Den Danske Lods

164 Kapitel IV. Kattegat. Strøm m. m. i Kattegat. Fra Anholt-E .-Rev sætter Strømmen, som alt nævnt, over mod den svenske Kyst omtrent ved Morup og derfra NW. ud forbi Kobbergrund, W. om Fladen og langs Læso E.-Kyst. Et tydeligt Bevis for Strømmens Retning over mod Morup har man i de i Isvintre altid der forekommende stærke. Isskruiiinger, som fremkaldes ved denne Strøms Mode med den fra Sundet kommende S.-lige Strøm. Naar Strømmen slipper Læsø, sender den W. om Trindelen en Arm, som forener sig med den W. om Læsø løbende Strøm. Langs Læsø E.-Kyst fremkalder denne Strøm et N.-ligt Idvande. Fra Lille-Bælt løber den S.-lige Strøm omtrent i NE. langs Fyens Kyst til Æbelø, hvor Strømmen bøjer af i N.-ligere Retning over mod E.-Siden af Endelave, hvorfra Hovedstrømmen løber E. paa og langs Samsø W.-Kyst gennem Farvandet mellom denne 0 og Tunø og E. ud N. om Samso. Med stiv SW.-lig Kuling kan en Del af Strømmen søge S. om Samsø ud i Kattegat. Foruden den ovenfor omtalte, fra Æbelø mod N. løbende Strøm, gaar en svag Arm ned langs Landet til Odense-Gab-, men denne Strøm formindskes stærkt ved stiv E.-lig Kuling. Den S.-lige Strøm fra Store-Bælt sætter over mod Samsø SE.-Pynt, hvor den sender en Arm, der efter Vindens mere eller mindre E.-lige Retning er stærkere eller svagere S. og W. om Samsø, hvor den forener sig med Strømmen fra Lille-Bælt. Hovedstrømmen løber S. og E. om Samsø-E .-Flak, idet den dog sender Arme op gennem Lindhdlm-Dyb og Vejrø-Sund, videre N. paa mellem Sjællands-Rev og Hjelm, hvor den forener sig med Strømmen fra Lille-Bælt, hvorefter de samlede søger ud i Kattegat mellom Fornæs og Anholt, tørnende haardt mod Anholt-NW.-Rev. En anden Del af Strømmen løber NE. efter paa begge Sider af Schultz’s-Grund mellem denne og Sjællands-Rev, samt tværs over dette og W. om Lysegrund, hvorefter den forener sig med Strømmen fra Sundet. Ved Fornæs drejer en Del af Strømmen i WNW.-lig Retning ind over Tangen, hvorefter den følger Kystens Retning over Aalborg-Bugt op mod Læsø-Rende og gennem denne; men da Løbets Snæverhed ikke giver Vandmassen tilstrækkelig frit Afløb, søger en Del af Strømmen NE. ud S. om Læsø og forener sig med Strømmen i Øster-Renden. N. fer Læsø-Rende følger en Del af Strømmen den jyske Kysts Retning og lober ud langs Skagens-Rev, en anden Del forener sig med Strømmen fra Øster-Renden, og samlet sætter de derefter ud i Skagerrak, med mindre Skagerrak-Strømmen er saa haard, at den viser dem mere E. over. Den samlede Vandmasse fortsætter Løfcet langs den svenske og senere langs den norske Kyst. SW.-lige Vinde af stormende Karakter giver hyppig den stærkeste S.-lige Strøm, der forekommer, idet de forer Vandet bort fra den jyske Kyst over i Øster-Renden, og samtidig forøger Strømmen fra Bælterne. Den ovenfor beskrevne S.-lige Strøm underkastes ved SW.-lig Vind flere Modifika- tioner; Strømmen, saavel S. som N. for Anholt bliver stærkere og mere W.-lig, hvilket ogsaa gælder Strømmen W. og N. om Læsø, der bliver hel SW.-lig. Hertil bidrager det ogsaa, at SW.-lig Vind skaber en stærk Skagerrak-Strøm. En stærk W.-lig Strøm gaar endvidere fra Sjællands-Rev S. om Hesselø, forener sig med Strømmen fra I se fjord, og følger Kysten E. efter til Nakke-Hoved-, her slipper den største Del af Strømmen Landet og sætter over mod Svinbådan, medens en Arm følger Kysten lige til Ellekilde-Hage, hvor den optages af Strømmen i Sundet. Man kan derfor langs den sidstnævnte Kyststrækning se den Mærkelighed, at de Skibe, der, forhindret af den stærke S.-lige Strøm i at krydse Sundet ind, er ankret paa Landgrunden W. for Ellekilde-Hage, ligger opsvajet for N.-lig Strøm. Paa flere, foruden de alt nævnte Steder, skaber S.-lig Strøm i Kattegat hivande, saalcdes langs hele den jyske Kyst, hvorved ogsaa den ved Fornæs, ja helt ind i Aarhus-