Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
394 Kapitel VIL Liile-Bælt. Vejle-Fjord.
I Fanø-Sund løber den N.-lige Strøm ikke baardt.
S.-lig Strøm løber i hele Bæltets Bredde forbi Fænø-Kalv og gennem Fænø-Sund,
den tørner mod den jyske Kyst c. 1 Sm NE. for Børup-Sand og folger denne Kyst til
Lyngs-Odde, hvorfra den sætter over mod den jyenske Kyst, som den derpaa følger
N. paa.
Ud for Fredericia Havn er Strømmen som Regel S.-lig, selv med N.-lig Strøm i Bæltet.
Dybden i Lille-Bælt er meget vekslende; den N.-lige Del har vel en jævn, ens-
formig Bund med 16 à 18 m Vand; men efterhaanden, som Farvandet S. paa indsnævres,
tiltager Dybden; ved Fredericia er der allerede 46 m Vand og W. for Fænø indtil 81 ni.
Herfra S. efter aftager Dybden igen, efterhaanden som Farvandet udvider sig, og i den
store Bredning S. for Stenderup-Hage findøs jævn Bund med lö à 18 m Vand. S. for
Øerne Baagø og Aarø, ved hvilke der i det snævreste af Farvandet atter findes nogle
dybe Render, tiltager Dybden jævnt til henad 35 ni.
Bundarten. I den N.-lige Del af Bæltet bestaar Bunden af Mudder og Slik med
Sand i Nærheden af Kysterne, i Snævringen findes Sand, Sten og Grus med Smaasten,
i Bredningen S. for Stenderup-Hage Mudder, Slik og Sand. S. for Baagø og Aarø er
Bunden Ler, paa de landlose Flak og Grunde. Sand og Sten., og mellem Als og Fyen
Sand, Slik og Ler.
Holdebunden er god, da man. næsten overalt træffer Ler, og hvor Loddet antyder
Sand eller Mudder, optræder disse kun sjældent i saa tykke Låg, at Ankret ikke let
naar det underliggende Ler.
Vejle-Fjord. Fra den N.-lige Del af Lille-Bælt skyder Vejle-Fjord sig W.
paa ind i Landet. Saavel paa N.- som paa S.-Kysten er Landet højt og skovklædt und-
tagen ved Bjørnsknude, der er N.-Sidens yderste Pynt. Paa S.-Siden ligger Hvidbjerg,
dei er en meget kendelig, hvid Sandbakke, tæt 8. for hvilken Indløbet, Høls-Minde,
gaar ind til Rands-Fjord, tværs ovei hvilken der, c. 1 '■> Sm inden for Mundingen, ligger
en Dæmning. Rands-Fjord er til Dels udtørret.
Kendelige Punkter er paa Fjordens N.-Side: Klakring (367), Barrit (368) og Vrig-
sted (369) Kirker, Herregaardene Barritskov (370) og Rosenvold, Vejle-Fjord Sanatoriuni
og Træskohage Fyrtaarn samt Vejle (371) og Bredsten Kirker i Bunden af Fjorden. Pa»
S.-Siden ligger Brejninge Aandssvageanstalt og den kendelige Trælle Mølle.
367. Klakring Kirke
i N. t. É.
3()<8. Barrit Kirke
i NW.
369. Vrigsted
Kirke i NW.
Træskohage Fyr, paa Yderenden af Hagen. Hvidt, radt og grønt, fast Fyr-
Hvidt Taarn. med brunt Lanternetag paa Betonunderlag.
Bjørnsknude-Rev. Fra Bjørnsknude udskyder i SE.-lig Retning et ReV-
hvis inderste Del bestaar af en smal, c. % Sm lang, Stenryg med 0,3 à 0,e m Vand, om-
givet af et Sandflak med jævnt tiltagende Dybde; iy2 Sm SE. for Bjørnsknude falder
Flakket brat af fra 6 til 22 m.
Afmærkning. En rød Vager med 2 opadv. Koste ligger ved Kevets SE.-E®4e
i 6 m Vand, tæt inden for 10-m Kurven.