Den Danske Lods

Kapitel VI Store-Bælt. Strøm, Ebbe og Flod in. in. Hovedoversigt over disse Forhold i Farvandene inden for Skagen findes Side 150. Store-Bælt, Farvandet mellem Sjælland og Laaland paa den ene, Fyen og Lange- land paa den anden Side, er den midterste af de tre Forbindelsesveje mellem Kattegat og Østersøen, og det benyttes fortrinsvis af Skibe, hvis Dybgaaende forhindrer dem i at passere Sundet. Grænser. Det begrænses mod N. af en Linie mellem Revsnæs og Fyens-Hoved,. mod S. af en Linie mellem Gulstav paa Langeland og Kappel Kirke paa Laaland, og ad- skilles fra Farvandet Syd for Fyen ved Linien mellem Turø-Rev og Næs-Hoved paa Lange- land, medens Grænsen mod Smaalands-Farvandet er en Linie, der fra Korsør Kirke gaar over W.-Pynten af Egholm, langs W.-Siden af denne 0, Agersø og Omø, og fra dennes S.-Pynt over den SW.-lige Omø-Staalgrund til den E.-lige Pynt ved Onse-Vig paa. Laaland. Den S.-lige Del af Store-Bælt hedder Langelands-Bælt og omfatter Farvandet E- for Langeland fra en Linie mellem Hov og Omø. Ved Øster-Renden förstaas Løbet mellem Sprogø-E .-Rev og Halskov-Rev, ved Vester-Renden. Løbet mellem Knudshoved og Sprogø-W.-Rev. Strøm.*) Strømforholdene i Store-Bælt er meget indviklede, og det er umuligt' med Bestemthed at forudsige, i hvilken Retning Strømmen løber. Med Henvisning til, hvad, der ovenfor er anført om Strømforholdene i Farvandene E. for Skagen i Al- mindelighed, skal her anføres, at S.-lig Strom er fremherskende med alle Vinde fra NNE., gennem E. og S. til WSW.; N.-lig Strøm derimod kun med Vinde mellem W- og NNE.; særlig giver NW.-lig Vind saa godt som altid rask N.-lig Strøm. At S.-lig Strøm er fremherskende, maa dog ikke förstaas saaledes, at den, naar den løber, altid løber i hele Bæltets Bredde; dette er tværtimod sjældent Tilfældet, langt hyppigere er der S.-lig Strøm langs den ene Side af Bæltet og N.-lig Strøm paa den anden Side; til andre Tider lober den S.-lige Strøm paa begge Sider af Bæltet, medens der samtidig løber N.-lig Strøm paa en smallere eller bredere Strækning i Midten- Grænsen mellem de forskellige Strømme viser sig som Strømraser, der staar i Strøm- mens Retning og hyppigt tydeliggøres ved Skum, Tang o. 1. Stederne, hvor disse Grænser findes, er ikke konstante, men afhænger af de modgaaende Strømmes indbyrdes Styrke, Niveauforskel i Vandet ved de lige over for hinanden liggende Kyster og andre Forhold. Strømmens Retning paavirkes meget af de lokale Forhold og er ikke altid, selv under tilsyneladende samme Forhold, ens for det samme Sted. Saavel den N.-lige som ') Strømmen betegnes paa samme Maade som Vinden med den Retning, hvorfra den kommer.