Den Danske Lods

162 Kapitel IV. Kattegat. Strøm m. ni. i Kattegat. Den N.-lige og den S.-lige Strøms Forløb maa under rolige og stadige Vejrforhold antages at være følgende: N.-lig Strom. Skagerrak-Strømmen, langs den jyske Kyst, fortsætter ind i Kattegat i ENE.-lig Retning over mod den svenske Kyst noget N. for Marstrand, dals paa Grund af dens Inertie, dels paa Grund af det E. for Skagen udskydende Flak, og har under normale Forhold en Fart af 1 à 2 Sm, en Fart, der med Storm af SW. kan vokse meget betydeligt. Et Stykke fra den svenske Kyst deler den sig i en N.-lig Arm, som følger den svenske Kyst N. efter, og en. S.-lig, der, efter at have sendt en Sidestrøm gennem den dybe Rende N. om Læsø og videre gennem Læsø-Rende, S. for hvilken den efterhaanden. taber sig, følger den dybe Rende i Kattegat S. paa. Hovedstrømmen fort- sættes i større eller mindre Afstand fra den svenske Kyst, E. om Læsø, N. og E. om Anholt, men antager efterhaanden mere og mere Karakter af Understrøm, saa at Vand med over 3 Procent Saltholdighed kun findes ved Bunden i de dybe Render. Ved. Anholt deler Strømmen sig atter i to Arme, af hvilke den ene gaar S. paa ind i Sundet, den anden N. om. Hesselø og paa begge Sider af Schultz’ s-Grund ind i Store-Bælt. Hoved- vandmassen følger de dybe Render, og Vand af over 3 Procent Saltholdighed findes endnu ved Bunden N. for Sjælland og S. for en Linie F ornæs—Anholt, hvor Dybden overstiger 18 à 20 m. Paa hele det læge, Parti i det NW.-lige Kattegat overstiger Salt- holdigheden ved Bunden, særlig S. for Læsø-Rende, derimod ikke 2,5 Procent. Efter at den N.-lige Strøm, som ovenfor nævnt, er bleven Understrøm, viser den sig dog hyppigt i Overfladen. S.-lig Strøm. Østersøens ferske Vand træder ud i Kattegat ad tre Veje, Sundet, Store-Bælt og Lille-Bælt. Den S.-lige Strøm fra Sundet deler sig ved sin Udtræden i Kattegat i to Arme, den ene følger den svenske Kyst N. efter og forener sig ved Marstrand med den N.-gaaen.de Gren af Skagerrak-Strømmen, den anden søger NW. ud E. om Hesselø og W. om Store- Middelgrund, hvorfra den i Forbindelse med en Del af Strømmen fra Store-Bælt løber op mod Anholt, af hvis Rev den bliver vist E. ud, hvorefter den tager N.-lig Retning E. om Læsø, for N. for denne 0 at forene sig med den W. om samme løbende S.-lige Strøm, hvorpaa de samlet sætter over mod den svenske Kyst ved Marstrand. Den S.-lige Strøm fra Støre-Bælt sender en Gren S. og N. om Paludans-Flak og W. om Samsø, hvor den forener sig med den fra Lille-Bælt kommende Strøm. De for- enede Strømme løber N. om Samsø og samles ved Hjelm med Hovedstrømmen fra Store- Bælt. Den samlede Strøm løber derpaa N. efter mellem Fornæs og Anholt over Aalborg- Bugt og gennem Læsø-Rende. Ved. Schultz’s-Grund sender den een Arm W. og een E. oui Grunden op mod Anholt, livor den, som alt nævnt, søger E. ud. Da kele den mod N. gaaende Vandmasse ikke kan finde Afløb gennem Læsø-Rende, gaar en Del af den S. om Læsø og forener sig med den E. for demie 0 løbende S.-lige Strøm. Efter at være passeret Læsø-Rende søger Strømmen N. og NE. ud over mod Marstrand. Hvor de her beskrevne Strømme støder paa Hindringer som Øer, Rev eller selve Kysten, skaber de hyppigt ret kraftigt Idvande. I denne Strømmens normale Forløb kan Vindene imidlertid bringe store For- styrrelser, der kun vanskeligt kan forudsiges, dels fordi Vandmasserne, ikke paa virk es af de herskende Vinde alene, men. ogsaa af de, der har blæst eller blæser andre Steder, og dels fordi mange lokale Forhold gør deres Indflydelse gældende paa forskellig Maade, og endelig udøver paa enkelte Steder Ebbe og Flod en Virkning, som man ikke helt kan se bort fra, ihvorvel den forsvinder, naar Vinden antager en stormende Karakter. Ved at betragte Kattegats Form og dets Beliggenhed mellem Nordsøen og Øster- søen bliver det indlysende, at Vindforholdene i disse Farvande maa udove en stor Ind-