Den Danske Lods

220 Kapitel IV. Kattegat. Aarhus-Bugt. Gaar man N, om Tvillingerne, bør man passere Vageren c. 100 ni om Bagbord og har da »Ellemandsbjerg lidt N. for Gydehøj« (118), hvilket Mærke holdes, til man er Vageren c. % Sm passeret, da man er paa Linien mellem E.-Siden af Rugaard-Sønder- skov og Hjelm E.-Pynt og styrer derefter Kurs 205°, paa hvilken Kurs man mellem. Hjelm-Banke og 5,6 m Pullerne faar 22 à 34 m Vand. Naar »Ellemandsbjerg er over Hasenøre lave Pynt«, er man S. for 5,e ni Pullerne. En bedre Vej er, især naar Vageren paa Tvillingerne ikke er paa Plads, at løbe over Hjelm-Banke i Mærket: »Ellemandsbjerg over Hasenøre lave Pynt«, i hvilket Mærke der ikke er under 8 m. Mærket holdes, til man faar 28 m eller til tværs, af Hjelm W.-Pynt, da man styrer S. paa. Er Vagerne paa Klokkegrund, Øreringene og Bjarkes-Grund ikke paa Plads, maa man gaa E. om Bjarkes-Grund. Naar man da, som angivet ovenfor, er kommet ovei Hjelm-Banke, styrer man c. 200 m uden om Hjelm W.-Pynt og derfra omtrent S., holdende »en lille Aabning mellem Jernhatten og Hjelm W.-Pynt«, som efteriiaanden. lukkes, saa at de er trukket sammen, naar »Dyrehave er overet med Gaasehage«. Mærket. »J ernhatten overet med Hjelm W.-Pynt« holdes, til »Skjélhøj er inde paa Elsegaarde-Skov«, da man er Bjarkes-Grund passeret og kan styre W. paa, S. om Sletterhage. Anduvningen af Løbet S. om Mosel-Grund er med sigtbart Vejr ikke vanskelig,, navnlig yder Hjelm god. Vejledning, og for selve Løbet liar man Lystønden paa Grun- dens S.-Side. I Løbet S. om Marthe-Flak findes, som alt nævnt, heller ikke noget ledende Mærke; men naar Vageren paa Munke-Grunde ex paa Plads, cr den et godt Anduvmngs- Mærke. Ogsaa Loddet kan give god Vejledning, naar man holder sig paa S.-Siden af Farvandet, hvor Grunden i Reglen er jævnt opgaaende. Naar »Kolhøj Mølle trækker ind bag Vejrø«, er man Pullerne paa Marthe-Flak passeret og har da god Plads N. efter. Søger man Aarhus-Bugt S. fra, maa Lindholm-Dyb, selv om Sømærkerne ikke er paa Plads, af dvbtgaaende Skibe foretrækkes frem for Løbet . om Samsø, da man,, efter at være kommen gennem Dybet, der er let at besejle (se Side 217), og efter at have passeret Vejrø-Flak, kun har Klepperne og 6,9 m Pullen NNE. for Issehoved at vogte sig for. (Se Mærket for denne, 157). I Forbindelse med den her givne Anvisning til Besejling af Aarhus-Bugt bør man gøre sig bekendt med de for de enkelte Grunde ovenfor angivne Mærker. Om Natten kan Besejlingen N. og E. fra kun foregaa gennem Løbet S. om Mosel- Grund. Anduvningen af Løbets Lystønde er ikke vanskelig, da farvandet belyses af tre kraftige Fyr, og naar Lystønden er passeret, søges ind i Vinklen med hvidt, fast Lys i Sletterhage Fyr. Naar Fyret er passeret, søges ind i dets W.-lige Vinkel med hvidt, fast Lys. Besejlingen S. fra er ikke saa bekvem som den foregaaende; man gaar mellem Svane-Grund og Ringebjerg-Sand i Tunø Fyrs S.-lige hvide Vinkel eller »I estborg Fyr overet med det grønne Havnefyr ved Kolby-Kaas«, derefter E. om Tunø, hvor man har god Vejledning i Sletterhage Fyrs S.-lige røde og grønne Lysvinkler og Fyret paa Tunø-Røn, og naar dette og Flakket N. for Tunø er vel passeret, søges ved Hjælp af Tunø og Sletterhage Fyr samt Vinkelfyret paa E.-Molen ved Aarhus Syd-Havn mellem Mejlgrund og Norsminde-Flak N. efter. Hor sens-Fjord og Kysten fra Hundshage (55° 48y2' n. 10° 04' E.) fil Bjornshnude (55° 413/4' N. 10° O2' E.). Horsens-Fjord er Far-