Den Danske Lods

268 Kapitel IV. Kattegat. Paternoster-Skär—Nidingen. S.-lige Fyr (Forfyret) er et ubevogtet, hvidt Lynfyr med Et-Lyn hver 1 s-. Hvidt Hus. Holdt overet, leder Fyrene mellem. Lekskärene. Brændstid: 6. Juli—6. Juni. Lekskdr Vinkelfyr paa det- E.-lige Lekskär. Hvidt og rødt, ubevogtet Lynfyr. To-Lyn hver S®-. Den S.-lige hvide Lysvinkel leder fri E. om SH .-Sälobåde og Nixflu. Hvidt Taarn. Brændetid: 6. Juli 6. Juni. Sälö Vinkelfyr paa Øens W.-Side. Hvidt, rødt og grønt, ubevogtet Lynfyr. To-Lyn hver 6 s-. Den NE.-lige hvide Lysvinkel leder mellem Gulskär og Tanholm. Ottekantet Hus. Brændetid: 6. Juli—6. Juni. Stora-Oset Vinkelfyr paa E.-Enden af Skæret. Hvidt, rødt og grønt, ube- vogtet Lyniyr. Tre-Lyn. hver 9 s-. Hvide Lysvinkler leder fra Søen N. om og S. om Torrbo-Skär ind i Skærgaarden. Hvidt, ottekantet Hus. Brændetid: 6. Juli—6. Juni. Lods faas ved Marstrand. Besejling af Skærgaarden S. for Marstrands-Fjord. Fra Marstrands-Fjord fører et indenskærs Farvand gennem Store-Sillesund og videre til Göteborg, dets Be- sejling skal blot antydes. Efter at være passeret Store-Sillesund, tages Fyrene paa Ramholm overet, de leder SE. paa tæt W. om Inre-Lekskär, naar dette, er passeret, holdes SSE. paa godt W. om Sälö mellem denne og den afmærkede SW.-Sälö-Både; om Natten holder man sig i Lekskär hvide Lys. Naar man er forbi Sälö, holdes lidt E.-ligere, indtil man faar de to Ledefyr paa Björkö overet, hvilket Mærke leder over Sälö- og Källö-Fjord til Sundet mellem Björkö og Källö. Vil man fra Søen søge Ankerplads paa Rörö Red, holdes E. paa c. 600 m N. om det kend slige Skær Råjven, hvorefter der staas videre i samme Afstand fra Skærene Fårnytta og Kulien, 400 m N. for hvilket der ligger et Skær med 6,2 m. Derpaa drejes S. paa forbi E.-Siden af Kulien og Rön ned mod Ankerpladsen c. 400 m E. for Rörö N.-Ende. Vil man søge Rörö Havn, maa det tilraades at tage Lods, selv om Havnen søges E. fra. (Se ovenfor). Ankerplads findes i Källö-Fjord, ESE. for Rörö i 11 à 14 m Vand, knapt % Sm E. t. S. for Kolholm. Denne Ankerplads kan søges S. om Hyppéln, naar man fra Søen staar ind enten N. eller S. om Twrbo-Skär og videre NE. paa mellem Källö og Skærene E. for Hyppéln. Da der ligger flere blinde Skær, som ikke er afmærket, udfordres der lokalt Kendskab; for at staa ind uden Lods. Büro, Stuff), Hüllsö, Öckere og Hfmf) er de største Øer S. for Hyp- péln-, de to sidste er de højeste, men uden kendelige Fjelde. Et smalt, men dybt Sund adskiller dem fra Björkö. I Sundets S.-lige Del ligger tre Sniaaholme, af hvilke, den største og S.-ligste er Kaljö, der deler Sundet i to Arme, Store- og Lille-Kal/sund; (let sidste, der er meget smalt, men dybt, benyttes mest, da det er belyst. Fra Kalfsund kan man staa videre til Göteborg-Fjord enten W. om Store-V arholm eller gennem det smalle Sund mellem Store- og Lille-Varholm, som har c. 7 m. 1 Paa Kaljö er oprejst en Baake (223) med et Kors paa Toppen, -®*- væsentlig til Brug ved indenskærs Sejlads; men den kan. ogsaa i enkelte 223. Kalfö Retninger ses fra Søen. Ankerplads. I Öckerö-Sund mellem Öckerö og Hällsö findes en Til- flugtshavn, hvortil der fra Søen fører et smalt og kroget Løb, der ikke bør besejles uden Lods; man ankrer i 7,5 à 9 m. I Store-Kalfsund kan ankres mellem Öckerö og Kaljö i 15 à 22 m Vand med Ler- bund, <),3 à 0.4 Sm N. for Ledskär, og i c. 14 Sm S. for det i c. 8 m Vand, ligeledes med Lerbund.