ForsideBøgerDen Danske Lods

Den Danske Lods

År: 1919

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 9

Sider: 704

UDK: 627.9 Dan

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Niende Udgave

Pris: Kr. 8,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 724 Forrige Næste
Kapitel IV. Kattegat. Paternos'er-Skär—Nidingen. 271 og. grønt, ubevogtet Lynfyr. Et-Lyn hver 5 s-. Den N.-ligste af de to E.-lige hvide Lysvinkler leder N. om Dynan, den W.-lige hvide Lysvinkel leder mellem Måkholms- skären og Måkhdlmsbådan, og den W.-lige røde Lysvinkel leder S. om Skäddan. Hvidt Taarn. Kriippelholm Vinkelfyr paa den SE.-lige Holm. Hvidt, rødt og grønt, ubevog- tet Fyr med En-Formørkelser. Det vises fra det SW.-lige Hjørne af en rød Bygning. Hunnebåden Lystønde, paa Grundens NW.-Side, c. 400 m SE. for Knippel- holm. Fyr, viser hvidt To-Lyn hver 8s-. Brændetid: 6. Juli—6. Juni. Carnegieska JBruk Ledefyr. I Göteborg. Bagfyret er lividt, fast, Forfyret er hvidt med En-Formørkelser hver 5 s-. Leder øveret i Pejling 79° fra Knippel- holm til Bruket. I Elfsborg-Fjord ligger 3 Lystender, der viser hvidt, fast Lys, paa S.-Sidsn af Fjorden, og paa Fjordens N.-Side staar tre Stager, hver med 1 opadv. Kost, lige overfor Lystønderne. JRyanabbe Fyr paa Fjordens N.-Side. Hvidt og rødt Lynfyr. Et-Lyn hver 3s-. Hvidt Lys over Indlobsrenden til Elfsborg-Fjord. Brændetid: 6. Juli—6. Juni. Fra Ryanabbe ind til Havnen vises hvidt Lynfyr, Et-Lyn hver 3 s-, fra Duc d’Alber paa N.-Siden af Fjorden. Brændetid: 6. Juli—6. Juni. Baake. I Rifö-Fjord paa Skæret Dynan, c. 1 Sm WSW. for Knippelholm, staar en hvid Stenbaake med sort Bælte. Lods. Paa Brännö og paa S.-Siden af Elfsborg-Fjord ved Långedrag er der Lods- Station. Besejling af Göteborg Skærgaard. Om Bagen staar man ind i Skærgaarden paa Pejling af Böttö Fyrtaarn, der holdt mellem Pejling 21° og Pejling 40° giver fuld- stændig rent Farvand, og runder W. om Böttö i en Afstand af 200 m. I svær Sø bør Fyret holdes mellem Pejling 32° og Pejling 35° for at gaa fri af 10 og 13 m Grundene. Man kan ogsaa gaa mellem Böttö og Galtö-Hufvud og styrer da op imod Gefveskär, der holdes lidt om Bagbord, hvorved man passerer Brännäsbråte paa 100 à 200 m Afstand, idet man agter paa den c. 300 m N. for sidstnævnte liggende Hulkebåde, som er af- mærket med en rød Stage med 1 opadv. Kost mellem 2 Balloner. Gefveskär tages paa c. 200 ni Afstand om Bagbord, hvorved man dog passerer over et Vrag med 9 m Vand ved Lavvande. Staar man ind paa Fjorden om Natten, bør et stort Skib holde sig i Böttö Fyrs Ijy8vinkel, som viser hvidt Lys med En-Formørkelser hver 16 s- mellem Pejling 21° °g Pejling 40°, og som leder midt i Farvandet; man runder W. om Böttö Fyr i c. 200 ni Afstand og tager det derefter agterud, saa at Buskär Fyr netop er synligt tæt N. for llöttö Fyr, hvilket leder mellem Brännäsbråte og Hulkebåde, idet man agter paa, at Gefveskär Fyr vedbliver at være synligt, da man i modsat Fald er for N.-ligt i Far- vandet. Naar Brännäsbråte Fyr er vel passeret, holdes lidt S.-ligere, c. 200 in S. om Gefveskär Fyr. Man kan ogsaa staatætE. om Buskär, idet man fra Böttö Fyrs Lysvinkel, der viser ^vidt Lys med En-Formørkelser, staar over i Stora-Varholm Fyrs hvide Lysvinkel, 4eune holdes, indtil man faar Skalkorgarne Fyrs hvide Lysvinkel, der holdes, indtil man næriner sig Skalkorgarne, som man staar c. 350 m S. om, hvorefter man søger op i halkorgarne Fyrs hvide Lysvinkel, som leder N. om Dynan. Skal man til Göteborg Havn, l°ldes E. efter N. om Hunnebåden, indtil man faar Carnegieska Bruk Ledefyrlinie. Ankerplads. Paa Vinga-Sand kan ankres % Sm W. for Böttö paa 25 à 29 m med Lerbund med Buskär Fyr i SW. og Böttö Fyr i E. t. N.; men med stiv Kuling mellem