Den Danske Lods

Kapitel IV. Kattegat. Aarhus-Bugt. 219 Mærke. E. om Lille-Grund fører i dybt Vand Mærket: »Et Hak W. for Lyngsbæk- Skov o veret med Helgenæs E.-Side« (164). Flak og Puller. Mellem Sletterhage og Mejlflak ligger 4 smaa Plader med under 10 m, og paa den næst N.-ligste af disse, der ligger ■C- % Sm S. l/2 W. for Sletter hage Fyr, er en lille 7,s ni Stenpulle. En 7,2 m Pulle ligger godt 1 Sm W. for Mejlgrund. Strøm. S.-lig Strøm er den hyppigst forekommende og tillige den stærkeste, dog kan pludselig indtrædende Storm af NE. give meget stærk N.-lig Strøm. Dan S.-lige Strøm følger op langs Jyllands E.-Kyst til ud for Aarhus, hvorfra den bøjer over mod Mols-Hoved og løber S. efter langs Helgenæs, ud for hvilket den møder Strømmen, som kommer op langs Samsø W.-Kyst, hvorefter de forenede løber over mod Hjelm. N.-lig Strøm løber i modsat Retning af den S.-lige indtil Linien Sletterhage—Mejlgrupd Baake; W. for denne Linie taber den i Styrke, men følger dog med jævnt aftagende Kraft den modsatte Vej af den S.-lige. Med stærk Kuling sætter den over mod den jyske Kyst, som den træffer S. for Aarhus. Under lykning.er det imidlertid den S.-lige Strøm, der som sagt sætter over mod Mols-Hoved, som man mest maa have sin Opmærk- somhed henvendt paa. Anduvning af Aarhus-Bugt. Om Dagen. Skibe med et Dybgaaende af under 5 m, der N. eller E. fra søger Aarhus-Bugt, tar, naar Sømærkerne er paa Plads, ingen Vanskelighed derved. De an benytte saavel den dybe Rende W. om H'jelm som Løbene paa begge Sider af Mosel-Grund og Marthe-Flak- de kan løbe over alle de løse Smaa puller N. for Hjelm med Undtagelse af Tvillingerne, medens Sømærkerne for Klokkegrund, Byarkes-Grund, Øreringene og Øreflippen samt Skade-Grund tydeligt angiver Farvandet; de kan dristigt løbe mellem Sømærkerne, for Klørgrund og Mosel-Grund og over hele Marthe-Flak. Anderledes forholder det sig med Skibe af større Dyb- gaaende og navnlig, naar dette overskrider 6 ni. Skal et Skib med 7,5 ni Dybgaaende ind i Aarhus-Bugt, kommende eller E. fra, bør det foretrække Vejen N. og W. om Hjelm fremfor at Saa E. og S. om denne 0 mellem denne og Mosel-Grund. Den første e] er nemlig renere og godt forsynet med Sømærker, og selv om , lsse skulde være borte, vil man med Kendskab til Farvandet let kunne Øre et Skib af det omhandlede Dybgaaende igennem, da der haves nogle ende Mærker, og den dybe Rende yderligere giver god Vejledning. Mellem Klørgrund og Mosel-Grund findes ingen ledende Mærke i '^v * Vand. Stenpullerne paa Flakket S. for Øen Hjelm, og paa den lan Mosel-Grund indsnævret Farvandet, og da de ligger 0 u<^en f°r Sømærkerne, giver disse ingen Vejledning. N. og S. L har man, naar Sømærkerne ikke er paa Plads, kun et og Pejlinger til Vejledning, da Landet er for langt borte, til e<ieiiiærkei kan faas. bør > °r S0^e Hjelm-Dyb N. fra kan man. gaa N. eller S. om Tvillingerne-, men man a tid. gaa E. om de løse 5,6 m Puller ud for Elsegaarde.