Den Danske Lods

Kapitel IV. Kattegat. Paternoster-Skär—Nidingeii. 26/ Klädesholni Tilflugtshavn paa N. Siden af Fjorden, % Sm NNE. for Gråen har en Dybde af 16 à 18 m med Lerbund. Den kan besejles saavel fra Mar- strands-Fjord som fra Søen mellem Paternoster-Skår. Stormvarsel-Station. (Se Side 101). Under Gråens NE.-Side kan ankres i 25 à 28 in Vand; men SW.-lig Kuling sætter en Del Sø ind. Lods. I Marstrand er der Lods-Station. Der er Lodsudkig paa Marstrandsö og Håttan, og Lodserne møder Skibene 1 Sin W. for Marstrandsö, ved Håttan og ved H amnskår. Besejling aï Marstrands-Fjord. Man kan staa ind i Marstrands-Fjord i følgende Mærker: »Blåkullen over NW.-Pynten af Koö« leder mellem Paternoster-Skår og Storebådan samt godt fri af Marstrandsö N.-Side. Naar i det angivne Mærke Sundet ses aabent, holdes ind i dette til Ankerpladsen ud for Byen. »Blåkulien tre Gange Fæst- ningens Bredde fri N. for Taarnet« fører mellem Storebådan og Håtteberget, og »Blåkulien saa meget fri S. for Taarnet som Fæstningens* Bredde« mellem Håtteberget og Kråke- bådan. Naar man i et af de to sidstnævnte Mærker kommer Fjorden ind og vil søge det S.-lige Løb til Havnen, sættes Kurs mod Lodsudkigshuset paa Erholm, indtil man ser Løbet mellem denne 0 og Tollskår aabent; man holder da ind midt imellem dem og senere midtfarvands mellem Marstrandsö og Klöfverö og ankrer i Havnen midt imellem Klöfverö N.-Pynt og Møllen paa Bakar-Holm. Under Indsejlingen maa man ikke tage Erholm N.-Pynt og Marstrandsö S.-Pynt nærmere end 150 in. Draget bør ikke besejles uden Lods. Ftörö og Hyppeln er de første større Øer S. for Klöfverö; de tr begge høje og af et lyst Udseende, den sidste er kendelig ved en lille Knold paa det højeste af den. Farvandet mellem disse Øer og Klöfverö er opfyldt af mange Øer og Skær, dels over, dels under Vandet. Af Øerne skal nævnes Ramholm tæt SW. for Klöfverö, Inre-Lekskär 1 Sm S. for Klöfverö og Sälö V/2 Sm NNE. for Rörö. Lille-Sillesund er Farvandet mellem Klöfverö og Ramholm; Store-Sillesund Far- vandet S. om Ramholm; Farvandet mellem Sälö og Rörö kaldes Sälö-Fjord og E. for Rörö og Hyppeln Källö-Fjord. Käfven, c. ll/2 Sm NW. for Rörö N.-Pynt, er et lyst Skær, kendeligt paa en ' stor Sten paa N.-Siden. En 1,8 m Grund ligger c. 200 m NE. for Skæret, og Skæret Eredabådan med 3,9 m c. 1 Sm NNW. for Skæret. Folsorna, de yderste Skær W. for Rörö, er to mørke Klipper, der er ret kende- lige fra Søen; mellem og S. for dem ligger en Del Grunde. Torrbo-Skdr, en høj, rødlig Klippe 1% Sm SW. for Hyppeln, er kendeligt paa en Baake (222), som. paa Toppen har to Arnie med livid °T° flade paa Enderne. Paa N.- og W.-Siden af Skæret saavel som .mellem åette og Skæret Stora-Oset, S. for Hyppeln, liggej flere Grunde, hvorfor 222. Torrfro- paa disse Steder ikke maa komme Skæret nærmere end Sm, 'nedens man kan nærme sig S.-Siden paa c. 400 m. Rörö Ked. E. for Øens N.-Pynt, har 12 à 18 in Vand med Lerbund. Rörö Havn, mellem Rörö og Hyppeln, er snæver, men vel beskyttet; den kan anløbes W. fra med 4 m Dybgaaende, E. fra med 6 m. Indløbene bør ikke benyttes uden af lokalt kendte Folk. Lods kan ikke faas; Havnen benyttes kun af Øens Be- ^°lkning. Ramholmen Ledefyr. Det N.-lige Fyr (Bagfyret) er et ubevogtet Vinkelfyr, der viser hvidt, rødt og grønt Lys med Én-Formørkelser hver 4 s . Hvidt Faarn.