ForsideBøgerDen Danske Lods

Den Danske Lods

År: 1919

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 9

Sider: 704

UDK: 627.9 Dan

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Niende Udgave

Pris: Kr. 8,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 724 Forrige Næste
487. Aakirkéby Kirke sin Bredde fri S. for Jyla-Gaard. Kapitel VIII. Østersøen. Bornholm. SW.-Kysten. 499 Mærker uden om Bakkegrund og Bakkébrædt er: »Aakirkéby Kirke sin Bredde fri S. for Jyla-Gaard« (487), hvilket Mærke leder SE. om Grundene i 9,4 m; »Rønne Kirke Kastellets Bredde fri E. for dette«, hvilket Mærke leder E. om Grundene i 7,5 m; »Rønne Kirke sin Bredde fri E. for Kastellets Flagstang«, hvilket Mærke leder W. om Grundene i 9,4 m. Da det sidste Mærke undertiden kan være vanskeligt at se, kan man i dets Sted benytte »Vester-Marie Kirke over E.-Kant af Amager Havn«, hvilket Mærke leder WNW. om Grundene i c. 9,1 m. Naar Bakkegrund er vel passeret, kan man søge W. om de mellem denne og Mølle-Bakke liggende Grunde i Mærket: »Ruth Kirke (471) overet med Rønne Kastel«; men for at gaa W. om Mølle- Bakke og 7,2 m Pullen maa man staa ud, til »Ruth Kirke (471) er overet med Hasle Kul- værk Skorsten«, hvilket sidste Mærke desuden leder i 13 à 17 m uden om alle Grunde helt op til Rønne. Kommende N. fra i det sidstnævnte Mærke er man 7,2 m Pullen passeret, naar »Sose Mølle er netop fri S. for Amager Havn«. Inden om Grundene. Skønt dybtgaaende Skibe, som nævnt, i Reglen bør gaa uden om Grundene paa Rønne-Banke, kan de dog under gunstige Omstændigheder ved Hjælp af de der liggende Vagere holde mellem Grundene og Land. Naar Due-Odde er passeret, sættes Kurs uden om Pullerne ved Raghammer-Odde og hen mod Vageren med 2 opadv. Koste paa Enden af Amager-Rev. Man gaar godt uden om dette Rev i Mærket: »Rønne Kastel netop fri af Kors-Odde«. Naar Amager Havn er tværs, styres Blod Vageren med 2 nedadv. Koste paa Hvide-Mæhrn og derfra tæt NE. om Vageren med. 3 nedadv. Koste ved 7,2 m Pullen. Smaafartøjer kan holde langs Kysten, inden om Pullerne paa Hadde-Rev, og maa 1 saa Fald søge tæt uden om Vageren paa Enden af den landfaste Del af Revet. Mærket 1 Løbet mellem den landfaste Del af Revet og den inderste Pulle er: »Amager Mølle øveret med den yderste lyse Plet i Klinten ved Kors-Odden, i hvilket Mærke der er c. 9 ffi, men Løbet er kun c. 100 m bredt. Ankerpladser. Den eneste vel beskyttede Ankerplads ved Bornholm S.-Kyst er i Ardager-Bugt inden for Amager-Rev. Skibe med fra 4 til 6,5 m Dybgaaende maa staa uden om Vageren paa Enden af Amager-Rev, hvorfra de kan styre paa Amager Mølle, I Reglen søges dog Ankerpladsen kun af Skibe, der stikker under 4 m. De kan staa jn(] igennem Store-Gab i Mærket: »Rødt Tag paa Stuehuset ved en Gaard E. for rnager By overet med det andet Skaar i Klinten E. for Arnager«. Naar »Amager-Pynt nærnier sig S.-Siden af Amager Havn«, er man passeret Revet og kan styre ind i Bunden af Bugten. Smaa Skibe ligger bedst i 4 m henimod 200 m E. for Havnen. Bundarten er fint Sand. Vinde mellem SW. og SE. sætter en Del Sø. Karantæne-Station, j (Se Side 498). Christians#. Omtrent 10 Sm NE. for1'Bornholm ligger den lille Øgruppe Christiansø (tidligere a et Ertholmené). Den bestaar af Øerne Christiansholm, Frederiksholm, Græsholm 120Sam^ I10S^e smaa Skær. Kun Christiansholm og Frederiksholm er beboede, c. Indbyggere, og tilsammen dannede de Fæstningen Christiansø, som nu er nedlagt, hvis Taarne og Mure ses fra Søen. Christiansholm er den største og højeste af Øerne ßl)> Græsholm og Tat er lave Klippeøer, henholdsvis 10 og 6 ni høje.