Den Danske Lods

Bemærkninger vedrørende Kort, Farvandsbeskrivelser m. m 19 Ønsker man Synsvidden til en anden Øjehøjde end den, hvortil Angivelsen svarer, ndes i Fyrfortegnelsen en Tabel, hvori man ved at gaa ind med Øjehøjden og Fyrets Højde finder den hertil svarende Synsvidde, dog kan Fyret undtagelsesvis ses længere end det Antal Sømil, som angives ved Fyrets Lysene. I Farvande, hvor der er stor Forskel paa Højvande og Lavvande, har dette lige- ledes Indflydelse paa den Afstand, hvori Fyret kan ses, da Fyrets Højde som, Regerer angivet svarende til Højvande. En Pladsbestemmelse ved et Fyr (ikke Skinnet af dette), der ses netop i Horisonten, og en Pejling af Fyret m,aa derfor kun betragtes som omtrentlig, men ikke som absolut nøjagtig. Fyrskibe. Fyrskibenes Plads i Søkortene er i Midten af Skibets Vandlinie (se Side 63). Man bør ikke gaa for tæt til Fyrskibe, da der ofte løber stærk og uregelmæssig Strøm ) Nærheden af de Rev og Grunde, hvorved de ligger; der kan derfor let opstaa Fare for Paasejling. Kommer man desuagtet i umiddelbar Nærhed af et Fyrskib,'bør man o-aa agten om, det. Lystønder og Fyr, ved hvilke (1er ikke er Fyrpassere, kan være udsat for utidig Slukning, eller, hvis de ikke viser fast Lys, for at Fyrapparatet kommer i Uorden. For at give et Begreb om, hvor ofte Slukning indtræffer, skal det anføres, at alle danske Lystønder og Fyr af denne Art gennemsnitlig slukkes 1 Gang hver 3 Aar. Flydende Somærker kan drive fra deres Plads, især naar de ligger paa udsatte Steder. Man bør derfor ved Navigering ikke stole trygt paa, at de ligger paa rette Plads. Skønt man som, Regel bør vælge saa nærliggende Punkter som muligt til Pladsbestemmelse ved Vinkelmaaling og Pejling, fordi eventuelle Fejl vokser med Afstanden til Punkterne, bør man dog ikke dertil benytte flydende Sømærker, men faste Punkter i Land. Taagesignaler. a) Luftsignaler. Man kan intet angive om den Afstand, hvori Taagesignaler kan høres, da de atmosfæriske Forhold har stor og uberegnelig Indflydelse paa Hørevidden. For større Apparater kan denne det ene Øjeblik være over 10 Sm, det næste yderst ringe. Undertiden høres Signalerne bedre paa større end paa mindre Afstande. Man bør derfor aldrig stole paa, at m,an vil kunne høre et Taagesignal i rette lid. Desuden kræves der ofte nogen Tid, før Signalapparatet ved indtrædende Taage 'an sættes i Virksomhed. Ofte nærmer Taagen. sig langsomt til Land og observeres ikke ved Taagesignal-Stationen, før den er lige derved, hvorimod et Skib kan have sejlet længe i Taagen, medens det nærmede sig Landet. Det kan derfor hænde, at et Skib kommer tæt til Kysten, inden Taagesignalapparatet er traadt i Virksomhed. Naar Lyden skal gaa mod Vinden, faar den ofte en Retning opefter; man kan som lølge heraf undertiden til Vejrs høre Taagesignaler, som ikke høres fra Dækket. Luft-Ekko. Skibsføreres Opmærksomhed henledes paa, at det Ekko af Taage- signaler, der under visse atmosfæriske Forhold kan dannes i Luften, ikke lyder som Taagesignalet selv, men er længere og svagere end dette og lyder, som om det kom, fra den modsatte Retning. Det m,aa derfor antages, at naar Sømanden er opmærksom paa, at saadant Ekko Kan forekomme, er Misforstaaelse af Taagesignalets Karakter, f. Eks. at Et-Stød efter- ulgt af Luft-Ekko opfattes som To-Stød, udelukket. b) Undervandssignaler. Da Vandet er en paalideligere Leder for Lyden end aften, frembyder Undervandslydsignaler paa Steder, hvor Dybden er stor og jævn, mange Fordele for Luftlydsignaler, idet de ikke er saa afhængige af Vind, Vejr og Sø som Som Lydgiver anvendes Klokker, anbragt i en passende Dybde. I Skibe, der er åsynet m,ed særligt Modtagerapparat, kan man paaregne at høre et kraftigt Under-