Den Danske Lods

286 Kapitel IV. Kattegat. Øster-Renden. altsaa skrallere for Skibe, hvad enten de benytter dem for Indgaaende eller Udgaaende. Et Sejlskib, som Efteraars- eller Vinterdage kommer Skagen ind med stiv Kuling mellem W. og SW. eller med Udsigt til disse Vinde i den nærmeste Fremtid, bør derfor ikke holde for rumt ned i Øster-Renden, hvorved det senere kan blive vanskeligt at lægge Sundet op. Under samme Omstændigheder bør et Skib hellere tage Skagens-Rev klos og søge gennem Læsø-Rende, hvorfra det kan fortsætte Rejfen til Sundet eller Store- Bælt, prisende luv Val, eftersom Vinden skager sig mere eller mindre S.-lig. Denne sidste Vej har den store Fordel, at man med W.-lige Vinde har Læ langs den jyske Kyst, og at et Skib overalt kan ankre paa 9 à 17 in Vand med god Holdebund, idet hele W.-Siden, af Kattegat under disse Omstændigheder kan betragtes som Red. Den betydelige Udstrækning af det grunde Landflak medfører, at endskønt der vel staar krap Sø paa Adlborg-Bugt, især med stærk S.-lig Strøm, kan her dog ikke rejse synderlig høj Sø, end ikke med E.-lig Vind. Paa Strækningen fra Nordre-Rønner til Silde-Røn giver Læsø og de den omgivende Grunde Læ for alle E.-lige Vinde, saa at kun N.-lige og S.-lige Vinde, der blæser paalangs af Farvandet, kan rejse Sø. Strømmen, navnlig den S.-lige, er som Kegel haardere i Læsø-Rende end. i Øster- Renden, og da den tillige er den fremherskende, er Fordelene ved at søge Vester-Renden fremfor Øster Renden større for N.- end for S.-gaaerde Skibe. Anduvning af Kattegat W. fra. I sigtbart Vejr byder Anduvningen W. fra af Kattegat ingen Vanskelighed, om Dagen haves de kendelige Punkter paa den jyske Kyst, øm Natten Højen cg Skagen Fyr samt Fyrskibet Skagens-Rev til. Vejledning. N. fra kommende Skibe har desuden Måseskar og Paternoster Fyr. Saavel Dampskibe som Sejlskibe bør gøre flittigt Brug af Loddet, naar de ikke kan bestemme deres Plads ved Hjælp af Land. Har Sejlskibe i usigtbart Vejr eller Taage ikke faaet Hanstholm Fyr at se, følges paa en NE.- til ENE.-lig Kurs 4.0-m Kurven, saa snart man paa Landgrunden liar faaet Lodskud af denne. (Se Kapitel III Skagerrak, Side 149). Naar man efter Bestikket eller udløben Distance er tværs af det Dyb, der med. 50 til 90 m Dybde skærer sig ind E. fra i Flakket N. for Hirshals, søges ind mod Land for at faa Slag af dette Dyb, idet man stadig holder Loddet gaaende. Paa Flakket inden for 40 m faar man fint Sand, i Dybet Slik og Blaaler. Naar man faar Slag af Dybet, giver Lodskuddet Antydning af, hvor E.-lig eller W.-lig man er, og paa Grund af Dybets ringe Bredde faar man alt- saa en omtrentlig Plads. Kursen sættes derefter ENE. hen, og man m,aa under Sejladsen videre ikke faa under 70 ro, da denne Dybde findes c. 1 Sm fra, Skagens Nordstrand. Er man sikker paa sin Plads og saaledes kan staa længere ind mod Lard, vil Lodskud af Skagbanke give fortrinlig Vejledning under Sejladsen E. paa. Følges denne Anvisning, vil man neppe undgaa at faa Højen eller Skagen Fyr at se eller i al Fald at faa Sirenerne ved Højen eller paa Fyrskibet Skagens-Rev at høre. Lykkes dette imidlertid, ikke, maa Kursen holdes under stadig Lodning, indtil man faar Slag af I)ybe-Rende i Øster-Renden- Under denne Sejlads vil man som Regel med W.- og SW.-lige Vinde være foran for Bestikket og undertiden ret betydeligt. Kommer et Sejlskib Skagen ind med. stiv W.-lig Kuling og Snetykning eller Taage, og Omstændighederne ellers tillader det, bør det søge Stoppeplads i Aalbæk-Bugt og der afvente Bedring i Vejret fremfor at staa videre S. paa. Besejling aJ Øster-Renden. Naar man i sigtbart Vejr er ved Skagens-Rev Fyrskib, sættes Kursen paa Fyrskibet Læsø-Trindel, idet man nøje agter paa Strømmen, især den S.-lige, der sætter stærkt NE. hen. I usigtbart Vejr sættes Kursen fra Fyrskibet Skagens-Rev eller, naar man er sikker paa at være dette passeret, paa Fyrskibet Læsø-