Den Danske Lods

350 Kapitel VI . Store-Bæ/Z. Strøm. S .-lig Strøm følger ligesom N.-lig Strøm Bæltets Retning og hovedsagelig Dybe- Rende, hvorved, den sætter haardt ind mod Nebbe-Revler. Strømmen lober tværs over Broen ret N. i; dens W.-lige Del passerer tæt til Hov-Sand og E. om Vresen gennem Vester-Renden. Vandet, der løber over Broens Midte, bærer lige paa Sprogø og deler sig ved G] diegrund i to Grene, en E. og en W. om Sprogø, og søger senere N. i. Ligesom den N.-lige Strøm paavirkes ogsaa den S.-Iige Strøms Retning under Passagen over Broen af haard E.-lig og W.-lig Kuling. Det Vand, som løber over Flakkene W. for Omø, søger videre gennem Renden mellem Agersø-Flak og Vengeance-Grund. og forener sig N. for Egholm med Strømmen fra Agersø-Sund, hvorefter den samlede Vandmasse i Forbindelse med Strømmen fra Gjellegrund løber gennem Øster-Renden. Eft-er at den S.-lige Strøm har passeret paa begge Sider af Sprogø, fortsætter den Løbet N. efter i Bæltets Retning paa begge Sider af Elefant-Grund. Ligesom den N.-lige løber den S.-lige Strøm heller ikke haardt i Kjerteminde-Bugt. Mellem Fyen, Langeland og Vresen løber en svag S.-lig Strøm, som ved Knuds- hoved forener sig med Strømmen gennem Vester-Renden. N .-lig Strøm løber haard es t i Vester-Renden, S.-lig Strøm haardest i Øster-Renden. Begge Strømme skaber navnlig paa de Steder, hvor Landgrunden er stejlt op- gaaende, Idvande, der med Fordel køn benyttes af lokalt kendte Folk. Det stærkeste Idvande findes langs Fyens Kyst mellem Kferteminde-Bugt og Knudshoved og, navnlig med S.-lig Strøm, langs Langelands Kyst mellem Tranekjær og Gulstav, i hvilket Til- fælde en stærk Strømrase ofte betegner dets E.-Side. Langs Badlands W.-Kyst findes ogsaa temmelig stærkt Idvande ud til 6 à 8 m Dybde. Strömmens Fart er afhængig al Farvandets Bredde og Dybde og paavirkes noget af Ebbe og Flod. Overalt, hvor Farvandet indsnævres, tiltager Strømmens Fart, der endvidere er størst i Dybe-Rende og aftager uden for denne paa lægere Vand. Den kan dog tæt op til landløse Gruride og Rev være meget betydelig og bliver her saa meget mere farlig, som Retningen er forskellig paa de forskellige Steder af Grunden efter Bun- dens Formation. Strømmens Hastighed kan naa op til c. 3 Sm selv med stille Vejr og under tilsyneladende rolige Forhold. Blindart. Nærmest inde ved Land findes som oftest et Bælte af rent, hvidt Sand med spredt Kløver, som længere ude tiltager i Mængde og efterhaanden afløses af Tang, mellem hvilket der dog findes bare Pletter. I øvrigt er Bundarten i Store-Bælt hoved- sagelig Ler, der paa flere Steder er dækket af et tyndt Lag mere eller mindre fint Sand og undertiden af Grus, og dette Lag bliver i Reglen tykkere, jo nærmere man kommer Kysterne. Paa Grunde, Puller og Rev findes som oftest store Dynger af Sten, liggende i Ler. Holdebunden er derfor næsten overalt i Store-Bælt god, men Bundarten giver kun ringe Vejledning til Pladsbestemmelse ved Lodning. Paa store Strækninger, særlig mellem Romsø og Sprogø, er Leret saa fast, at intet kommer op paa Loddets Talg; men hyppigt træder ogsaa Lerbunden frem som Slik, der undertiden er blandet med enkelte Sandkorn eller Grus. Den eneste Anvisning, der kan gives, er, at der i Dybe-Rende og i dens Nærhed som oftest faas Slik, men inde paa Grundene og nærmere Kysterne i Reglen Sand. Overalt er Holdebunden god, da der altid findes Ler under Sandet. Dybe-JElemle. Dybdeforholdene er paa de fleste Steder i høj Grad vekslende; men der er faa Farvande, hvor de, benyttet med Omsigt, kan give bedre Vejledning for Sejladsen i taaget Vejr, og hertil bidrager væsentlig den Forsænkning, der kaldes Dybe-Rende, og som med omtrent 30 m Dybde næsten uden Afbrydelse strækker sig paa langs gennem hele Store-Bælt.