ForsideBøgerDen Danske Lods

Den Danske Lods

År: 1919

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 9

Sider: 704

UDK: 627.9 Dan

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Niende Udgave

Pris: Kr. 8,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 724 Forrige Næste
Kapitel VII. Lille-Bælt. Strøm, Ebbe og Flod m. m. Hovedoversigt over disse Forhold i Farvandene inden for Skagen findes Side 150. Lille-Bælt, den W.-ligste Forbindelsesvej mellem Kattegat og Østersøen, er Farvandet mellem Fyen og Ærø paa den ene Side, Jylland, Slesvig og Als paa den anden Side. Mod N. begrænses det af en Linie fra Æbelø til Biørnsknude, mod S. af en Linie fra Pols-Huk paa Als til Vejsnæs-Nakke paa Ærø og skilles fra Farvandet Syd for Fyen af en Linie fra Horne-Næs til Skjoldnæs. Dansk Og tysk Fiskerigrænse. Den danske og tyske Fiskerigrænse er en Linie, der fra Hejls-Minde gaar i ENE.-lig Retning, derpaa i SE. c. % Sm SW. om Brandsø og derefter i S.-lig Retning tæt E. om Bardenfleths-Grund.. Herfra gaar Linien k- om Smaaholme og Græsholm, drejer c. 1% Sm ESE. for denne S. i, gaar W. om A.- tye-Lille-Grund, Bille-Grund og Lang-Grund, E. om Hesteskoen og Søndre-Stenrøn og fortsættes midt imellem Als og Ærø. I øvrigt henvises til Kort Nr. 223, 241 og 282. Strøm.*) Strømmen kan i Lille-Bælt lobe med stor Voldsomhed, navnlig i Snæv- ringen. Langs Kysterne dannes enkelte Steder tæt under Land Idvande, som med stor Fordel kan benyttes af lokalt kendte Førere af smaa Fartøjer. Paa Grund, af Farvandets bugtede Form findes hist og her ved forskellige Odder og Pynter Stoppep] adser, hvor mindre Fartøjer kan ligge inden for Strømmen, eller hvor Strømmen i alt Fald, løber »led. langt mindre Fart end ude i Farvandet. Saadanne Stoppepladser bliver nævnt Nedenfor under den Kyst, hvor de findes. Strömmen letter sig i Reglen efter Vinden. Vinde fra ENE. gennem E. og S. til kW. giver S.-lig, de andre Vinde N.-lig Strøm. Om Foraaret er S.-lig Strøm især fremherskende, og den kan undertiden, uberørt Vindforholdene, løbe flere Etmaal i Træk; senere hen paa Aaret er saavel Varigheden s°m Styrken af denne Strøm, som nævnt, mere afhængig af de herskende Vindforhold. •'lig Strøm optræder navnlig overvejende om Efteraaret og da med langt større Kraft end S.-lig N.-lig Strom sætter haardt ind paa den jyske Kyst mellem Fredericia og Lyngs- Odde. Samtidig kan der løbe modsat Strøm under den jyenske Kyst fra Rudbæk Mølle Strib-Odde. I Møllebugt gaar Strömmen ikke ind, rimeligvis fordi Skanseodde giver jæ. J<ra Lyngs-Odde sætter den over mod den jyenske Kyst ved Middeljait og følge1 tlerfra deure Kyst, indtil den sætter tværs over Farvandet mod Damgaard i Jylland. ^°vedst1.ømmeli ]0ber derefter W. om Fænø-Kalv ned mod Tønnes-Odde og videre E. om «aj/ö. I Fyr-Renden lober den N.-lige Strøm ikke haardt. Samtidig med N.-lig Strøm øber der ofte S.-lig Strøm E. om Fænø-Kalv og langs Fænø W.-Side helt op til Gals-Klwt. 1 Strømmen betegnes paa samme Maade som Vinden med den Retning, hvorfra den kommer.