Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
388
Kapitel VI . Store-Bælt. Langelands-Bælt.
364.
5
una(cF o
«
röd
O
To eller flere af de omstaaende Signaler kan gives
samtidig, som hosstaaende Eksempel viser.
Signalerne betyder:
1. Is i den N.-lige Indgang til Store-Bælt.
2. Is i Store-Bælt-Vester-Rende.
3. Is i Store-Bælt-Øster-Rende.
4. Is mellem Gjedser og Dars.
a. Fyrskibet Schultz s-Grund er ikke paa Station.
b. Fyrskibet Læsø-Rende ei ikke paa Station.
c. Lystønderne kan ikke forventes at være paa Station.
d. Fyrskibet Gjedser-Rev er ikke paa Station.
Spodsbjerg Færgebro ligger omtrent 4 Sm S. for Tranekjær, ved Broen er
Dybden indtil 3,a ni. Mellem Spodsbjerg og Nakskov er der daglig Dampskibsforbindelse.
I Spodsbjerg er der Toldsted.
Fyr. Paa E.-Enden af Spodsbjerg Færgebro brænder en rød Lanterne. Graa Pæl-
Brændetid: 20. Aug.—20. Oktbr.
Telegraf-Kabel. (Se Side 384).
Landgrunden er genhemgaaende smal og jævnt afgaaende. Undtagelser er følgende:
Tetens-Grund. Ud for Stoense har Landgrunden til 10 m en Bredde af c.
% Sm, men tæt indenfor grunder det pludseligt op til i ni paa Tetens-Grund, der paa
et enkelt Sted har Sten med kun 3,4 ni. Mellem Grunden og Land er der et Løb med
c. 5 m Vand.
Snøde-Rev er et Stenrev, som c. % Sm S. for Snøde-Øre skyder sig heniniod
% Sm ud fra Land med 2 à 3 ni Dybde.
Sandhage. Omtrent % Sm N. for Tranekjær Fyr skyder en Sandhage sig c. % Sm
ud. med 1,5 m Vand i c. 300 ni Afstand fra Kysten.
Nebbe-Revler hedder en Samling lange Sandrevler med under 1 m Vand,
som ligger S. for Spodsbjerg. De falder stejlt af fra 2 til 14 ni.
Revler. Langs hele Kysten S. for Nebbe-Revler findes der næsten overalt 1 à
Sandrevler tæt under Land, men uden for dem er Bunden jævn, og 10-m Kurven hggel
intet Sted over % Sm fra Land.
Bundarten langs Langelands E.-Kyst er som Regel Sand, hist og her Sten.
Farvandet. Langelands-Bælt er uden for de lier beskrevne Landgrunde fuld-
stændig rent selv for store Skibe- E. for Langelands N.-Ende deler Dybe-Rende sig i tf
Grene, der igen forener sig ud for Snøde, hvorved der dannes en stor Plade med 10 à 1 * 111
Vand. Lidt N. for Tranekjær Fyr ligger c. 3% Sm fra Land flere Plader med 13 à 19 111
Vand. W. for disse findes paa en Bredde af c. 1 Sm Dybder fra 22 til 26 m, hvorimod
Rende gaar E. og S. om Pladerne og følger derpaa Langelands Kyst i 1 à 2 Sm’s Afstand-
Strømmen kan i Langelands-Bælt løbe med indtil 3 Sm’s Fart; den løber haarde?t
under Langeland og følger her i Reglen Kystens Retning. Paa Strækningen fra Sp°^s
bjerg til Gulstav sætter S.-lig Strøm dog ind mod Langeland og danner, naar den er haar^’
tæt under Kysten Idvan.de, der kan benyttes af Smaafartøjer. Længere ude i
følger saavel deij N.-lige som den S.-lige Strøm i Reglen Dybe-Rendes Retning-
Lods. (Se Slipshavn, Side 369 eller Albuen, Side 391).