Den Danske Lods

Kapitel VI. Store-Bælt. Langelands-Bælt. Nakskov-Fjord. 389 Besejlingen aï Langelands-Bælt er paa Grund, af dets lige Retning og det rene Farvand meget let, idet man kan følge Langelands Kyst i ea Afstand af 1 à 1% Sm. Blandt de forannævnte kendelige Punkter kan man i klart Vejt altid finde nogle, der ved Pejling eller ved Vinkelmaaling kan tjeae til Pladsbestemmelse, ligesom Fyrene om Natten giver god Vejledning. Men heller ikke i tykt og taaget Vejr filmby der Navi- gering i Langelands-Bælt særlige Vanskeligheder, da Loddet i Forbindelse med Taage- signalet ved Tranekjær og Kjels-Nor Fyr yder god Hjælp. Ankerpladser. Med W.-lige Vinde kan man ankra overalt langs Langelands E.- Kyst; men den haarde Strøm i Forbindelse med en betydelig Dønning, som med frisk Kuling næsten altid sætter ind, bevirker, at man ikke ligger mageligt. Paa Laalands Siden findes gode Ankerpladser for mindre Skibe ved Onse-Vig, paa Taars-Red og i Nakskov-Fjord. Besejling af Onse-Vig kan foregaa paa begge Sider af den foran Mundingen lig- gende 2,5 m Plade. Kommende S. eller W. fra er det lettest at gaa S. om 2,5 m Pladen, hvor Løbet tillige er dybest. Man holder ind N. om Risprikken med 2 Koste, indtil man har: »SW.-Kant af Vindeby-Skov overet med Enden af Broen«. Vindeby-Skov ligger paa E.-Siden af Vigen. Mærket leder midt i Vigen’til Anker- pladsen. Man kan ankre i 3,5 m Vand c. 400 m fra Bioen. Kommende E. eller N. fra gaar man E. om 2,5 m Pladen mellem Prikkerne, indtil Pladen er passeret, og trækker da over i det ovenanførte Mærke. Besejling af Taars-Vig. Ind. paa Taars-Red fører Mærket. »Sandby Kirke overet med Taars Fyr«, hvilket Mærke kan holdes helt ind i Vigen, °g i hvilket man kan ankre tværs af Broen i c. 2% m Vand; men der er kun ringe Svaje- Plads. Tværmærke for Ankerplads i 3,5 m er: »Nakskov Sukkerfabriksskorsten overet med. Træerne paa Pynten S. for Taars«. Taars Vinkelfyrs hvide Vinkel leder mellem Hvide-Grund-Flak og Bjørnegrund Paa S.-Siden, og den N. for liggende 1,8 ni Plade ind i Taars-Vig. Paa Taars-Red ligger man godt med alle Vinde, da de omgivende Grunde og Flak bryder Søen, dog sætter Vinde mellem SW. og W. en Del Sø. Nakskov-Fjord. Mellem Taars og Albuen skærer den brede, men flakke Nakskov-Fjord, ved hvilken Nakskov ligger, sig ind i Laaland. Over den største Del af fjorden findes under 1 m Vand, men i et smalt, bugtet Løb, som gaar ind til Nak- skov, er der indtil Slotø 5,6 ni og derfra ind til Havnen 5 m. Fra dette Løb gaar der et næsten lige Rende fra S. for Søndernæs, S.-Pynten af Enehøj, mellem Dueholm og Kaare- holm, til det møder Løbet lidt W. for Barneholm. Dybden i dmne Rende er 1,8 m; det *1 under Uddybning. fjordens N.-Kyst gaar fra Taars med forskellige Indskæringer SE. i til Helnæs pynt, hvor den drejer E. efter til Nakskov. Af kendelige Punkter er der kun de tid- h§ere nævnte;. Sandby Kirke (350) samt Nakskov Kirke (351) og Sukkerfabrikkens Skor- S^en samt forskellige Baaker. Fjordens S.-Kyst. Den yderste Del af denne dannes af den lave Halvø Albuen, S"lu ved en lang, smal Tange staar i Forbindelse med Land. I øvrigt dannes S.-Kysten dæmninger, der omgiver det nu udtørrede Areal mellem de tidligere Øer og Halvøer, Langø, Bogø, Store-Vejlø, Fredsholm og Stensø. , Kendelige Punkter paa S.-Kysten er : de tidligere nævnte Albuen Jaake, Albuen Lodshuse samt Langø Baaker (366), Lamgø Mølle, Kappel Kirke °9'° dampskorsten, Store-Vejlø Baake og Lille-Vejlø-Skov.