Den Danske Lods

Kapitel VI. Store-Bælt. Reersø—Korsør 363 »Korsør Vandtaarn er overet med Midten af Korsør Slotsbygning« (316). hvilket Mærke giver 5,e m Vand S. om Halskov-Rev og Kragepuller. Mærket fører tæt N. om 5 m Pullen S. for Kragepuller og tæt S. om Lygtepulle. Det sidstnævnte Mærke kan holdes, indtil Ledefyrene er overet, hvorefter der styres ind i denne Linie. Kommende W. fra tages Ledefyrene overet, der i 6,3 ni Vand fører mellem Pullerne paa begge Sider af Løbet ind til Havnen. Kommende S. fra kan man staa over Flakket W. for Badstue-Rev i ikke under S,8 ni Vand i Mærket: »Kælders Dampskorsten overet med Halskov Fyrbygning (315)«. Kælders Dampskorsten er den E.-ligste af 3 bøje Skorstene N. for Korsør. Strøm. Den regelmæssige Ebbe og Flod bevirker, at Strømmen i Havnen og Ind- løbet paa Grund af det bag Havnen liggende Korsør-Nor kan lobe meget haardt, hvor- for man ved Besejlingen maa have Opmærksomheden henvendt paa Strømmen. Strøm- signalerne, der gives ved Indløbet til Havnen, passes kun, naar Postdampskib eller Dampfærge er i Vente. Ankerpladser. Store Skibe kan ankre S. for Fyrlinien mellem Nygrund og Badstue- Rev i Mærket: »Højklint højeste overet med E.-lige Kant af det yderste Hus paa Hal- skov«. Mindre Skibe kan søge Tilflugt inden for Korsør Bølgebrydere. Korsør ligger paa begge Sider af Indløbet til Korsør-Nor og har Betydning som Knudepunkt for de vigtigste Postruter i Danmark. Der er Jernbane til København, Dampfærge til Nyborg og derigennem Forbindelse med Jylland og Fastlandet samt daglig Dampskibs-Forbindelse med Langeland og den S.-lige Del af Fyen. Byen har c. 9 150 Indbyggere. Der er betydelige Kuloplag; Træskibe kan reparere Ved et mindre Skibsværft, og smaa Reparationer paa Maskiner kan udføres. Bølgebryd er c. Paa S.-Siden af Indløbet til Havnen, c. 0,2 Sm uden for Baacle- havnen, ligger en 380 m. lang Bølgebryder, der fra 6,5 m Dybde gaar i SE.-lig Retning. N. for Indløbet er fra 3,4 m Dybde bygget en anden, c. 200 m lang Bølgebryder, der i NNE.-lig Retning gaar inel til Land. Fyr. Paa den S.-lige Bølgebryders N.-Ende et rødt og grønt Fyr med Formørkelser, c. 40 hver 1 ra-. Lyset er grønt mod Søen og rødt over Havnen. Rød Baake med graa Lanterne. Paa den N.-lige Bølgebryders S.-Ende et rodt og grønt Lynfyr, der viser Et-Lyn hver 3 s-. Lyset er rødt mod Søen og grønt over Havnen. Rød Baake med graa Lanterne. Taagesignal gives ved Fyret paa den N.-lige Bølgebryder med Sirene, Et-Stød hver 30s-, naar Dampfærge eller Postskib ventes, og om Natten afbrændes Blaalys. Korsør Havn bestaar af tre Dele, nemlig Danipfærgelejerne paa N.-Siden af Indløbet, Baadehavnen paa detsS.-Side og den egentlige Havn, der, som nævnt, dannes af Indløbet til Korsør-Nor. Dybden i Indløbet og i Havnen er indtil 6,„ in. I den egent- l'ge Havn er der overalt Bolværk, ved hvilket den største Dybde er 6.6 ni. Strømmen løber uregelmæssigt gennem Havnen, og, som nævnt, kan den være haard, saa Forsigtighed maa anvendes ved Manövrer i Havnen, og ved Fortøjning. Fyr. Foruden Korsør Ledefyr er der anbragt en Del Lanterner for at vejlede l'ostdampskibe og Dampfærger; men de brænder kun ved disse Skibes Ankomst og Afgang. Taagesignal gives, naar Dampfærge ventes, ved Kimen paa Staaltriangel paa den lange Mole midt imellem Dampfærgelejerne, og om Natten afbrændes Blaalvs.