Den Danske Lods

18 Bemærkninger vedrørende Kort, Farvandsbeskrivelser in. ni. Dybgaaende, hvilke Dybdekurver man særlig skal have sin Opmærksomhed henvendt paa, og det ses let, hvilke man bør vælge. Er der ingen Dybdekurver trukket i Kortene, er det som, Regel et Bevis for, at Lodskuddene ikke er talrige nok til, at man med Sikkerhed kan trække Kurverne, eller at Havbunden er for ujævn hertil. Er der trukket Sejllinier i Kortene, betyder det, at Dybderne i disse Linier er særlig godt undersøgt, og at disse Linier i Almindelighed benyttes ved Besejling. Man bør derfor følge dem. Brug altid Søkort i den største Maalestok. Da Kort i stor Maalestok giver bedre Oplysninger end Kort i mindre Maalestok, og da de fleste Nationer desuden foretager Rettelser mere indgaaende i Pladerne‘til disse end i Pladerne til Kort i mindre Maale- stok, bør de første altid benyttes. En lille Fejl ved Afsætning af Skibets Plads er af langt større Betydning i et Kort i lille Maalestok end i et Kort i stor Maalestok; Fejlen staar i omvendt Forhold til Kortenes Maalestok. Ved Navigering i snævre Farvande og paa Ankerpladser faar dette især Betydning. Søkortenes Fortrækning. Under Trykningen fugtes Kortet, og ved den derpaa følgende Tørring trækker Kortet sig noget sammen. Denne Fortrækning er ikke altid ens, ligesom den heller ikke er ens paalangs og paatværs af Kortet. Fortrækningen er som, Regel uden praktisk Betydning ved Navigeringen, men kan dog give Anledning ti], at flere samtidige Pladsbestemmelser ved Vinkelmaaling eller Pejlinger til forskellige Punkter ikke falder nøjagtig sammen. Under Brugen af et Kort fortrækker det sig ogsaa, navnlig naar det er udsat for Fugtighed; derfor bør man ikke navigere i altfor medtagne Kort. Det maa bestemt fraraades at kante og opklæbe Kort. Man kan ofte selv overbevise sig om, et Korts Fortrækning, da mange Nationer angiver Maalene, som Kortets Inderramme har paa Trykpladen, i et af dets Hjørner. Ved at eftermaale denne i det trykte Kort og sammenligne Maalene med de, anførte faar man Fortrækningens Størrelse. Man bor altid før Brugen gennemlæse alle Bemærkningerne paa Kortet. Dybdeangivelserne i et Kort svarer enten til Middelvandstand, til Middelvand- stand ved Lavvande, til Middelvandstand ved Springtids Lavvande eller til laveste Vandstand ved Springtids Lavvande. Dette er til Dels afhængig af Forskellen paa Tids- vandets Højde. Som Regel er det anført paa Kortene, til hvilken Vandstand Dybderne svarer. Fyr. Er der i Kortene trukket Cirkler omkring Fyrene, maa Cirklen ikke antages for Grænselinien for Fyrets Synsvidde; den tjener kun til at angive, i hvilken Retning Fyret lyser. Har Fyret Lysvinkler med forskellig Karakter, er dette anført ved Cirklen. Fyrenes Højde over Vandet og deres Synsvidde er som Regel anførte i Kortene, men det maa erindres, at Synsvidden er afhængig af Iagttagerens Øjehøjde, og man kan saaledes ofte, ved at gaa tilvejrs, se et Fyr, som ikke er synligt fra Dækket. I Fyrfor- tegnelserne er anført den Øjehøjde, hvortil den angivne Synsvidde svarer. Da denne er beregnet til den almindelig antagne Middel-Refraktion, kan Fyret til Tider ses enten længere eller kortere end den anførte Synsvidde. Fyrets Lysevne har ogsaa Indflydelse paa den Afstand, hvori Fyret kan ses. Et kraftigt Fyr slaar saaledes bedre igennem i mindre sigtbart Vejr end et svagt Fyr. Lige- ledes kan Skinnet fra et kraftigt Fyr ofte ses langt ud over dets Synsvidde. Man bør der- for gennem Fyrfortegn Jsernc søge Oplysninger om Fyrenes Lysevne for at kunne drage den fulde Nytte af dem.