ForsideBøgerDen Danske Lods

Den Danske Lods

År: 1919

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 9

Sider: 704

UDK: 627.9 Dan

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Niende Udgave

Pris: Kr. 8,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 724 Forrige Næste
Kapitel IV. Kattegat. Isefjord. Besejling. 247 Større Fartøjer maa søge Vester-Løb gennem den gravede Rende, der med 3,4 à 3j7 m Vand fører W. om Tærskelen, eller gennem Løbet over denne, hvor der er 3;1 m Vand. Ved Sejlads gennem den gravede Rende maa man rette sig efter Afmærkningen; af Hensyn til 3,0 m Pullen, der ligger c. 60 m NW. for den S.-lige Halmprik paa Tær- skelen, tilraades det Skibe, der stikker over 2,8 m, at holde den W.-lige Del af Renden nærmest Risprikkerne. For at gaa over Tærskelen og videre gennem Vester-Løb maa man være godt kendt for at kunne benytte Mær- kerne i Land. Afmærkningen giver dog god. Vejledning, og desuden kan det være en Hjælp, at Sandgrundene som oftest skinner igennem Vandet. Det tilraades Skibs- førere, der ikke er lokalt kendte, at tage Lods. Mærkerne over Tærskelen og gennem Vester-Løb samt S- paa: •»Rørvig Mølle lidt inde paa Pynten af Skansehage« er Mærket for S.-Kanten af Løbet over Tærskelen, og »Rørvig Mølle % af Afstanden fra Pynten af Skansehage til Kolerahospitalet inden for Skansehage Pynt« er Mær- ket for N.-Kanten af Løbet over Tærskelen. Naar man mellem disse to Mærker faar »Egebjerg Kirke overet med Mortens-Knot«, en kendelig, mørk Høj paa Nakke-Roved, tages dette Mærke. Efterhaanden som man staar S. i, trækkes »Kirken ud mod Nakke-Hoved Pynt«. Naar »Rørvig Lodsmærke (203), paa Baglandet et Stykke S. for Rørvig By, er overet med en kendelig, hvid Gavl paa en Gaard tæt ved Stranden«, tages dette Mærke; S. for Gaarden staar Pil, til hvilken Lodsmærket kan trækkes, men ikke forbi. Fra dette Mærke kan man, naar man vil S. i, tage Mærket: »Den E.-ligste Gaard paa Baglandet ved Rørvig overet med Anlægsbroen«. (E.-Kanten af Gaarden skal holdes overet med E.-Kanten af den inderste, faste ■Oel af Broen). Naar »Rørvig Kirke trækker til Rørvig Mølle«, er man fri S. for Ave-Sand. Kommende S. fra til Vester-Løb, kan man benytte de angivne Mærker i omvendt Orden. Vil man fra Vester-Løb S. paa i Yder-Bredning og §ennein Ourø-Vestre-Løb, sættes Kursen, naar Nakke- Roved er passeret, fri af E.-Kanten af Kongsøre-Skov. ärvandet er paa denne Kurs rent til Lysegrund, som ftian gaar W. om f Mærket: »W.-Kant af Dragerwp-Skov ûetop fri af E.-Kant af Bognæs-Krat« (206) og E. om i Mærket: »Bybjerg Kirke overet «led Nørrestænge Huse« (207). Gennem Løbet mellem Skinkelmæren og Hønsehalsen kan samme Mærke, som leder ■ om Lysegrund, benyttes; men, da dette Mærke angiver Linien mellem disse to Grundes ^ereiider, maa man passe at være W. for Mærket, før man, kommende N. fra, trækker yfyerg Kirke tæt Bybjerg Mølle, da man saa er tæt N. for Skinkelmæren. Naar man