Den Danske Lods

Kapitel V. Sundet. Helsingborg—Landskrona. 307 Er der mange Skibe paa Reden, ankrer man ofte E. for Disken i 18 à 22 m, god Holdebund.; men denne Ankerplads er mere aaben for N.-lige og NW.-lige Vinde, der selv i den gode Aarstid kan blæse meget haardt. De S.-lige Vinde er imidlertid paa Hélsingør-Red de farligste, fordi de sætter mest Sø og forstærker den fremherskende S.-lige Strøm. Aîsejling. Med Hensyn til Afsejling om Efteraaret fra Helsingør-Red N. efter, da er det hyppigt blevet tilraadet Sejlskibe ikke at benytte Vinde, der er W. for S., da disse altid falder N.-ligere ude i Kattegat og under Skagen ofte helt NW., hvorved. Skibe kan udsættes for en Læger paa den svenske Kyst. Det er nu ganske vist almindeligt, at Vinden, og særligt om Efteraaret, skifter som anført. Frygten for den svenske Kyst er imidlertid overdreven, da denne i vore Dage vel afmærkede og godt belyste Kyst tilbyder mange Tilflugtssteder, der med Lethed, kan søges, og hvor der overalt findes Lodser. Endelig sættes Skibsføreren nu ved Signalerne for Vind, der gives ved Hel- singør og Helsingborg, og ved de telegrafiske Vejrmeddelelser, som han der kan erholde, i Stand til at bedømme Vindforholdene i Kattegat. De SW.-lige og W.-lige Vinde ved Helsingør bør derfor ikke være en ubetinget Grund, til at blive liggende til Ankers paa Hélsingør-Red, da en god Lejlighed til at komme Kattegat ud derved kan forsømmes. Strømmen kan ogsaa give Vejledning, da det yderst sjældent blæser stift af NW. i Kattegat, naar der i Sundet er S.-lig Strøm. Med et ikke ildevarslende Barometer, S.-lig Strøm og en aaben Vind bør man derfor ikke betænke sig paa at staa Sundet ud. Kysten fra Helsingborg til Landskrona. (55° 52 n. 120 49%' E.). Denne Kyststrækning er gennemgaaen.de høj, dog med lavt Forland paa en ^ort Strækning S. for Helsingborg og omkring Byen Landskrona. Ud for Glumslöf Kirke, der er højtliggende, gaar Bakkerne helt ud til Kysten og falder af med Skrænter. Kendelige Punkter er Glumslöf og Landskrona Kirker, den sidste med. to laarne. Landgrunden mellem Helsingborg og Landskrona er i Almindelighed brat af- faldende og stenet; mellem Helsingborg og Råå er Grunden ud til 4 m af saa lyst Sand, den skinner igennem. Bredden ud til 10 m er noget forskellig, men i Reglen 0,3 a 0,4 S®> kun Knähaken, et Sandrev 2’/2 Sm S. for Helsingborg, gaar omtrent 0,6 Sm ud fra Land. Paa Strækningen fra Getteref, 2% Sm N. for Landskrona, og til denne By bliver landgrunden efterh.aan.dea bredere og bredere og er ud for Landskrona, hvor den hedder Norra-Hdken, c. 1 Sm bred ud til 6-m Kurven og begrænser N.-Siden af Løbet Landskrona Havn. Afmærkning. Knähaken er paa W.-Siden afmærket med en rød Stage med 1 Hedadv. Kost over 1 Ballon, Landgrunden N. for Åldbodarne med en rød Stage med 1 nedadv. Kost; SE. for Getteref, hvorpaa der kun er 0,6 m, staar en rød. Stage med “ nedadv. Koste; Norra-Haken W.-Side med to Stager, af hvilke den N.-lige har 1 riedadv. Kost og den S.-lige 1 Ballon over 1 nedadv. Kost, og S.-Siden tæt W. iorLands- i'rona. Havn, med to Stager, hver med 1 opadv. Kost. Ved Norra-Haken SW.-Side ligger desuden en Lystonde, der viser rødt Et-Lyn hvert V/2 s-. Landgrunden SW. for Landskrona, der begrænser S.- og W.-Siden af Løbet til favnen, har en betydelig Udstrækning saa vel i S.-lig som i W.-lig Retning. Den inderste Del, hvorpaa Fæstningen Gråen ligger, er meget flak; den yderste W.-lige Del, kaldet Västerflocket, er meget stejlt affaldende til over 20 m. Den N.-lige Del af Flakket hedder Pilhdken med 2,7 m, paa S.-Enden ligger Valgrund med en mindste Dybde af ()>5 m og endelig lige paa S.-Spidsen Stengrunden med 2,0 m, stejlt affaldende mod S. over 20 m. S. fra fører Gräsrännan, E. om Valgrund, til Havnen.