Den Danske Lods

Kapitel IV. Kattegat. Øster-Renden. 287 Trindel', der loddes i Tide for at faa Slag af Dybet, som skærer sig ind N. for Læsø. Har man, efter at have passeret Dybet, ikke faaet Fyrskibet i Sigte eller hørt dets Sirene, maa man ikke nærme sig det i mindre end 20 ni, men, naar man faar denne Dybde, styre E. ud, til man faar over 40 ni eller Slag af Kummel-Banke eller af Dybe-Rende mellem denne og Tønneberg-Banke, hvorefter Kursen sættes vel fri af Fløjtetønden paa Kobber- grund. Under denne Sejlads bør man ikke komme Læsø nærmere end i 20 m, paa hvilken Dybde man overalt finder Sand, og Grus i Modsætning til Slik og Blaaler længere ude. I sigtbart Vejr kan man fra. Fyrskibet Læsø-Trindél sætte Kurs paa Fyrskibet Anholt-Knob, idet man, saasnart Kobbergrund er vel passeret, maa agte nøje paa Strøm- men, som sætter stærkt NE. ud, naar den er S.-lig. Mindre Skibe kan med sigtbart Vejr gaa W. om Læso-Trindel og har kun at vogte sig for Læsø-NE.-Flak, som de ikke bør komme nærmere end i 20 à 22 m. Er det, som ovenfor nævnt, ikke lykkedes at faa Kending af Skagen, vedbliver man paa en ENE.-lig Kurs at holde omtrent 55 m, og naar denne Dybde slipper, vil man snart faa Slag af Dybe-Rende med over 75 m. Naar man faar 75 m paa Rendens E.-Side, maa man ikke nærme sig den svenske Kyst mere, men straks styre SSE. i og holde over 75 m. Faas paa denne Kurs Kending af Vinga, eller høres dens Sirene, haves en god Pladsbestemmelse, hvis ikke fortsættes paa Kursen SSE., indtil Dybet med 75 m slipper, hvorpaa man i begge Tilfælde sætter Kurs efter Grundere paa Læsø E.-Side, som man ikke bør komme nærmere end i 20 m, og Sejladsen fortsættes S. paa. At staa Kattegat ind i usigtbart Vejr uden ved Lodskud at kontrollere sin Plads, maa bestemt fraraades, ligesom det heller ikke kan. anbefales Sejlskibe med stormende. NE.-lig Kuling ledsaget af Snetykning eller af Taage at søge ind i Kattegat, hvorimod, man bør holde gaøende eller dreje til i Skagerrak. Som almindelig Regel for Sejlskibe, der med W.-lig Vind kommer Skagen ind, kan det ikke noksom anbefales saavidt muligt at holde Luven. Ved paa den ovenfor angivne Maade at følge ned langs Læsø E.-Side mellem 20 og 40 m, vil man sandsynligvis faa Fyret paa Kobbergrund at se eller Fløjtetønden at høre, eller, hvis man har holdt E.-ligere, ved at faa Slag af Groves-Flak faa Sikkerhed, for at være Fyret passeret, og Kursen sættes da efter Fyrskibet Anholt-Knob, vel agtende paa Strømmen. Under denne Sejlads er Loddet vedblivende den bedste Vej- ledning, fordi det angiver den dybe Rende mellem Læsø-S.-Flak, Sanden og Groves- Flak og uden om de S. for dette liggende mindre Plader. Paa Læsø-S.-Flak, som dog Hiaa undgaas af store Skibe, faas fint, hvidt Sand, paa Sanden fint Sand ir ed sorte Prikker, i Dybet Slik og Blaaler og paa Grundene E. for samme soin Regel rødbrunt Sand, Grus og SkæL Endelig er Lille-Middelgrund og Flakket S. for denne til god Vej- ledning ned ‘mod Fyrskibet Anholt-Knob, livor Dybet paa W.-Siden af Fyrbanken er smalt og farligt at følge, da Anholt-E .-Rev falder stejlt af til 40 m. E. for Fyrhanken har man Vejledning af dst dybe Hul med 40 til 60 m Vand. Skibe, der krydser S. paa, bør ikke staa for langt E. over, da den S.-lige Strøm løber haardest under den svenske Kyst, medens det samtidig med S.- og SW.-lige Vinde ikke nok kan anbefales at holde Luven for ikke senere at falde i Læ af Kulien eller faa eu Læger paa den svenske Kyst. I usigtbart Vejr maa man ikke gøre Regning paa, naar ftian staar ind. imod Grundene E. for Læsø, altid at faa en af Vagerne at se, da Afstanden Mellem disse er for stor dertil, hvorfor man kun maa nærme sig E.-Siden af Flakket Ul*d.er flittig Brug af Loddet. Under Krydsning yder Groves-Flak og Fladen med det paa den sidste liggende Fyrskib god Vejledning. Det læge Parti paa den sidstnævnte Qrund. maa man ikke komme nærmere end i 20 ni.