Den Danske Lods

20 Bemærkninger vedrørende Kort, Farvandsbeskrivelser m. ni. vandssignal i 5 Sømils Afstand (saadanne Signaler er hørt i over 15 Sømils Afstand) og med nogen Øvelse at bestemme Retningen af Lydgiveren, inden for 1 Stregs Nøjagtighed, men selv i Skibe uden Modtagerapparat kan man opfange Signalet ved at lægge Øret til Skibssiden under Vandet; det liøres*dog ikke saa langt, og Retningen til det er vanskelig at bestemme. Med stoppet Maskine kan man bedre høre et TaagesignaJ end under Gang. Man bor, naar man nærmer sig Land i Taage, altid bruge Loddet, da det er den bedste Vejleder. Tidevandsstrøm. Ved Sejlads i Farvande, hvor der er stor Tide vandsforskel, maa man have sin Opmærksomhed henvendt herpaa og erindre, at Lodskuddene i Kortene som Regel svarer til Springtids Lavvande. Hvis man derfor lodder ved Højvande, kan man have flere Meters Forskel, men ved Hjælp af Farvandsbeskrivelser og »Tide tables« eller nautiske Aarbøger kan man altid under normale Forhold finde en omtrentlig Rettelse. Man maa ogsaa erindre, at Strømmen ofte sætter stærkt ind i Fjorde og Bugter, selv om, Hovedstrømmens Retning er langs Landet. Hverken i aabent Farvand eller i äabne Løb falder Strøiuskifte som Regel sammen med Højvande og Lavvande ved Kysten; under normale Forhold løber Floden fra 3 Timer før Højvande til 3 Timer efter Højvande og Ebben fra 3 Tinder før Lavvande til 3 Tim,er efter Lavvande, saaledes at Strømmen er stærkest, naar det er Højvande og Lavvande ved Kysten. I lukkede Farvande løber Floden derimod fra Lavvande til Højvande og Ebben fra Højvande til Lavvande; men der finder talrige Afvigelser Sted, som enten, kan skyldes lokale Forhold, eller Vejrforhold paa Steder, der ofte er langt bortliggende. Strømpile, der er anbragt i Kortene, viser kun Strömmens almindelige Retning og maa ikke ubetinget antages at vise den Retning, Strømmen kan have. Misvisning. Denne er altid anført i Kortene, enten ved at der er trukket Isogoner, eller ved at der paa forskellige Steder i Kortene er anbragt misvisende Kompasroser. Er Kortet over et saa lille Areal, at uærlig samme Misvisning er gældende over det hele, er Misvisningens Størrelse undertiden kun anført i en Note. Den i Kortene angivne Misvisning svarer imidlertid til et bestemt Aar. Da Misvisningen er underkastet en aarlig Forandring, der er forskellig paa forskellige Steder af Jorden, maa man tage Hensyn hertil. I Søkortene er altid anført, for hvilket Aar den angivne Misvisning gælder, samt hvor stor den aarlige Forandring er, eller hvorlænge Kortets Misvisninger er gældende. Magnetiske Forstyrrelser. Mange Steder bliver et Skibs Kompas pludselig Gen- stand for abnorm Paavirkning, og Kompasnaalen kan gøre et større eller mindre Udslag. Dette skyldes Paavirkninger fra Havbunden. I Reglen strækker disse magnetiske For- styrrelser sig kun over et lille Areal, medmindre der findes mange Centrer for magnetiske Forstyrrelser tæt ved hverandre. Søkort eller Farvandsbeskrivelser indeholder Oplys- ninger om de Steder, hvor man ved, at saadanne magnetiske Forstyrrelser finder Sted. Retvisende Kurser. De fleste nyere Farvandsbeskrivelser angiver Kurser og Pej- linger retvisende i Grader fra 0° til 360° (regnet fra N. om ad E.). Det anbefales at an- vende retvisende Kurser og Pejlinger ved Navigeringen, da disse kan afsættes nøjagtigere i Kortene end ved at bruge de misvisende Kompasroser, der kun er nøjagtige i en. kortere Tid.