Den Danske Lods

Kapitel VII. Lille-Bælt. Æbelø-Stavrshoved. 397 Vejle ligger i Bunden af Vejle-Fjord. Den har c. 20 150 Indbyggere. Der er regelmæssig Dampskibsforbindelse med København. Vejle Havn ligger umiddelbart ved Byen. Dybden i Havnen er indtil 6.9 m og i den gravede Rende 6,9 m. Renden gaar fra Havnen c. 1 Sm i ESE.-lig Retning og derefter c. 1% Sm i Retning E. % S; Renden er 31,5 m bred i Bunden. Tidssignal. (Se Side 99). Afmærkning. Den gravede Rende til Havnen er afmærket saaled.es: Paa S.-Siden af Renden staar ved Yderenden en hvid Stage med 1 nedadv. Kost og ved Böjningen en hvid Stage med 2 nedadv. Koste; mellem disse staar ni korte, hvide Stager. Mellem Bøjningen og Skyttehusmolen (Haar-Oddé) staar paa S.-Siden seks korte, hvide Stager og paa N.-Siden syv korte, røde Stager. Mellem Skyttehusmolen og den S.-lige Havne- mole staar paa S.-Siden tre hvide Stager med Halmvisk og paa N.-Siden tre røde Stager med 1 opadv. Kost. Fiskerigrænse. 0,4 Sm uden for Vejle Havn er der paa Landgrunden anbragt hvide Pæle med Trekant, der angiver Grænsen for det for Fiskeri laasede Farvand. Vejle Ledefyr. Paa den N.-lige Havneplads to rode, faste Fyr, der, holdt overet i Pejling 288°, leder fra Bøjningen i den gravede Rende til Havnen. Havneîyr. Paa Havnepladsen er der paa et Stativ anbragt en grån Lanterne. Lods. Ved Holtserhage findes Lodser. De lodser kun paa selve Fjorden, til og fra Havnen. Kysten fra Æbelø (55° 38%' N. io° ir E.) til Stavrshoved (55° 33' N. 9° 51' E.). Æbelo. (Se Kapitel IV. Kattegat, Side 225). Landet omkring Bogense er fladt og delvis skovbevokset. W. for Bogense ligger der store Baaring-Vig, S. for hvilken Baglandet hæver sig. Landet paa Vigens NW.-Hjørne, Stavrshoved, er stejlt affaldende, c. 28 m højt og til Dels skovklædt. Indenfor hæver Landet sig til godt 66 m Højde. Kendelige Punkter er, foruden de under Æbelo nævnte, Bogense Kirke og de højtliggende Mølier Baaring, Rogie og Kathrineberg. Landgrunden paa W.-Siden af Æbelø er smal og Dybden jævnt tiltagende til 6 in. Øen er ved en smal, tør Landstrimmel, der paa W.-Siden paa en Strækning falder brat af til over 6 in, forbundet med Æbelholm, mellem hvilken Holm og Bogense Landgrunden strækker sig langt ud til Søs, navnlig NW. for Æbelholm, hvorved der mellem dette Landflak og Æbelø W.-Side dannes en dyb Bugt med god Ankerplads i 9 m Vand, hvor man ligger beskyttet for alle Vinde undtage» de NW.-lige. Kysten mellem Æbelo og Bogense liar forskellige Navne, Langø, Lindholm og Store-Stegø, idet den er dannet af nogle tidligere Smaaliolme, der ved Dæmninger er forbundet med hinanden og med Land; det inddæmmede Areal er udtørret. Til Langø NE.-Pynt fører ct smalt, bugtet Løb. Uden for Kysten findes et over 1 Sm bredt Landflak med under ] m Vand; fra dette Hak tiltager Dybden langsomt og noget uregelmæssigt udefter. 1% Sm NW. for Store- Stegø ligger i 5 m Vand en lille Stenrøse, Skinjel, med 3,x m Vand. Mellem Bogense og Baaring-Vig NE.-Hjørne ligger Bogense Red; dens E.-Side dannes af Landgrunden, dens W.-Side af Grunden Holmen, paa hvilken der er 1,5 m. ''' I'-- for Holmen skyder 4-m Kurven sig c. % Sm ud, og tæt inden for denne Kui\< er der 2,5 m Vand. Landgrunden paa Baaring-Vig NE.-Hjørne, der kaldes Fogsand, er bred, men efterhaanden, som man kommer W.-ligere i Vigen, bliver den smallere, og paa W.-Siden er 6-m Kurven højst l/4 Sm fra Land, og 10-m Kurven ligger tæt uden for 6-m Kurven.