Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kapitel VII.
Lille-Bælt.
Strøm, Ebbe og Flod m. m. Hovedoversigt over disse Forhold i Farvandene inden
for Skagen findes Side 150.
Lille-Bælt, den W.-ligste Forbindelsesvej mellem Kattegat og Østersøen, er
Farvandet mellem Fyen og Ærø paa den ene Side, Jylland, Slesvig og Als paa den anden
Side. Mod N. begrænses det af en Linie fra Æbelø til Biørnsknude, mod S. af en Linie
fra Pols-Huk paa Als til Vejsnæs-Nakke paa Ærø og skilles fra Farvandet Syd for Fyen
af en Linie fra Horne-Næs til Skjoldnæs.
Dansk Og tysk Fiskerigrænse. Den danske og tyske Fiskerigrænse er en
Linie, der fra Hejls-Minde gaar i ENE.-lig Retning, derpaa i SE. c. % Sm SW. om
Brandsø og derefter i S.-lig Retning tæt E. om Bardenfleths-Grund.. Herfra gaar Linien
k- om Smaaholme og Græsholm, drejer c. 1% Sm ESE. for denne S. i, gaar W. om A.-
tye-Lille-Grund, Bille-Grund og Lang-Grund, E. om Hesteskoen og Søndre-Stenrøn og
fortsættes midt imellem Als og Ærø. I øvrigt henvises til Kort Nr. 223, 241 og 282.
Strøm.*) Strømmen kan i Lille-Bælt lobe med stor Voldsomhed, navnlig i Snæv-
ringen. Langs Kysterne dannes enkelte Steder tæt under Land Idvande, som med stor
Fordel kan benyttes af lokalt kendte Førere af smaa Fartøjer. Paa Grund, af Farvandets
bugtede Form findes hist og her ved forskellige Odder og Pynter Stoppep] adser, hvor
mindre Fartøjer kan ligge inden for Strømmen, eller hvor Strømmen i alt Fald, løber
»led. langt mindre Fart end ude i Farvandet. Saadanne Stoppepladser bliver nævnt
Nedenfor under den Kyst, hvor de findes.
Strömmen letter sig i Reglen efter Vinden. Vinde fra ENE. gennem E. og S. til
kW. giver S.-lig, de andre Vinde N.-lig Strøm.
Om Foraaret er S.-lig Strøm især fremherskende, og den kan undertiden, uberørt
Vindforholdene, løbe flere Etmaal i Træk; senere hen paa Aaret er saavel Varigheden
s°m Styrken af denne Strøm, som nævnt, mere afhængig af de herskende Vindforhold.
•'lig Strøm optræder navnlig overvejende om Efteraaret og da med langt større Kraft
end S.-lig
N.-lig Strom sætter haardt ind paa den jyske Kyst mellem Fredericia og Lyngs-
Odde. Samtidig kan der løbe modsat Strøm under den jyenske Kyst fra Rudbæk Mølle
Strib-Odde. I Møllebugt gaar Strömmen ikke ind, rimeligvis fordi Skanseodde giver
jæ. J<ra Lyngs-Odde sætter den over mod den jyenske Kyst ved Middeljait og følge1
tlerfra deure Kyst, indtil den sætter tværs over Farvandet mod Damgaard i Jylland.
^°vedst1.ømmeli ]0ber derefter W. om Fænø-Kalv ned mod Tønnes-Odde og videre E. om
«aj/ö. I Fyr-Renden lober den N.-lige Strøm ikke haardt. Samtidig med N.-lig Strøm
øber der ofte S.-lig Strøm E. om Fænø-Kalv og langs Fænø W.-Side helt op til Gals-Klwt.
1 Strømmen betegnes paa samme Maade som Vinden med den Retning, hvorfra den kommer.