Den Danske Lods

320 Kapitel V. Sundet. København. —— . . . —ç riksholmskanal-Bro ikke fra Kl. 12 til l1,^- Paa Søn- og Helligdage aabnes Knippelsbro og Langebro kun til Kl. 11 Fm. og om Eftermiddagen kun i den Tims, der falder fol- den for Hverdage gældende Lukningstid; i øvrigt maa disse Broer uden for de næynte Tider bestilles særskilt aabnede Søn- og Helligdage, hvilket ogsaa gælder Havnens andre Broer. For Knippelsbro og Langebro betyder 1 Kugle hejst, Stoppesignal, 2 Kugler hejst, at Skibe kan passere N. fra, 3 Kugler hejst, at Skibe kan passere S. fra. Om Natten hejses røde Lanterner i Stedet for Kuglerne. Ved Langebro skal Skibe, kommende N. fra, passere det W.-lige Sejllob og Skibe, kommende S. fra, det E.-lige Sejlløb. Ved. Langebro og Knippelsbro vil et Sirene-Signal lyde, livis Broen paa Grund af uforudsete Omstændigheder ikke kan aabnes ved en forestaaende Gennemsejling. Slusen i Dæmningen over Kalleboer aabnes for Gennemfart, i de korteste Dage fra Kl. 5 Morgen til Kl. 9 Aften, i de længste Dage fra Kl. 2 Morgen til Kl. 10 Aften. Skibe, som vil gaa igennem Knippélsbro og Langébro, skal tilkendegive dette ved at hejse Nationalflag paa Fortoppen og som Opmærksomhedssignal give 3 lange Stød med Dampfløjten. Signaler ira Uddytiningsmaskiner. Uddybningsmaskiner samt Kraner, Flaader «lier andet, der bruges ved Arbejder og lignende i Havnen, skal passeres med særlig langsom Fart og paa den Side, hvor der fra en Raa eller andet er vist 2 sorte Balloner (den ene over den anden) eller 2 hvide Lanterner (den ene over den anden). Naar Nationalflag er hejst eller opsat, er det Signal for, at der er Dykker ude, og særlig Agt- paagivenhed maa da udvises fra Skibets Side. Karantæne-Anstalt findes ved N.-Enden af Nordre-Toldbodplads. Bugsering. Private Bugserdampere besørger efter fast Takst Bugsering i Havnen og i Renden og paatager sig Bugsering i alle omliggende Farvande. Et af »Em. Z. Svitzer’s« Bjærgningsskibe har Station i Havnén. Skibes Reparation. Aktieselskaberne »Burmeister & Wains Maskin- og Skibs- byggeri« og »Kobenhavns Flydedok og Skibsværft« samt flere mindre Skibsbyggerier paatager sig alle derunder hørende Arbejder. Paa Revshaleøen findes en Tørdok, 146,3 ni lang med 6,9 m paa Doktærskelen, og en Flydedok, 149 m lang og 23,5 ni bred, der kan optage Skibe paa indtil 11 500 Tons med 7,5 m Dybgaaende, Skibe af indtil 102 m Længde kan tages op paa Revshaleøeris 3 Beddinger. Ved Krøyers-Plads findes tre Flyde- dokke: en Flydedok med 3 500 Tons Løfteevne, 94,5 m lang, 16,6 m bred, 5,2 m DyMe over Klodserne; en Flydedok med 2 900 Tons Løfteevne, 90,2 m lang, 15,2 m bred, 4,3 m Dybde over Klodserne oy en Flydedok med 600 Tons Lofteevne, 39,6 m lang> 13,7 m bred, 3,7 m Dybde over Klodserne. Kølhaling kan foretages af Skibe af enhver Størrelse. Alle Midler saave] til Reparationer af Træ- og Jernskibe som af Maskiner forefindes. Kraner. Ved Havnen findes saavel faste som transportable Kraner. Desuden findes flere flydende Kraner. (Se i øvrigt »Den. danske Havne-Lods«). Telefon til Skibe. Skibe beliggende ved Bojerne i Yderhavn kan komme i Telefon- forbindelse med Byen. Fyr. Trekroner Fyr og Ledefyr. (Se Side 315). Trehroner-Bølgébryder. (Se Side 315). Stubben-Bølgebryder. (Se Side 312). Kronløb Ledefyr, To røde, faste Fyr, der, holdt oyeret i Pejling 233*2°, leder gennem Kronløb. Fyrene staar paa Frihavnens E.-Mote. Bagfyret vises fra en graft Gittermast og Forfyret fra et rødt Taarn med hvidt Bælta.