ForsideBøgerDen Danske Lods

Den Danske Lods

År: 1919

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 9

Sider: 704

UDK: 627.9 Dan

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Niende Udgave

Pris: Kr. 8,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 724 Forrige Næste
Kapitel IV. Kattegat. Samsø. 213 NE. for Maarup Havn er 2 grønne Lanterner og NW. for Havnen 1 rød Lanterne. I Forbindelse med det røde Havnefyr paa W.-Molens Hoved dannes herved to Ledefyr- linier til Havnen. Lanternerne tændes kun, naar Skibe, tilhørende Aarhusbugtens Damp- skibsselskab, ventes. Langøre Havn paa E.-Kysten. Dybden ved den E.-lige Bro er 4 ni, ved den W.-lige 3,4 in. Havnefyr. Paa E.-Siden af Langøre Havns E.-lige Bro, brænder, naar Skib ventes, et rødt, fast Fyr. Forbud. I Indløbet til Langøre Havn er det forbudt at ankre i den Del af Far- vandet, der paa NW.-Siden betegnes af to sorte Tønder, en sort Varpebøje og Havnens SE.-Hjørne, paa SE.-Siden af en sort Tønde og to sorte Varpebøjer. Lods bor ved Havnen og kan tage Skibe med 4- m Dybgaaende ind i Havnen. (Angaaende Besejling, se Side 214). Hallen Havn paa den S.-lige Del af E.-Kysten har indtil 2,5 m Vand.. I Ind- løbet, der er udsat for Tilsanding, 2 à 2,g m. Uden far Havnen er en Sandrevle med 1,9 ni Vand. Igennem denne er gravet en 3 m dyb Rende, der dog let tilsander. Dybde- forholdene i Indløb og Havn er meget ustabile. En Udvidelse af Havnen er projekteret. Havnefyr. Paa S.-Molens Hoved, brænder en rød Lanterne. Paa Havnepladsen en hvid Lanterne, naar Skib ventes. Anlægsbro. Paa Sælvig S.-Side findes en Anlægsbro med 3;1 m Vand paa E.- Siden. E. for Yderenden af Broen ligger en lille Bølgebryder. Den søges i Mærket : »W.-Kant af Dyret netop fri af Husene ved Broen«. Kyholm og Lindholm er to smaa Øer, y2 N. og ENE. for Havnehage-, den første ér en rund Humpel med lidt Træer, den anden er lav, ganske smal og højest paa den W.-lige Del. Kyholm-Løb og Lindholm-Løb danner tilsammen det smalle Løb Kyholm-Sund, der skiller Øerne fra Samsø. Kyholm- og Lindholm-Flak. I Kyholm- og Lindholm-Løb er Dybden 9 à 12 m undtagen lige S. for Lindholm, hvor en Ryg med 4;1 ni Vand forbinder Flakket med Samsø Landgrund. Flakket danner næsten en ligesidet Trekant, paa’hvis W.- Hjøme Kyholm ligger, medens Lindholm danner SW.-Sidens Midte. Øerne er forenet ved et Sandflak med under 2 m Vand, stejlt affaldende paa S.-Siden. Ogsaa paa de andre Sider falder Flakket temmelig stejlt af navnlig mod N. og E.; det har paa sit største Parti en meget ujævn Bund med under 3% m- Paa N.-Siden ligger tæt inden for 4-m Kurven to Puller med 0,6 og 1,6 m; paa S.-Spidsen tæt inden for 10-m Kurven ligger in Stenpullen, Djævle-Bo, % Sm N. for denne Stubs-Bo og desuden en Del Sten med under 3 ni spredt paa Flakket. Afmærkning. Paa NE.-Siden af Lindholm-Flak ligger i 6 m Vand en rød Vager 11 æd 1 opadv. Kost, og S. for Djævle-Bo staar i 4 m en stribet Stage med 1 opadv. Kost over 1 Halmvisk. Tæt E. for 2,2 m Stenrøsen, W. for Kyholm-Lob, staar i 4 m Vand en rød Stage med 3 opadv. Koste, og paa SW.-Hjørnet af Kyholm Landgrund i 4 m Vand en hvid Stage med. Halmvisk. Lindholm-Løb er paa S.-Siden afmærket med en rød Stage med 2 opadv. Koste, der staar paa N.-Spidsen af Landgrunden, og en rød Stage med. 1 opadv. Kost, der staar paa E.-Spidsen af Landgrunden. Besejling af Farvandene omkring Samsø. Farvandet mellem Samsø paa den ene Side og Svane-Grund og Tunø paa den anden, kan besejles af de største Skibe, da fler midtfarvands ikke findes under 24 m, en Dybde, som paa flere Steder tiltager til over 40 ni.