ForsideBøgerDen Danske Lods

Den Danske Lods

År: 1919

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 9

Sider: 704

UDK: 627.9 Dan

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Niende Udgave

Pris: Kr. 8,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 724 Forrige Næste
Kapitel IV. Kattegat. Kjelds-Hoved—Aarhus. 199 Lanterne paa Pakhusets Tag og en hvid Lanterne paa Pælen, naar Rutedamperen har Brug derfor. Endvidere findes en Bro ved Løgten i Kalø-Vig med 0,6 m Vand. Dybdeforhold. Mellem Landgrunden paa E.- og paa W .-Siden af Kalø-Vig findes i Farvandet 11 à 14 m til paa Højde med Skjødstrwp Kirke, hvor Dybet som en smal Rende drejer i en Bue E. og S. over og fortsættes ind i Knébél-Vig, medens den N.-lige Del af Kalø-Vig i øvrigt har en ensformig Dybde af c. 10 m. Isolerede Dybder paa 24 à 25 m findes i Farvandet ud for Egaa Kirke. Bundarten er Sand. Holdebunden er overalt god undtagen i den inderste Del af Kalø-Vig. Holdebunden er god i Løgten-Bugt. liyes-Flak eller Vejlby-Flak ligger W.-lig i Mundingen af Kalø-Vig', det er en næsten rund Piøde med 4 à 5% m Vand inden for 1 Sni Udstrækning og falder temmelig stejlt af til c. 10 ni. Pladens og Landgrunden? 10-m Kurver løber sammen. Midt paa Pladen ligger tæ.t sammen 3 smaa Stenrøser med 2,8 m paa det lægeste i Mærket : »Egaa Kirke sin egen Bredde W. for Hjortshøj Kirke«. Skydning. Fra en Skydeplads ved Egaa kan der skydes ud over Søen. Skyde- pladsens S.-Grænse er markeret ved 2 sorte Spidstønder med sort Stage og to sorte Stager. Vagerne ligger paa en Linie fra S.-Kanten af Ris-Skov til S.-Enden af Ryes-Flak. Aarhus har c. 70 600 Indbyggere og er den største By i Landet efter København. Der findes betydelige Ressourcer til Skibes og Maskiners Reparation og til Forsyning af alle Slags. Aarhus Havn. I Nordre-Havn er Dybden indtil 7,5 m og i Gamle-Havn (den K.-lige, inderst s Del af Nordre-Havn) 5,a à 7,5 m. En gravet Rende med 7,8 m Vand fører til Nordre-Havn. I Syd-Havn og i Irdløbet til denne er Dybden indtil 8,3 m. Forskellen mellem Middel-Højvande og -Lavvande er 0,7 in, W.-lige Vinde giver indtil 1,2 ni Højvande, SE.-lige indtil 0,7 m Lavvande. Havnetid: 101. i0m._ Strøm. I Gamle-Havn og Nordre-Havn er der som Regel udgaaende Strøm langs <len E.-lige Mole, Ydermolen, foraarsaget af Aarhus-Aa, der løber ud i den S.-lige Del af Gamle-Havn. Besejling al' Aarhus Havn. Under Indsejlingen i Nordre-Havn skal store Skibe søge den gravede Rende i 0,2 à 0,4 Sm’s Afstand fra det E.-lige Molehoved, S. for oven- nævnte Lystønde; de skal holde sig mellem de to Linier, der dann as af de to røde Fyr «veret og de to grønne Fyr overet. Disse Linier skærer hinanden midt i den gravede Rende, 0,4 Sni fra det E.-lige Molehoved. Havnesignal. Naar Havnen er spærret, er to hvide Lanterner (den ene lodret °ver den anden) hejst paa en Signalstang paa E.-Molens Hoved. lyr. Nordre-Havn. Paa E.-Molens Hoved et rødt, fast Fyr. Hvidt Taarn. Paa sainme Mole, 200 m inden for Hovedet, et rødt, fast Fyr. Hvidt Taarn med rødt Kælte. Disse 2 røde Fyr danner Indsejlingens rode. Ledefyrlinie. Paa N.-Molens Hoved et grønt, fast Fyr. Hvidt Taarn med grønt Bælte. Paa S W.-Molens Hoved et grønt, fast Fyr. Brun Fyrpæl. Disse 2 grønne Fyr danner Ind- S(jlingens grønne Ledefyrlinie. Den oplyste Urskive paa Lodshuset viser grønt Lys. Syd-Havn. Paa det E.-lige Molehoved et hvidt, rodt og grønt Vinkelfyr med For- "'»rkelser, c. 24 Formørkelser hver 1 Minut. Den N.-lige hvide Lysvinkel leder mellem letterhage og Mejlflak', den S.-lige hvide Lys vi nkel leder mellem Mejlflak og Norsminde-