Den Danske Lods

Kapitel VI. Store-Bælt. Strøm. 349 den S.-lige Strøms Retning er, naar de begynder at løbe, forskellig fra den, som de har, naar do har løbet i længere Tid; omtrent efter et halvt Døgns Forløb har de i Alminde- lighed taget Retning efter Farvandet, idet de hyppigst følger Dybe-Rende. Dette gælder dog kun Hovedstrømmen, da de lokale Forhold og navnlig de mange Ujævnheder i Bunden, som Puller, Grunde o. 1. i Forbindelse med Understrømmen kan tvinge Strømmen flere Streger bort fra Hovedretningen. Over de i Bæltet hyppigt fore- kommende betydelige Ujævnheder i Bunden ses som oftest tydelige Strømskæringer, hvor Vandet kobler; men disse Strømskæringer maa ikke forveksles med de ovenfor nævnte Strøniraser; de fremkommer ved, at Vandet under sin freniadgaaende Bevægelse tvinges opefter og ud af sin Retning, og de viser sig derfor hyppigt i Overfladen modsat den Side af Grunden, hvorfra Strømmen kommer. Disse Strømskæringer, der i øvrigt forekommer i alle de danske Farvande, kan derfor undertiden advare for Puller og Grunde, men de kan ogsaa findes, hvor der er dybt Vand, f. Eks. ved bratte Overgange fra 30 til 15 à 18 m Dybde. Som Eksempel paa Aarsag til lokale Uregelmæssigheder i Strømretningen kan nævnes den regelmæssig skiftende Ebbe og Flod i Korsør-Nor, der foraarsager en stærk Strøm i Indløbet til og i Korsør Havn. Denne lokale Strømning paavirker Retningen af Hovedstrømmen i Bæltet langt ud paa Korsør-Red, ja endog til ud fçrbi Halskov- Rev, og kan bevirke en Drejning i Strømretningen af flere Streger. N.-lig Strøm følger N. fra Bæltets Retning og løber paa begge Sider af Elefant- Grund. Strømmen mellem Fyen og Romsø tillige med noget af det Vand, som løber E. om denne 0, passerer Kjerteminde-Bugt uden for 15 à 17 m Grænsen, tørner mod Landet ved. 2,5 in Grunden ud for Lysemose-Gaard og følger derpaa Kysten S. paa uden for 10 m Dybde til Knudshoved. Kun en ringe Del af denne Strøm følger Kysten rundt Kjerte- minde-Bugt. Den øvrige Del af Strømmen W. om Elefant-Grund løber S. paa mod Vester- Renden; en Del af den tørner mod Sprogø og deles derved i to Grene, af hvilke den ene søger W. ud langs W.-Revet, medens den anden tager en E.-lig Retning og passerer E.-Revet inden om Vageren, hvorefter begge søger S. i. Strømmen E. om Elefant-Grund og mellem denne og Lysegrunde løber S. paa mod Øster-Renden, tæt til Musholm og mod NW.-Kysten af Halskov; herfra løber den mod SW. forbi Halskov-Rev, sender en Gren SE. paa gennem Ager sø-Sund og søger videre langs W. -Kysten af Ager sø og Omo. Strømmen W. om Sprogø følger hovedsagelig Vest er-Rendens W.-Sides Retning og løber saaledes fra Knudshoved over mod Vresen-Puller, hvor den deler sig. En svag Gren løber mellem Vresen og Fyen og kan forfølges helt S. paa til Turø. Med stærk W.-lig Vind sætter en Del af denne Strøm ud. gennem Kobberdyb. Hovedmassen af Strømmen gennem Vester-Renden gaar forbi Vresen-Puller S. paa over Broen. Det afhænger i høj Grad af Vinden, hvorledes Strømmen forholder sig, naar den passerer Broen. Med stiv W.-lig Kuling presses Vandet fra Vester-Renden saa langt E. paa, at det løber klos op til W.-Siden af Vengeance-Grund, altsaa over hele Broens Bredde, tomer mod Flakkene W. for Omø og fortsætter derpaa sit Løb S. paa. Vandet fra Øster-Renden følger det smalle Løb mellem Vengeance-Grund og Agersø-Flak forbi Flakkene W. for Omø. Med stiv NE.- og E.-lig Kuling trækker Vandet fra Øster-Renden W. paa og fjerner sig saaledes fra Omø, medens større Masser af Vandet gennem Vester-Renden presses ind mellem Fyen og Langeland, S. for Broen fortsætter Strømmen sit Løb i Bæltets Retning med størst Hastighed i Dybe-Rende; de i denne liggende Plader foraarsager altid en Deling af Strømmen under dens Løb over dem.