hver af de fire Aarstider i Aarene 1896, 1898, 1899, 1902 og 1903, i hvilke Fyrskibene med Undtagelse af nogle enkelte Dage har været paa Station hele Aaret, efter de i hvert Aar om Bord i hvert enkelt Fyrskib udførte c. 2 200 Observa- tioner. Naar Strømmens Retning ikke er angivet for Fyrskibene Skagens-Rev og Anholt- Knob, er Grunden den, at disse Fyrskibe er stationeret ved Enden af et i E. og W. liggende Rev, der i den Grad paavirker den fra dem observerede Strøm, at Sammenstilling med de andre Fyrskibes Observationer vilde være vildledende. Strømretningen ved. Fyrskibet Schultz's-Grund kan af mange Aarsager, som omtales nedenfor, heller ikke sammenstilles med den ved de andre Fyrskibe og er derfor fremstillet nedenfor i. en særlig Tabel. Fra de i Tabel 1 angivne Middelværdier finder store Afvigelser Sted saavel fra Dag til Dag som fra Aar til Aar, og de giver derfor kun i korte Træk et Billede af Over- fladevandets Forhold.. De for en Del Aar siden paabegyndte systematiske, hydrografiske Undersøgelser af de danske Farvande viser derimod tydeligere, hvorledes den egentlige Kamp mellem *) Strømmen betegnes paa samme Maade som Vinden med den Retning, hvorfra den kommer.