Den Danske Lods

ved Holbæk O*- 44m- og ved Frederiks Telegraf-Kabel ligger fra Dragerup-Strand til Færgestedet paa Ourø SW.-Side. Paa Ourø er rejst to Kabel-Baaker, der angiver dets Retning ud fra Øen. Dybdeforhold. I Bredningerne er Dybderne jævne og mellem 6 og Öy2 m, dør ogsaa er den almindelige Dybde uden for Snævringerne og Landgrunden i de fra Bred- ningerne udgaaende Bugter og Fjorde. Bundarten er i Mundingen af Isejjord og i Nærheden af Kysterne Sand og Sten, i Yder-Bredning Sand og Tang med Pletter af Mudder, og i Inder-Bredning og Fjordene Mudder, hyppigt med rig Vegetation af forskellige Tangarter. Holde hun den er næsten overalt god. Ebbe og Flod optræder under rolige Vejrforhold aldeles regelmæssigt. Naar ved uroligt og stormende Vejr Uregelmæssighed opstaar, ytrer den sig som oftest ved, at et eller endog flere Strømskifter gaar over, uden at Strømmen skifter, saa at den vedbliver at løbe ind eller ud i % Etoiaal eller længere. Forskellen mellem Middel-Højvande og Middel-Lavvande er omtrent 0,2 m, ved Foraars-Jævndøgn større, og med stormende Vejr kan .borskellen stige til 1 à 1,5 ni ved Rorvig og noget mindre i Nykjøbing-Bugt og HoTbæk-Fjord. Havnetiden er ved Rørvig 11 sund 2*- 12™-. Strømmen er i den her beskrevne Del af Isejjord af ringe Styrke, undtagen med N.-lige eller S.-lige Storme, der driver store Vandmasser ind i eller ud af Fjorden; kun i de snævre Løb, hvis Retning Strømmen følger, naar den nogen Hastighed, i Løbene i Fjordens Munding kan Strømmen løbe med 1% Sm’s Fart. Indgaaende Strøm mærkes c. 4 Sm E. for Fjordens Munding, i denne deler den sig i to Hovedretninger, af hvilke den ene i SW.-lig Retning gaar gennem Øster-Løb, bøjende af mod ENE. gennem Kulhus- Rende i Indløbet til Roskilde-Fjord, og den anden gaar gennem Vester-Lob. dels langs Landet ind til Dybet uden for Rørvig og dels mod SE. over Sandene hen imod Øster- Løb. Udgaaende Strøm gaar fra Roskilde-Fjord gennem Kulhus-Rende rundt Lynæs- Sand i NE.-lig Retning til hen imod Spodsbjerg og over mod Grønne-Revle, hvor den drejer af i E.-lig Retning. En anden Del af Strømmen gaar ir o. Øster-Løb S. om Middel- grund og følger Løbet forbi Rørvig over Sandene og langs Landet ud i Kattegat. Lodser findes ved Hundested og Rørvig, de kommer ud ved Signal. Lodserne fra Hundested bringer Skibene ind til Rørvig eller gennem Øster-Lob til Yder-Bredning-, men kun Rørvig Lodserne lodser til Isefjords forskellige Pladser og Fjorde. Besejling ai Isßfjovtl. Naar man, kommende N. eller E. fra, vil anduve Ise- fjord, søges Kending af det høje og kendelige Spodsbjerg. Kommende W. fra, maa man vogte sig for Grønne-Revle og ikke faa under 10 m, før man ved at have Vageren i Sigte eller ved Landkending har sikker Pladsbestemmelse. Sætteriet søges dels for herfra at fortsætte videre gennem Øster-Løb, dels som Stoppeplads (se Side 248), naar man, paa Grund af høj Sø eller usigtbart Vejr, ikke vil eller kan staa længere ind. Loddet giver paa Sætteriets W.-Side god Vejledning, da Dybden aftager meget jævnt W. efter; paa E.-Siden kan man nærme, sig Landet ud for Spodsbjerg paa c. y Sm s Afstand, men maa, naar Hundested Havn er passeret, vogte sig for Korevle. Et godt Mærke for at være fri W. om denne, og som tillige leder gennem Øster-Løb, er: »Spodsbjerg Fyrtaarn overet med det W.-ligste Hus ved Hundested Havn«, hvilket Mærke fører lige paa Stagen med Ballon SW. for Lynæs-Sand. Om Natten kan man holde »Spodsbjerg Fyr overet med det h,vide Fyr paa den indre N.-Mole ved Hundested Havn« i Pejling c. 30°. I Løbet findes mange Puller med 2,7 in ; Bunden er Sand.