Den Danske Lods

288 Kapitel IV. Kattegat. Øster-Renden. Fra Fyrskibet Anholt-Knob sættes Kursen E. eller W. om Store-Middelgrund og •derfra efter Sundet, mindst 4 Sm uden om Kulien, under hvilken Sejlads juan, især med stiv W.- og SW.-lig Kuling, maa vogte sig for den stærke Strøm, som disse Vinde frembringer, og som sætter over mod den svenske Kyst. Hallands-Äs paa S.-Siden af Laholms-Bugt og Kulien er de eneste høje Partier paa denne Del af den svenske Kyst, og da de løber parallelt og ikke er fjernt frø hinanden, kan de forveksles, og Skibe forledes til at forsejle sig ind i Skelder-Vik. Man maa der- for bemærke, at Hallands-Äs har langstrakte Humpler med jævnt affaldende Sider, Kulien derimod flere og kortere Humpler med brattere Skrænter, der i længere Afstand kan se ud =om tre stejle Øer. Naar man kommer nærmere, ses Fyrtaarnet paa Kuliens yderste Humpel; denne Humpel er længere end de bagved liggende. I Taage bør man, efter at være passeret Store-Middelgrund, sætte Kurs paa Fyr- skibet Gilleleje-Flak N.; med henad 30 m Dybde er man klar af Lysegrund og Kulien og i det Hels taget af alle Farer S. for Anholt. Sjællands Kyst kan man overalt, nærme sig i indtil 20 in, i hvilken Dybde man kan folge Kysten Sundet ind; dog maa det an- befales Sejlskibe at ankre, da der i Taage som Regel findes mange Ankerliggere paa Flakket paa Sjællands N.-Kyst. Bundarten antyder, naar man nærmer sig Kysten, , idet man, efter paa dc større Dybder at have haft Slik og Ler, efterhaanden faar Sand og Slik, og fra c. 22 m Sand og Grus. Skal man fra Sundet staa N. paa gennem Øster-Renden, sættes fra tværs af Fyr- skibet Svinbådan Kurs E. om Store-Middelgrund, pg derfra paa Anholt-Knob Fyrskib, hvilket man som Regel paa Grund af den S.-lige Strøm vil komme E. for. I usigtbart Vejr kan juan verificere sin Plads ved Lodskud ved Store-Middelgrund, paa Højden af hvilken man, dersom man er forsat E. over, faar Slag af Dybet E. for Grunden, lige- som Dybet S. for Fyrskibet Anholt-Knob senere kan give god Vejledning. Møder man paa denne Vej stiv Kuling af N. og NW., og kan man naa op i Pakhusbugt, afgiver den en god Stoppeplads. Efter at Fyrskibet Anholt-Knob er passeret, vil det, der ovenfor er sagt om Sejlads S. paa gennem Øster-Renden, ogsaa tjene for Sejlads N. paa. Naar Fyrskibet Læsø- Trindel er passeret, sættes i sigtbart Vejr Kurs efter Fyrskibet Skagens-Rev. I usigtbart Vejr har man under Sejladsen N. paa fortrinlig Vejledning i de for- skellige Flak i Øster-Renden, dels til at vare mod den hyppigt forekommende Forsæt- ning E. over, dels til at sikre sig mod at komme Grundene E. for Læsø for nær. Naar man efter Bestik eller mulig Kending af Fyrskibet Læsø-Trindel har passeret dette, sættes Kurs NNW. i saøledes, at der holdes c. 40 m Dybde W. for Dybe-Rende-, og naar man paa denne Kurs faar over 75 m, er man Skagens-Rev passeret og kan styre W. efter. Skibe, bestemt til Store-Bælt, skal, efter at Fyrskibet Anholt-Knob er vel passeret, sætte Kurs paa Fornæs. 1 Taage varer Loddet under denne Sejlads mod at komme Anholt for nær. Fra Fornæs sættes Kurs efter Sejrø N.-Ende, paa hvilken Vej gode Pladsbestemmelser kan faas om Dagen ved Fæ-næs, Fyrskibet Schultz’s-Grund, Hjelm og Sejrø, om Natten ved Fyrene paa disse Steder, vogtende sig for det læge paa Yderflak- Fra Sejrø NW.-Pynt, som store Skibe ikke maa komme nærjnere end 2 Sm, og hvor den dybe Rende yder god Vejledning, sættes Kursen fri af Revsnæs. Store Skibe, som frygter 7,6 m Pullen ENE. for Hatter-Barn, kan følge den dybe Rende N. om denne sidste Grund. Under Krydsning maa man ikke nærme sig de talrige Grunde S. for Hjelm, saa lidt som Hastens-Grund og Schultz's-Grund, inden for 20 m. W . for Schultz's-Grund faas ikke under 11 m W. for Mærket: »Det saakaldte Lods- hus paa Sjcéllands-Odde overet med Baaken paa Sjællands-Rev«.