Den Danske Lods

Kapitel VI. Store-Bælt. Revsnæs—Reersø. 351 Kun paa tre Steder er Dybden over 50 m, nemlig W. for Revsnas, i Øster-Renden og i Langelands-Bœlt S. for Nebbe-Revler, og varierer i øvrigt mellem 30 og 45 m, dog gaar Dybden paa Strækningen fra Romsø til W. for Slettings-Grund ned til 20 og 25 m. Ved Revsnæs er den c. 2 Sm fra Land og gaar i SSW.-lig Retning, til den ud for Asnæs bøjer SSE. i og løber E. om Ryggen, mellem Elefant-Grund og Romso og sender S. om Romsø-Tue en ganske smal, dog paa flere Steder afbrudt Arm, op E. om Polyphem og Stubberup-Knold til hen imod Ryggen. Fra Romsø gaar den SE. efter over mod. Øster- Renden, men afbrydes dog, som ovenfor anført, paa et Stykke SW. for Musholm og danner derpaa det dybe Lob i Øster-Renden. Herfra gaar den tæt E. om Vengeance- Grund, afsætter en Arm E. i gennem Omø-Sund, hvorefter d,en gaar SE. om Vengeance- Grund og deler sig i to Arme, der igen forenes ud for Snøde. Dens Retning er derpaa S.-lig til ud for Tranekjær, hvor den bøjer af mod WSW. hen imod Spodsbjerg for der- paa at følge Kystens Retning i 1 à 2 Sin’s Afstand. Bredden er paa enkelte Steder i Langelands-Bælt kun c. 200 ni, men paa andre Steder, som ud for Asnæs og SE. for Sprogø, c. 1 Sm. Dybe-Rende yder god. Vejledning i Taage, og det maa erindres, at Strømmen som Regel følger Renden og løber stærkest i denne. Kysten fra Rersnæs (55° 441/2' n. io° 52y2' e.) til Reersø (55° 31' N. 11° 0554' E-)- Revsnæs, undertiden kaldet Rejsnæs eller Røsnæs, er Navnet paa den N.-ligste af de fra Sjælland mod W. udskydende Halvøer, og dens Yderende er Sjællands W.-ligste Pynt. Halvøen dannes af indtil 60 ni høje, skovløse Bakker, der bliver lavere ud mod Pynten, hvor de ender i en c. 10 m høj, stejl Skrænt. Revsnæs-Rev. Fra Pynten udgaar mod W. et c. % Sm langt Stenrev, paa hvilket der endnu c. % Sm fra Land findes 0,9 m Vand. Over Revet gaar tæt ved Land et Løb for Smaafartøjer, men kun lokalt kendte Folk kan benytte det. N. og W. for Stenrevat ligger RevsnOs-Puller, livoi’ijaa der findes store Sten med 1,9 à 4,- in Vand. Den y derate Pulle, paa hvilken der er 1,9 m Vand, ligger c. 1 Sm fra Land. Mellem Sten- revet og Pullerne er der et Løb med 6% à 6% m Vand; Løbet er paa E.-Siden afmærket -med en hvid Vager med 1 nedadv. Kost i 6% m Vand og paa W.-Siden med. en rød Vager med 2 opadv. Koste i 7 m Vand. Paa Flakket N. for Revet findes flere Stenpuller. Angaaende disse og Anduvning af Store-Bælt, se nedenfor. Vrag. y3 Sm E. for Lys- og Fløjtetønden, i Linien mellem denne og Revsnæs Fyr, ligger et Vrag i 5,3 m Vand, med 2,2 m over det højeste. Revsnæs Fyr. (Se Kapitel IV Kattegat, Side 232). Revsnæs Lys- og Fløjtetønde ligger c. 300 m WNW. for 1,9 m Pullen i 11 m Vand. Den viser hvidt Et-Blink hver 15 s-. Tønden er livid, mærket »Revsnæs«. Om- byttes, naar Is gør det nødvendigt, med en hvid Spirtønde. Asnæs Halvø, der S. for Revsnæs skyder sig mod. W. ud i Store-Bælt, er lavere og til Dels skovbevokset. Fra Pynten, der med stejle Skrænter falder af mod W., skyder Flakket 'Asnæs-NW .-Flak sig ud i N.-lig Retning og et andet, Asnæs-Rev, ud i WSW. Asnæs Fyr. Paa Asnæs NW.-Pynt brænder et ubevogtet rødt Lynfyr, der viser Et-Lyn liver 3 s-. Synsvidden og Lysevnen: 6 Sm. Asnæs-N R .-Flak bestaar af Ler og Sand med flere Stenpuller, hvorpaa der er 2,8 à 4,7 m Vand. Mod N. ligger 10-ni Kurven, c. 200 m inden for hvilken der ligger eQ 4,7 m Pulle, c. 1,2 Sm fra Kysten. Mellem Flakket og Asnæs-Rev findes flere Sten- puller, blandt hvilke en med 0.9 m Vand ligger c. 300 m fra Land. 1,3 Sm fra Kysten 1 10 ni Vand findes endnu en Pulle med 6.fl m.