Den Danske Lods

Kapitel IV. Kattegat. Strøm m. m. i Kattegat. 163 flydelse paa Strømmene i Kattegat. Det almindelige Forhold er, at Vinde over Danmark fra NE. gennem E. og S. til W. giver S.-lig Strøm, Vinde fra W. gennem N. til NE. der- imod N.-lig Strøm; W.- og NE.-Vinde giver lidt hyppigere S.-lig end N.-lig Strøm. NE.- Vind giver, naar den blæser haardt og længe, altid S.-lig Strom, ja, som Regel den stær- keste S.-lige Strøm, hvilket maa foraarsages ved, at den da ogsas blæser over Bottniske Bugt og Finske Bugt og ved sit Tryk jager Vandet ud i Østersøen, samtidig med at den svækker eller endog helt kan kæntre Skagerrak-Strømmen. Den N.-lige og den S.-lige Strøm med stormende Kuling har følgende Forløb: N.-lig Strøm. N.-lig Storm sætter, efter at have svækket Skagerrak-Strømmen, Vandmasserne ind i Kattegats hele Bredde E. for Skagen, men S. herfor deler de sig i to Strømme, een gennem Læsø-Rende og een gennem Øster-Renden, hvilken sidste delvis træffer Læsø og søger E. ud S. om Trindelen. Naar Strømmen gennem Øster-Renden er naaet til Kobbergrund, sendér den en Arm S. om denne dels W. om Anholt og dels mod denne 0 og dens NW.-Rev. Hovedstrømmen fortsættes i SSE.-lig Retning, løber til Dels mod Anholt og Øens E.-Eev og sender en stærk Ann S. om Anholt og N. om Hesselø over mod Schultz's-Grund. Hovedstrømmen søger derpaa ned mod Nakke-Hoved, hvor den deler sig, idet den sender een Arm W. paa og en anden ind i Sundet. Saavel den Del af Strømmen, som træffer Læsø, som den, der træffer Anholt med dennes E.- Rev, løber E. ud. Fra Læsø-Rende løber Strømmen over Aalborg-Bugt og optager mellem Læsø og Anholt Strømmen fra Øster-Renden, hvorefter den gaar E. om Fornæs, hvor den mod- tager Strømmen, der langs Land sætter E. ud over Tangen. S. for Anholt optager den den fra Øster-Renden kommende Strøm, og de løber derpaa samlede ind i Store-Bælt. Forinden har den N. om Samsø sendt en Arm W. efter, der folger Samsø W.-Kyst, indtil den ved Øens SW.-Pynt deler sig i to Arme, af hvilke den ene soger ned i Lille-Bælt, medens den anden løber ind i Store-Bælt. Stærk N.-lig Strøm fremkalder Idvande, der omtrent viser sig paa samme Stræk- ninger, som nedenfor angivet for S.-lig Strøm, men svagere. Selv med stormende Kuling, hvor Strømmen optager hele Farvandets Bredde, følger den stærkeste Strøm dog de dybe Render. S.-lig Strøm. Ved stormende Kuling fra NE. gennem E. til S. er at bemærke: strømmen fra Sundet langs den svenske Kyst løber med stor Kraft; Strømmen fra Sundet om Hesselø, der slipper den sjællandske Kyst ved Nakke-Hoved, 'N. for hvilket den ikke mærkes under Kysten, løber, efter at have forenet sig med en Del af Strømmen fra Store-Bælt, op mod Anholt, og vises af denne, og E.-Revet E. og NE. ud mod den svenske Kyst. Med E.-lig Storm kan den S.-lige Strøm løbe langs Kysten til Gilbjerg- Hoved. Af nedenstaaende Tabel over Strømmens Retning ved Fyrskibet Anholt-Knob, 4er er anført i Procent af Middeltallet af 5 Aars Observationer, ses det, hvor sjældent k.-lig i Modsætning til W.-lig Strøm forekommer paa dette Sted, en Omstændighed, der i tykt Vejr frelser mange Skibe fra at strande paa Revet. label over Strømmens Retning ved Fyrskibet Anholt-Knob. N. NE. E SE. s sw. W. NW. Stille Procent 11,6 3,6 0,9 3,1 7.3 24,5 15,5 29,4 4,1