Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
200 Kapitel IV. Kattegat. Kjelds-Hoved—Aarhus...
Flak. Hvidt Taarn med rødt Bælte. Paa W.-lige Molehoved et grønt, fast Fyr. Hvidt
Taarn med grønt Bælte.
Taagesignal gives fra E.-Molens Hoved ved Nordre-Havn med Sirene, Tre-Stød
hver 1 Minut.
Lods, der lodser til Bogense, Fredericia, Frederikshavn, Grenaa, Hals, Helsingør
Red eller Lappe-Grund Fyrskib, Horsens, Isejjord Munding, Kallundborg, Kjerteminde-
Bugt, Korsør, Mariager-Fjord, Nyborg, Odense-Fjord, Randers-Fjord, Skagen og Vejle-
Fjord.
Tidssignal. (Se Side 99).
Stormvarsel-Station. (Se Side 100). Masten staar S. for det S.-ligste, røde Fyr
paa E.-Molen ved Nordre-Havn. Opslagskassen paa Havnekontorbygningens Mur.
Besejling af Kalø-Vig, Knebel-Vig og Egens-Vig. Mindre Skibe har i
Mundingen af Kalø-Vig kun at vogte sig for Stenrøserne paa Ryes-Flak, for hvilke Lang-
mærke er givet ovenfor, og for 2,8 ni Pullerne SSW. for Skjøds-Hoved', længere inde i
Vigen maa de benytte samme Mærker som store Skibe. Disse kan gaa saavel E. som W.
om Ryes-Flak, dog er det W.-lige Løb smalt og kroget. S. om Flakket i dybt Vand leder
Mærket: »Den røde, højtliggende Kaserne N. for Aarhus fri S. for Gasbeholderne, ved
Stranden«.
E. om Flakket og W. om den løse 6,3 m Plade SW. for Skjøds-Hoved og 5,6 ni
Grunden paa Hagen NW. for samme fører i 9 à 11 ni Vand Mærket: »U gelbolle Mølle
over det Højeste af Vosnæsgaard-Skov« (129).
i 29. Ugelbølle Mølle over det Højeste af Vosnæsgaard-Skov.
Mærket maa, da det gaar meget tæt til Hagen ud for Skjering, ikke, holdes længere,
nd til Skjøds-Hoved NW.-Flak er vel passeret. Skjøds-Hoved NW.-Flak er passeret,
naar den høje Dampskorsten NW. foi Skjodstrup N.-lige Mølle er overet med Møllen.
Naar den nævnte Hage er passeret, skal man holde sig W.-lig i Farvandet for at undgaa
Flakket NW. for Øhoved.
Knebel-Vig kan besejles af de største Skibe; den har i tidligere Tider været benyttet
meget som Vinterhavn, men anløbes nu kun af mindre Dampere i lokal Fart. Mærke
for Indsejlingen N. om Hakket N. for Skjøds-Hoved og Øhoved i 7,s m Vand er »Skjød-
strup Kirke overet med N.-Enden af den første Skrænt S. for Hav-Skov«, Kirken er
kendelig paa de to nærliggende Moller. Dette Mærke holdes, indtil »Tved Kirke er over
den lave Pynt ud for Øhoved«, hvilket Mærke tages og holdes, indtil man faar »Skjødstrup
Kirke i det kendelige Hak i den ovennævnte Skrænt«; begge Mærker giver ikke under
7,s m. I det sidste Mærke, der fører lige paa Knebel Kirke, kan man ankre, hvis man
ikke foretrækker at ligge S.-ligere. Holdebunden er god og Landgrunden overalt, som
tidligere nævnt, bred.
Fri W. om 4,7 m Pladen NW. for Vrinners Mølle fører Mærket: »Bregnet Kirke
over det enlige Træ paa Kalø«.
Egens-Vig kan gennem det S.-lige Indløb søges med et Dybgaaende af indtil 3,7 m; ’
men der fordres hertil lokalt Kendskab. Det N.-lige Indløb er for smalt og bugtet til
at besejles selv af mindre Skibe. Vigen afgiver en god Ankerplads.