ForsideBøgerDen Danske Lods

Den Danske Lods

År: 1919

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 9

Sider: 704

UDK: 627.9 Dan

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Niende Udgave

Pris: Kr. 8,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 724 Forrige Næste
Kapitel IV. Kattegat. Strøm m. ni. i Farvandet inden for Skagen. 157 for Skagen liar været inddraget i Tidsrummet 1878/™— Østre- Flak2) Schultz’s- Grund Gilleleje- Flak FA) Lappe- Grund*) Drogden Gjedser- Rev5) 49 46 47 26 23 25 77 74 74 10 30 23 28 33 57 64 75 65 23 35 42 35 28 34 J35 ? 56 42 61 66 56 43 49 43 20 9 31 1 10 14 19 23 16 21 19 20 24 23 26 47 40 60 4!) 45 13 9 « 5) Stationen har været hævet midlertidig fra 1914. inddraget. Uagtet Frederikshavn under en Isperiode kan være utilgængelig paa Grund af tæt pakket Is i Farvandet udenfor, vil det dog ingenlunde altid være haabløst at for- søge at naa denne Havn, idet Strømmen i Forbindelse med Vinden ofte kan rense Far- vandet derfra til Skagen', men der er Eksempler paa, at Frederikshavn har været blokeret, og Gøteborg lettere at naa end Frederikshavn. I Forbindelse med Frederikshavn skal nævnes Grenaa og Anholt, som Tilflugtssted for mindre Skibe, der i Kattegat bliver over- rasket af Is; men ogsaa disse Havne kan være udsat for Isblokade. Naar det ovenfor er sagt, at den Frost, som medfører en Isperiode i Farvandene, almindelig først indfinder sig i Midten af Januar eller senere, da er det ikke nogen fast Regel. Vinteren har enkelte Gange sat ind i December, saa at Skibsfarten allerede ved Nytaarstid har været saa godt som standset. Det er endog hændet, at en Isperiode er begyndt tidligt i December; men saadanne Tilfælde er yderst sjældne, og den derved foraarsagede Standsning i Skibsfarten har da h,eller ikke været af lang Varighed. De haarde Isvintre kan vare i 2 à 3 Maaneder; men nogen Regel for Varigheden er der ikke. Der er Eksempler paa Isvintre, der er begyndt ved Nytaarstid og med kortvarige Afbrydelser vedvaret til Midten eller Slutningen af Marts. Andre er be- gyndt tidligt i Februar og vedvaret til Slutningen af Marts, medens der ogsaa er Eks- empler paa, at den egentlige Isperiode kun har strakt sig over cn Ugestid eller to. En Vinter kan ogsaa, trods stærk Kulde, forløbe paa den Maade, at der sker et Vejromslag, netop forinden Isen opnaar en saadan Styrke, at den bliver hindrende for Skibsfarten. Forholdene kan endog veksle saaledes flere Gange, uden at det kommer til Ishindring