Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
398 Kapitel VIL Lille-Bælt. Æbele—Stavrshoved.
Paa NE.-Siden af Stavrshoved ligger inden for 6-m Kurven en lille Stenrose med kun
1,5 m Vand. Bundarten paa Landgrunden er Sand, Sten, og et enkelt Sted Tang.
Afmærkning. NE.-Enden af Holmen er i 3,5 m Vand afmærket med en rød Stage
med Kost. (Se Bogense Havn).
Bogense er den N.-ligste By paa Fyen. Den har c. 2 700 Indbyggere. Med.
Jernbane er den i Forbindelse med Odense, og paa København har den regelmæssig
Dampskibsfart.
Bogense Havn dannes af to c. 600 m lange Moler, der i NW.-lig Retning udgaar
fra Kysten. I den yderste Del af Havnen og langs E.-Molen er der 4,4 m Vand.
Til Havnen fører en gravet Rende med 4,7 m Vand. Renden falder i to Dele, en
ydre, der gaar E. om Holmen, og en indre, der fra Havnemundingen gaar c. 250 m N. i.
Afmærkning. N.-Enden af den ydre gravede Rende er paa E.-Siden afmærket
med en hvid Stage med Halmvisk. Afmærkning af Holmen. (Se ovenfor). NE. for
Inderenden af Havnen staar en livid, firkantet Baake.
Havnefyr. Paa E.-Molen, 126 m fra Yderenden, brænder et rødt, fast Fyr. Naar
Skib ventes, tændes E. for Havnen to hvide Lanterner, der overet i Pejling 166° leder
E. om Holmen. Midt paa W.-Molen brænder indtil videre en hvid Lanterne.
Lods. I Bogense findes Lods, der lodser til Havnen og i de nærmeste Farvande.
Besejling af Bogense. Reden kan anløbes saavel N. som W. fra; det N.-Iige
Indløb, med 4,7 m Vand i den gravede Rende, er mellem Holmen NE.-Ende og Land-
grunden, det W.-lige med 2,5 m, mellem Holmen SW.-Ende og Landgrunden. I dette
Lob findes en Del spredte Sten,’ hvorfor Fartøjer med over 2,2 ni Dybgaaende ikke
benytter det.
Kommende N. fra tages Mærket: »En hoj Skorsten i den W.-lige Del af Bogense
overet med en hvid Baake NE. for Havnens Inderende« (375); dette Mærke fører i 4,7
m Vand gennem den ydre, gravede Rende E. for Holmen. Naar Prikken E. for Holmen
er vel passeret, styrer man SW. paa i Mærket: »Baaring Mølle midt imellem det 2det og
3die Hus paa Fogense-PynU (376), Husene regnede W. fra, og kan da ankre i dette Mærke
375. En liøj Skorsten i den W.-lige Del af Bogense, overet med en hvid Baake NE. for Havnens Inderende.
I
376.
Baaring Mølle midt imellem det 2det og 3<iie Hus paa Fogense-Pynt.
c. 400 m N. t. E. for Havneindløbet. Da Baaring Mølle ligger c. 6 Sm SW. fer Bogense
og altsaa ikke kan ses med diset Vejr, kan man, naar Prikken paa Holmen er vel passeret,
styre op c. 300 m NW. om Havneindløbet eller c. 150 m uden om Varpetønden og ankre
paa den ovenfor angivne Plads. Man bør flittigt bruge Loddet og agte paa det lyse, grønne
Skær, som Vandet paa Holmen har. Smaafartøjer bør ikke komme Flakket paa Redens
E.-Side ud for Bogense Kirke nærmere end i 2,8 m Vand, da det hist og her har store Sten.
Kommer man W. fra og vil søge Reden ad det N.-lige Indløb., leder Mærket:
»Gaarden paa Langø til N.-Pynt af Store-Stegøn. fri af Fogsand og Holmen N.-Ende i godt
3,7 m Vand. I klart Vejr ses Klinte Kirke i Mærket.