Den Danske Lods

306 Kapitel V. Sundet. Gilbjerg-Hoved—Helsingør. Om Natten yder i den N.-lige Del af Farvandet Kulien og Nakke-Hoved, lyr samt Fyrskibene Svinbådan og Gilleleje-Flak N. tilstrækkelig Vejledning, og naar man er kommet saa. S.-ligt, at »Nakke-Hoved Fyr haves i W. eller V4 Streg N. ligere«, og sam- tidig »Kulien Fyr er overet med Fyrskibet Svinbådan« kan man holde ned midt imellem Kronborg Fyr og Helsingborg Fyr, idet man. for at ga<i fri af Lappe-Grund, passer »ikke at trække Nakke-Hoved Fyr i Skjul af Ellekilde-Hage«, før »Hveen Fyr er godt fri øf Kronborg-Pynt«. Ankerplads. Hornbæk-Bugt benyttes meget som Stoppeplads af Sejlskibe, der paa Grund af stiv S.-lig Kuling eller haard S.-lig Strøm ikke vil staa Sundet ind. Store Skibe bør dog ikke komme Kysten nærmere end i 12 à 13 m. Man kan ogsaa ankre E.-ligere, men Holdebunden er mindre god. Disken. Tæt S. for Kronborg-Pynt, ud for hvilken Sundet har sin mindste Bredde, kun lidt over 2 Sm, ligger midt i Farvandet en Plade, Disken, der har en jævn Dybde af 7,5 m, og inden for 10-m Kurven en Udstrækning af 2% Sm i S. og N. med indtil 0,6 Sm’s Bredde. Bundarten er hvidt Sand uden Sten. Det grundeste Sted paa Pladen, 7,2 m, ligger lidt S. for Pladens Midte. Helsingør-Red. Saaledes kaldes hele den Del af Sundet, S. for Kronborg- Pynt, der ligger mellem Disken E.-Side og den sjællandske Kyst. Ankerplads. Ved Valget af Ankerplads bør forskellige Omstændigheder tages i Betragtning, saa som Aarstid, Vind og Vejr, om Hensigten kun er at stoppe for at af- vente god Lejlighed eller at blive liggende i længere Tid; ligeledes maa der tages Hensyn til, om der findes mange Skibe paa Reden, da Kollision i saa Fald let kan ske i den stærke Strøm, der dog taber betydeligt i Styrke, efterhaanden som man fjerner sig fra Kronborg-Pynt. Især Foraars- og Efteraarsdage samler vedholdende N.-lig og W.-lig haard Kuling eller Storm ofte paa Hélsingor-Red et overordentlig stort Antal Skibe, som her afventer gunstig Lejlighed for at staa Kattegat ud. Paa hele den Strækning, der er betegnet som Helsingør-Red, kan man ankre und- tagen mellem Helsingør Havn og Snekkersten og herfra E. efter til Disken, h,vor Bunden er saa blød, at Ankrene kun holder daarligt. Desuden klæber den Ulempe ved den nævnte Strækning, at der i Bunden ligger mange forliste Ankre og Kæder. Med S.-lig Vind kan det være fordelagtigt at ankre paa Disken, for saa vidt Skibets Dybgaaende tillader det. »Högkullen fri af Kronborg-Pynt« er en god Linie at ankre i, den giver 7,5 à 9,5 m Vand med fortrinlig Holdebund. Det maa dog fraraades at ankre paa det grundeste af Disken, da S.-lig Storm her sætter høj Sø med Fare for Forlis af Ankre. Med stiv N.- og NW.-lig Kuling, hvormed følger haard. N.-lig Strøm, skal N. fra kommende Skibe søge tæt til Kronborg-Pynt, da de straks S. for Pynten finder smulere Vand, og de kan derpaa følge Landet og ankre i Humlebæk-Bugt, dog, som allerede nævnt, ikke N. for Snekkersten, da Holdebunden der er daarlig. (Se Side 314, Ad- varsel). Desuden sætter S.-lig Strøm haardt op mod Kronborg-Pynt, og dersom Skibet med skiftende Vind og Strøm skulde gaa i Drift eller se sig nødsaget til at lette, ud- sætter det sig for ikke at kunne klare Pynten fra sig. Er Vinden W.-ligere end NW., kan det ikke anbefales at tage Kronborg-Pynt klos, thi som Regel skraller Vinden S. for Pynten, hvilket i Forbindelse med den stærke N.- lige Strøm let kan medfore Kollissioner med. Ankerliggere. Det maa under disse Oui' stændigheder tilraades at ankre paa Strækningen mellem Pynten og N.-Enden af Disken, hvor Holdebunden er god, og hvor man er ude af Trækket af ind- og udgaaende Skibe, eller at holde S. paa for senere at søge ind i Humlebæk-Bugt.