ForsideBøgerDen Danske Lods

Den Danske Lods

År: 1919

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 9

Sider: 704

UDK: 627.9 Dan

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Niende Udgave

Pris: Kr. 8,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 724 Forrige Næste
364 Kapitel VI. Store-Bælt. Stavres-Hoved—Risinge-Hoved. Lodser. I Korsør Havn er der Lodstvang for alle Skibe over 20 Tons, saavel for Ind- som for Udgaaende. Lodserne har Ret til at lodse N. paa til Kallundborg, W. paa til Svendborg-Sund, S. paa til Nakskov-Fjord og E. paa til Masnedsund. Tidssignal. (Se Side 99). Kysten fra Starres-Hoved (55° 28%' n. io° 45' e.) til Kisinge- Hoved (55° 25' N. 10° 43%' E.). Fra Stavres-Hoved. til Ttisinge-Hoved danner Fyens Kyst en dyb Bugt, Kjerteminde-Bugt, der har Navn efter den i Bunden af Bugten liggende By Kjerteminde. Kendelige Punkter. Kjerteminde By med Kirke og flere Møller er meget kendelig fra Søen. Kirken er rød og h.ar paa W.-Enden et firkantet Taarn, paa E.-Enden et lille Spir. Paa N.-Siden af Bugten ligger Herregaarden Hverringe omgivet af Skove, og paa S.-Siden Herregaarden Lundsgaard, ved hvilken der ogsaa er Skov. SE. for Lunds- gaard ligger en høj, stejl Klint lige ud til Søen. Landgrunden er ren i hele Bugten, og paa flere Steder meget brat afialdende. Kjerteminde har 2 850 Indbyggere. Byen ligger ved Udløbet af det ud- strakte Kjerteminde-Nor, hvis Udløb danner Kjerteminde Havn, som indesluttes mellem to meget lange Dæmninger; men Løbet, der gaar langs N.-Siden af Havnen, er saa smalt, at Skibe, der er over 40 m lange, ikke kan svaje i Havnen. Dybden c. 5 m. Noret foraarsager, at den regelmæssig skiftende Strøm i Havnen er stærk; Vandets Stigen og Falden, der i Almindelighed er c. 0,5 m, er mest afhængig af Vinden. Uden for Havnemundingen ligger en Barre med 4,8 m Vand ved Middelvandstand. Afmærkning. Paa hver Side af Lobet over Barren ligger en Varpetønde. Paa det S.-lige Havnehoved er anbragt en Baake med en Tonde paa Toppen. Havnefyr. Paa det N.-lige Havnehoved er anbragt et grønt, fast Fyr, der vises fra en hvid, firkantet Træbygning. Synsvidden: 4 Sm. Brænder ikke, naar Havnen er spærret af Is. Strom. Med roligt Vejr er Strømmen regelmæssig. Flodstrømmen kommer N- fra langs Landet paa N.-Siden af Bugten, Ebbestrømmen kommer S. fra. Paa Bugten mærkes Strømmen kun lidt; den kan løbe med en Fart af c. 1 Sm. I Havnen kan baade den ind- og den udgaaende Strøm løbe med en Fart af 3 Sm. Strømforholdene paa- virkes mere af Vinden end af Tidevandet. Med uroligt Vejr kan Strømmen løbe med •5 Sm’s Fart. Med. indgaaende Strøm er Besejlingen vanskelig for mindre Sejlskibe, utilraadelig for store. Havnetid c. 11. Lods. Ved Kjerteminde er ansat en Lods, som lodser til og fra Havnen, samt til Odense-Fjord, Kallundborg, Korsør og Nyborg. Dybden i Kjerteminde-Bugt er ensartet, 12 à 13 m; Bundarten er Ler og Slik- JLIøllegrund ligger omtrent 1 Sm SE. for Stavres-Hoved og liai 6 à 6,0 m Vand- E. om Grunden leder Mærket: »Bøgebjerg netop fri uden for Stavres-Hoved«, og S. om Grunden: »Kjerteminde Kirketaarn overet med Kirkens lille Spir«. Ankerplads. Paa Kjerteminde Red er der god Ankerplads med alle Vinde fra. S- gennem W. og N. til NE.; men E.-lige Vinde sætter Sø, der ved at torne mod den stejle Landgrund bliver hul'og krap. Holdebunden er god, saa at Skibe med gode Ankre og Kæder kan ride en Storm af. Mærket for den bedste Ankerplads er: »Kjerteminde Kirke- taarn overet med Kirkens lille Spir«, i hvilket Mærke man ankrer efter Dybden.