Den Danske Lods

318 Kapitel V. Sundet. København. Fremmede Krigsskibe maa kun i Nødstilfælde gaa ind paa Københavns Red, uden at Tilladelse dertil, efter foregaaende Anmeldelse af Ankomsten, er givet. (Se Side 95). Københavns Havn. Grænser. Havnen bestaar af tre Hoveddele, nemlig: 1) Yderhavn med Kalkbrænderi-Havn, Kronløbsbassin, Redhavn, Nordhavn, Mellembassin, Søndre-Frihavns-Bassin og Lystbaadehavn fra Havnens N.-Grænse til Bomløbet. (Heraf hører: Søndre-Frihavns-Bassin, Mellembassin, største Delen af Nordhavn og hele Kron- løbsbassin til Frihavnen), 2) Inderhavn fra Bomløbet til Langebro, og 3) Sønderhavn med Vestre-Gasværkshavn, Fiskerihavn og Teglværks-Havn S. for Langebro. Mod N. begrænsss .Havnen af en Linie fra et Punkt S. for Evanstone Havn, hvor Københavns Grund, hører op, til den røde Vager med 1 opadv. Kost paa E.-Siden af Stubben og derfra til Trekroner E.-Kant. Mod S. er Havnen begrænset af tvende Linier draget fra de Punkter paa Sjæl- lands Kyst og Amagers Kyst, hvor Københavns Grund hører op, til en i Kalleboer anbragt, med en oval hvid- og rødstribet Ballon forsynet Varde, der ligger henholdsvis c. 2 100 m og c. 3 000 m fra de nævnte Kystlinier; paa Kysterne er Grænsen betegnet med 6 ni høje Baaker, af hvilke den paa Sjælland, har en. rød Trekant med 1 Spids nedad, og den paa Amager har en hvid Trekant med 1 Spids opad. Dog hører hele Vandarealet i Kronløb og Lynette-Lob inden for nedennævnte Grænser samt Kalleboer Løb fra Mursandskost i Sorte-Rende (c. 1 Sm N. for Kalleboer Fyrskib) til Københavns Havn. For Kronløb er N.-Grænsen en Linie fra Ledefyret paa Sønder-Frihavns-Bassin E.-Moles Hoved over Fyret paa Stubben-Bølgebryder E.-Hoved, S.-Grænsen en Linie fra ovennævnte Ledefyr over Fyret paa Trekroner-Bølgebryder N.-Hoved, og E.-Grænsen, en Linie fra E.-Kant af Prøvesteen Forb over Vageren paa Middelpult', om Natten Linien, der angives af W.-Kanten af Prøvesteen N.-lige Ledefyrs grønne Lysvinkel. For Lynette-Løb er N.-Grænsen og S.-Grænsen Linierne mellem Sømærkerne hen- holdsvis paa N.-Siden og S.-Siden af Løbet, og E.-Grænsen Linien: »Fyrene paa Stubben- Bølgebryder E.-Ende og Trekroner-Bølgebryder N.-Ende overet«. Om Natten er N.- Grænsen og S.-Grænsen henholdsvis N.-Kanten og S.-Kanten af Lynetten Vinkelfyrs hvide Lysvinkel. Bredden af Gennemsejlingsaabni ngerne i Havnens Broer: Bomløbet................... 40 m Knippelsbro................ 25,j - Langebro.................. 21,9 - Slusen i Kalleboer.......... 11,3 - Nyhavns-Bro.................. 9,4 - Børskanal-Bro.............. 9, À - Frederiksholmskanal-Bro .... 9,4 - Dybdeforhold. Hoved-Indsejlingsløbet, Kronløb, forer fra Kongedyb ind mellem de ydre Belgebrydere. Det har en Dybde af 9;1 rn i en 94 m bred Rende, der fører ind til Frihavn, hvis Bassiners Dybde er 7,s à 9,t m, samt til Kronløbsbassin, hvis Dybde er 9>s m. Den 94 m brede Rende skal uddybes til 9,5 m. I den øvrige Del af det 160 m brede Indsejlingsløb er Dybden 5,e ni. Fra Kronløb strækker sig mod S. gennem Yder- havn et 8;1 xn Sejlløb, som fortsætter sig gennem Bomløbet ind i Inderhavn N.-lige Del til Larsens-Plads. Indsejlingen til Yderhavn kan ogsaa ske E. fra fer mindre Fartøjer ad det 5,0 m dybe Lynette-Løb over Revshalen eller N. fra gennem Stubbe-Løb mellem Bølge bryderen paa Stubben og Frihavn, i hvilket der findes en mindste Dybde af 3,7 m- Dybden i Kalkbrænderi-Havn er 6,3 m undtagen i den SW.-lige Del, hvor den er 2,8 m- En 53 m bred Rende med 6,3 m Vand fører fra Skudelob i SSW.-lig Retning til Havnen.