Den Danske Lods

214 Kapitel IV. Kattegat. Samsø.___________ S. fra kommende Skibe skal holde sig til Samsø Siden, hvor kun store Skibe maa vogte sig for de ud for Kolby liggende 9,4 m Plader, og naar Svane-Grund er passetet holde uden om Ringebjerg-Sand, hvilket man er W. for i dybt Vand i Mærket: »Kolby-Kaas Havnemunding mellem Vestborg Fyr og Grydenæs-Odde« (156). 156. Kolby-Kaas Havnemunding mellem Vestborg Fyr og Grydenæs-Odde. Om Natten kan man holde »Vestborg Fyr o ve ret. med det grønne Havnefyr ved Kolby-Kaas«, eller i den hvide Vinkel i Tunø Fyr. Ko mmende N. fra gaar man tæt W. om Ringebjerg-Sand i godt 7,6 m Vand i Mærket: »Helgenæs E.-Side til Kolsør-Hage«, hvorfor store Skibe bør holde Pynterne lidt aabne. For at gaa fri E. om Svane-Grund i 7,s m maa Pynterne trækkes godt ind paa hinanden. Mærket maa tages i Tide og kan kun ses i klart Vejr. Kommende N. fra er man Ringebjerg-Sand passeret, naar »Tranebjerg Kirke ses over Landet S. for Dyret«. Sejladsen mellem Tunø-Røn og Samsø byder ingen Vanskelighed, da Grundene yed begge er stejlt affaldende til 41 m i Midten af Farvandet. Om Natten giver Fyrvinklerne i Tunø Fyr samt Fyret paa Tunø-Røn god Vej- ledning. N. om Issehoved-1 lak kan intet Mærke opgives; men saavel E. som W. fra giver Loddet god Vejledning, og Flakket er godt afmærket. SW. om 6,9 m Pullen N. for lssehoved-F lak og NE. om Klepperne fører i 15 m: »L øghøj paa Mols vel fri S. for Sletterhage gamle Fyrhus« (157) og i samme Dybde gaar man E, om Klepperne med: »B esser Kirke midt imellem Armehoved og Frederikshaab«, en kendelig Gaard W. for Armehoved. Smaaskibe løber over Issehoved-Flak ved. at holde tæt til Halmprikken paa Revets N.-Ende og kan gaa inden om Klepperne. Kommende E. fra er man Revet passeret, naar Kolsør-Hage er trukket vel ud. Langøre kan søges N. fra enten gennem Kyholm-Løb eller gennem Løbet mellem Kyholm-Bo og Morten Henriks-Bo, S. fra gennem Lindholm-Løb. Lodser og kendte Folk kan bringe Skibe med indtil 4 m Dybgaaende sikkert ind til Langøre-, men i flere af de efterfølgende Mærker kan ikke paaregnes niere eud 3,x m. I Løbet mellem Kyholm og 2,2 ni Pullen fører Mærket : »Mejlesholm Baake midt imellem Besser Kirke og Træet W. for denne«, Kirken er da sin egen Bredde til venstre for Baaken. Naar »Skansen paa Kyholm højeste trækker til Buskadset paa Kyholm W.-Side«, holdes dette Mærke, indtil »Besser Kirke kommer overet med den W.-ligste af tre sammenhængende Høje W. for Mejlesholm Baake«; man drejer da over i dette Mærke, som holdes, indtil »Vejrø S.-Pynt begynder at trække frem S. for Kyholm«, da man drejer SE. i med Kurs paa Hønsepol. Naar man paa denne Kurs faar »Besser Kirke netop E. for den midterste af de ovennævnte tre Høje«, tages dette Mærke, indtil »Toftebjerg Mølle kommer mellem Langøre Bro og Hjortholm«. Dette Mærke fører ind til Langøre, livor man ankret, naar »Nordby Kirke viser sig fri W. for Bakkerne N. for Langøre«, eller staar ind til Anlægsbroen. (Om Ankring se Side 213).