Den Danske Lods

272 Kapitel IV. Kattegat. Paternoster-Skar—Nidingen. S. og SW. ligger man daarligt her, da den sætter svær Sø. Under saadane Omstændig- heder bør man ankre paa Hake-Fjord c. 0,4 Sm NE. (4 E. for Brännäsbråte, med. Buskär Fyr vel fri N. for Böttö, hvor der er 14 à 18 m, Lerbund; dog giver SW.-lig Storm Dønning. Forbudt Ankerplads. Det er forbudt at ankre paa følgende Steder i Göteborg Skærgaard: 1. Det Omraade, som begrænses: a) i Nord af en Linie trukket fra Engholmen til Södra-Rödskär og derfra i SE. til Hisingen, b) i Syd af en Linie trukket fra Tummen W. paa til Björkö. 2. Det Omraade, som begrænses: a) i Nord af en Linie trukket fra Hjuvik til Lilla-Varholmen S.-Spids, derfra til Grötö N.-Spids og derfra til Hönö-Heden. b) i Syd af en Linie trukket fra Porsholmen S.-Spids til Svartskär og derfra til Hönö S.-Spids. 3. Det Omraade, som begrænses: a) i Nord af en Linie trukket fra Fiskebäcks- V ale til Jonsholmar, derfra til Eskholmar og derfra til Asperö E.-ligste Spids, b) i Syd af en Linie trukket fra Øen, som ligger 250 m NE. for Lygnskär, derfra til Rödskären og derfra til Köpstadsö N.-Spids, samt hele Korshamns Sund til Känsö og Farvandet mellem Känsö og Vargö. 4. Det Omraade, som begrænses: a) i Nord af en Linie trukket fra Hörigsten til Östra-Förö og derfra til Silludden. b) i Syd af en Linie trukket fra Klockskär til Knall- ieskär og derfra til Lilla-Donsö. Grænserne for ovennævnte Omraader er afmærket med Tavler. Endvidere er det forbudt at ankre inden for en Afstand af 50 m paa hver Side af Linier, bestemt ved to Tavler, der er mærket »Ankring förbjuden«. Tavlerne er anbragt paa: 1) Oscar IPs Fort og Stockholmsskär, 2) Oscar IPs Fort og Älvsborgsön (Nya-Älvsborg) og 3) Älvsborgsön og Arendal. En permanent Minespærring, der er begrænset af Breddeparallelleme 57°.40' N. og 57° 41 ',5 N, og Meridianerne 11° 48' E. og 11° 51 ' E., er farlig at passere i Tordenvejr. Brünne, Styrsö og Prange er temmelig høje, bjergagtige og skovløse; det kendeligste Punkt er Stora-Ros, ct Fjeld paa Styrsö, med spids '1 op. Paa Brännö staar en hvid Stenbaake. Künsö og Vargö er to smaa Øer NW. for Styrsö', paa Känsö i højeste Punkt er opført et 9 in højt Taarn (229) af Granit, der er meget kendeligt fra Søen. Taarnets øverste Halvdel er rød, den nederste hvid- * 229. Känsö Karantæne-Station findes paa Känsö N.-Side. Pestbesmittede Taarn. Skibe, som er bestemt til danske Havne, har Tilladelse til at benytte Stationen. Künsö-Fjürskär, Vi Sm W. for Känsö, er kendeligt paa en hvid Stenbaake med skraat, rødt Bælte samt Kugle paa Toppen. Fjärskärbåden, 0,4 Sin WNW. fo1' Fjärskär, er en Grund med 3 m Vand. De øvrige Skær S. for Fjärskär indtil Tormund' Skär, 2% Sm W. for Vrångö, er rene paa W.-Siden. Künsö Havn, paa Øens N.-Side, er snæver og forsynet med Fortøjøingsrirjg6 i Klipperne. Havnen benyttes af Skibe, som skal ligge i Karantæne. Man ankrer i 10 à 12 m Vand med Känsö Taarn i SW. t. S. Ved Landgrunden ved N.-Siden af Havnen staar røde Stager med Kost, ved S.-Siden Stager. En Reserve-Karantæne-Havn findes E. for Øerne Asperö og Köpstadsö nielle1’1 Skijteskär og Knarrholm. Vargö-Håla er en velbeskyttet, men snæver Havn ved E.-Enden af Vargo- I Klipperne findes Fortøjningsringe. Man ankrer i 10 à 12 m Vand. Fra Havnen førCl et Løb E. ud til Klefva-Fjord, sejlbart for de største Skibe.