Den Danske Lods

Bemærkninger vedrørende Kort, Farvandsbeskrivelser ni. ni. 17 Fyrfortegnelser. Disse indeholder udførlige Oplysninger om, Fyr og Taagesignal- Stationer. De større Nationer udgiver Fortegnelse over Fyr i alle Farvande, de mindre Nationer kun over Fyrene i egne Farvande. Fyrfortegnelserne udgives som Regel ved hvert Aars Begyndelse, og enkelte Nationer udgiver af og til i Aarets Løb Tillæg til disse. Er der l overensstemmelse mellem Kort og Farvandsbeskrivelser, maa man, da Rettelser stadig tilføres Kortene, som Kegel anse deres Angivelser for rigtige, med mindre Farvandsbeskrivelserne er af yngre Dato end den, hvortil Kortene ved Mod- tagelsen er rettet, dog bør man anvende den største Forsigtighed ved Navigeringen og forudsætte, at den ugunstigste Angivelse er den rigtige, saafremt Uoverensstemmelser ikke lader sig kontrollere ved Undersøgelse paa Stedet eller ved andre ombordværende Kort og Beskrivelser. Sokortenes Paalidelighed afhænger først og fremmest af Opmaalingen. Jo ældre Opmaalingen, der danner Grundlaget for Kortet, er, desto mindre paalideligt er Kortet, dels er nemlig Hjælpemidlerne til Opmaaling i Tidens Lob blevet mere fuldkomne, og dels er Havbunden mange Steder underkastet Forandringer. Jo tættere Lodskuds- limeme ligger ved hinanden, desto paalideligere kan Dybdeforholdene angives i Kortet. Dog maa man erindre, at selv den omhyggeligste Opmaaling ikke udelukker, at (1er kan lindes Sten og Puller med mindre Dybder mellem, de gennemloddede Linier. Man skal derfor saavidt muligt undgaa at gaa over Grunde og Flak med lægt Vand, selv om der efter Kortet er større Dybde end Skibets Dybgaaende. I Sokortene er der for bedre Oversigts Skyld kun anført en større eller mindre Del af de ved Opmaalingen tagne Lodskud. Er Lodskuddene spredt og ujævnt fordelt, er det Tegn paa, at Opmaalingen er udført mindre detailleret. Steder, der er fuldstændig blottet for Lodskud, maa betragtes som ikke værende undersøgt; er de omgivende Dybder store og jævne, kan man dog formode at træffe dybt Vand paa disse Steder, men er de omgivende Dybder siuaa, eller det i øvrigt fremgaar af Kortet, at der i de paagældende Farvande findes Rev, Banker eller Skær, bør man undgaa isse Steder eller kun besejle dem med største Forsigtighed. Man bør absolut undgaa Steder, hvor der findes isolerede Lodskud, der er lægere ond de nærmest omgivende Dybder, særlig hvis de er betegnet ved stiplede eller punk- terede Linier eller paa anden Maade. Hvor der i Nærheden af Land, særlig ved fremspringende Klippepynter, kun findes enkelte Lodskud, bør man ikke lade sig forlede til at tro, at der ikke findes lægere Vand end det, Lodskuddene angiver; thi saadanne Steder har ikke været nøje undersøgt. Man ør holde sig i rigelig Afstand fra saadanne Kyster, og navnlig bør man ikke runde for tæt om, Pynter, men vel erindre, at enhver Kyst maa betragtes som uren, naar det ikke fremgaar af Kort og Beskrivelser, at den er ren. Jo mere besejlet et Farvand, en Havn eller Ankerplads er, desto paalideligere er Kortet, i det mindste i det afmærkede Farvand, da Puller, Sten eller andre Hindringer, < er ikke er fundet ved Opmaalingen, kan antages senere at være fundet ved Skibsfarten °g derefter straks tilført Kortene. Dybdekurver. I de fleste Søkort er trukket Dybdekurver, der tjener til at lette Oversigten ved Navigeringen. Man bør, naar man gør Land i mindre sigtbart Vejr, • ide benytte Loddet og holde det gaaende, da man derved som oftest kan faa god nderretning om, hvor langt man er fra Land. Særlig vejledende er ofte 10 og 20 Meter- urverne, men det afhænger selvfølgelig for øvrigt af de lokale Forhold og af Skibets 3