Den Danske Lods

158 Kapitel IV. Kattegat. Strøm m. m. i Farvandet inden for Skagen. i Kattegat og Hovedfarvandene, hvorimod Havnene, navnlig de jyske, spærres for nogen Tid, og København ikke kan naas af Sejlskibe uden Bugserhjælp. Fyrskibene vil i saa- danne Vintre sandsynligvis holde deres Stationer. En lang Isperiode kan ofte afbrydes af indtrædende W.-lige Vinde med Tø, der bringer Forandring i Isforholdene og for en Tid kan ryddeliggøre Vester-Renden i Kattegat, men Kulden kan derpaa sætte ind igen; sker dette derved, at E.-lige Vinde indtræder,, vil Vester-Renden paa meget kort Tid lukkes igen. Ophøret af Isperioden indledes gerne med W.-lige.Storme, der bringer Højvande,, som løfter Isen fri af Landgrundene, hvorefter den driver til Søs, og Vester-Renden i Kattegat kan da paa 3 à 4 Dage befries for Isen. Der haves dog Eksempler paa, at stiv Kuling af SW. og W. har blæst i to Døgn, uden at have renset Læsø-Rende, idet dens N.-lige Del vel var bleven sejlbar, men Farvandet mellem Søndre-Rønner og den jyske Kyst forblev spærret af en uigennemtrængelig Isbarriere, som først efter endnu et Par Dages Kuling af W. ryddedes, saa at Farvandet gennem Læsø-Rende og over Aalborg- Bugt blev sejlbart. Vester-Renden kan saaled.es temmelig hurtig blive sejlbar og de jyske Havne tilgængelige ved, at Isen driver E. over mod Sverrig ført af Vinden, der har stor Magt over den svære, sammenskruede, ujævne Is. Hvor hurtigt Kattegat der- efter renses, beror paa den efterfølgende Tids Vejrforhold. Dersom de W.-lige Storme, som først satte. Isen i Bevægelse, efterfølges af S.-lige Vinde med Taage og Regn, svinder Isen hurtigt og gaar i Drift ud i Skagerrak, men bliver de W.-lige Vinde staaende, eller indtræffer der vekslende E.-lige og W.-lige Vinde, vil der let medgaa flere Uger, før Kattegat befris for Drivisen, der efter en langvarig Frostperiode kan have opnaaet en Tykkelse af et Par Meter eller mere. Denne sammenskruede Drivis kan efter de skiftende Vindes Retning ligge snart paa den ene snart paa den anden Side af Farvandet, og den er ikke god for Dampskibe at komme i Kast med, da den paa Grund af sin store Tykkelse er farlig for Skrue og Ror, naar der skal manøvreres i den. Store-Bælt bliver sejlbart omtrent samtidig med Kattegat, hvorimod Sundet kun vanskeligere befris for den svære Is; der er Eksempler paa, at Sundet har været is- blokeret i en Uge eller mere, efter at Kattegat var blevet sejlbart. Fyrskibene udlægges igen paa deres Stationer saa tidligt, som det af Hensyn til Drivisen anses for forsvarligt; det N.-lige Kattegats 'Fyrskibe udlægges i Reglen først,, derefter de S.-lige. Det fremgaar af foranstaaende Tabeller, at i de sidste 40 Vintre har i 23 intet Fyr- skib været inddraget og i I kun Fyrskibet Lappe-Grund i en halv Snes Dage. Fyrskibet Skagens-Rev har i de sidste 40 Vintre været inddraget i 11 Vintre fra c. 1 ti] 10 Uger og i Gennemsnit af disse Vintre c. 5 Uger; i de sidste 19 Vintre liar det kun været inddraget 2 Gange og da kun i henholdsvis 2 og 25 Dage. Fyrskibet Læsø-Trindel har i de sidste 40 Vintre været inddraget i 12 Vintre fra c. 1 til 11 Uger og i Gennemsnit af disse Vintre c. 5 Uger, men i de sidste 19 Vintre har det kun været inddraget i 3 Vintre og i Gennemsnit af disse Vintre 20 Dage. Fyrskibene Anholt-Knob, Læsø-Rende og ÄcÄwZte’s-Grund har i de sidste 4) Vintre været inddraget i 13 à 14 Vintre fra c. 1 til 11 Uger og i Gennemsnit af disse Vintre c. 5 à 6 Uger. Fyrskibet Lappe-Grund har i de sidste 36 Vintre været inddraget i 14 Vintre fra en enkelt Dag til 9 Uger og i Gennemsnit af disse Vintre c. 3 Uger. Fyrskibet Drogden har i de sidste 40 Vintre været inddraget i 14 Vintre fra 2 til 11 Uger og i Gennemsnit af disse Vintre c. 6 Uger.