ForsideBøgerDen Danske Lods

Den Danske Lods

År: 1919

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 9

Sider: 704

UDK: 627.9 Dan

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Niende Udgave

Pris: Kr. 8,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 724 Forrige Næste
200 Kapitel IV. Kattegat. Kjelds-Hoved—Aarhus... Flak. Hvidt Taarn med rødt Bælte. Paa W.-lige Molehoved et grønt, fast Fyr. Hvidt Taarn med grønt Bælte. Taagesignal gives fra E.-Molens Hoved ved Nordre-Havn med Sirene, Tre-Stød hver 1 Minut. Lods, der lodser til Bogense, Fredericia, Frederikshavn, Grenaa, Hals, Helsingør Red eller Lappe-Grund Fyrskib, Horsens, Isejjord Munding, Kallundborg, Kjerteminde- Bugt, Korsør, Mariager-Fjord, Nyborg, Odense-Fjord, Randers-Fjord, Skagen og Vejle- Fjord. Tidssignal. (Se Side 99). Stormvarsel-Station. (Se Side 100). Masten staar S. for det S.-ligste, røde Fyr paa E.-Molen ved Nordre-Havn. Opslagskassen paa Havnekontorbygningens Mur. Besejling af Kalø-Vig, Knebel-Vig og Egens-Vig. Mindre Skibe har i Mundingen af Kalø-Vig kun at vogte sig for Stenrøserne paa Ryes-Flak, for hvilke Lang- mærke er givet ovenfor, og for 2,8 ni Pullerne SSW. for Skjøds-Hoved', længere inde i Vigen maa de benytte samme Mærker som store Skibe. Disse kan gaa saavel E. som W. om Ryes-Flak, dog er det W.-lige Løb smalt og kroget. S. om Flakket i dybt Vand leder Mærket: »Den røde, højtliggende Kaserne N. for Aarhus fri S. for Gasbeholderne, ved Stranden«. E. om Flakket og W. om den løse 6,3 m Plade SW. for Skjøds-Hoved og 5,6 ni Grunden paa Hagen NW. for samme fører i 9 à 11 ni Vand Mærket: »U gelbolle Mølle over det Højeste af Vosnæsgaard-Skov« (129). i 29. Ugelbølle Mølle over det Højeste af Vosnæsgaard-Skov. Mærket maa, da det gaar meget tæt til Hagen ud for Skjering, ikke, holdes længere, nd til Skjøds-Hoved NW.-Flak er vel passeret. Skjøds-Hoved NW.-Flak er passeret, naar den høje Dampskorsten NW. foi Skjodstrup N.-lige Mølle er overet med Møllen. Naar den nævnte Hage er passeret, skal man holde sig W.-lig i Farvandet for at undgaa Flakket NW. for Øhoved. Knebel-Vig kan besejles af de største Skibe; den har i tidligere Tider været benyttet meget som Vinterhavn, men anløbes nu kun af mindre Dampere i lokal Fart. Mærke for Indsejlingen N. om Hakket N. for Skjøds-Hoved og Øhoved i 7,s m Vand er »Skjød- strup Kirke overet med N.-Enden af den første Skrænt S. for Hav-Skov«, Kirken er kendelig paa de to nærliggende Moller. Dette Mærke holdes, indtil »Tved Kirke er over den lave Pynt ud for Øhoved«, hvilket Mærke tages og holdes, indtil man faar »Skjødstrup Kirke i det kendelige Hak i den ovennævnte Skrænt«; begge Mærker giver ikke under 7,s m. I det sidste Mærke, der fører lige paa Knebel Kirke, kan man ankre, hvis man ikke foretrækker at ligge S.-ligere. Holdebunden er god og Landgrunden overalt, som tidligere nævnt, bred. Fri W. om 4,7 m Pladen NW. for Vrinners Mølle fører Mærket: »Bregnet Kirke over det enlige Træ paa Kalø«. Egens-Vig kan gennem det S.-lige Indløb søges med et Dybgaaende af indtil 3,7 m; ’ men der fordres hertil lokalt Kendskab. Det N.-lige Indløb er for smalt og bugtet til at besejles selv af mindre Skibe. Vigen afgiver en god Ankerplads.