Den Danske Lods

 Kapitel VIII. Østersøen. Christiansø. c. 25 m Kendelige Punkter. Store-Taarn (488) er det kendeligste Punkt paa Øen, det er et bredt, rundt Taarn uden Tag. Inden i dette er der paa SE.-Siden opført et lille 488. 489. Frederiksholm Fæstningstaarn. Christiansholm, Store-Taarn. Taarn, hvorfra Christiansø Fyr vises. Frederiksholm Taarn (489) er et rundt Fæstningstaarn med spidst Tag, paa N.- Siden af Frederiksholm. Desuden findes spredt paa Øerne 10 Sømærker, be- staaende af Stager med Topbetegnelse, som alle kun ses paa nært Hold, og som beskrives nedenfor under Landgrunden. Rednings-Station. Paa Øen findes Materiel til en Rednings-Station med Raketapparat, der kan forventes bragt i Virksomhed ved eventuelle Strandinger. (Se Side 88). Christiansø Fyr er et hvidt Blinkfyr, som viser Et-Blink hver 30 s-. Det vises fra det lille, hvide Taarn, som staar i Store-Taarn. Flammens Højde: 29 m. Syns- vidden: 15,5 Sm. Lysevnen: 25 Sm. Fyret lyser Horisonten rundt, men skjules i Nær- heden af Møllebakke i en lille Vinkel omkring Pejling 321 . Taagesignal gives med 2 Sirener, hvoraf den ene, som lyder stærkest i E.-lig Retning, staar paa Møllebakke, c. 250 m SE. t. E. for Fyret, den anden, som lyder stærkest i NW.-lig Retning, staar c. 130 m NNE. for Fyret. Der gives Et-Stød hver Minut, afvekslende i E.-lig og NW.-lig Retning, saaledes at hver af dem giver et Signal hver 2 Minutter. Landgrunden. Paa de nedenfor nævnte Undtagelser nær findes saa godt som ingen Landgrund, idet 10-m Kurven som Regel ikke ligger over 250 m fra Land, og Dybden derfra hurtig tiltager til 20 m og derover. østre-Skær hedder en Samling Skær, som ligger c. 250 m SE. for Christians- holm. Mellem disse og Øens S.-Ende Egger et lille Skær, Høgebur, omgivet af Klippei, helt ud til Østre-Skær, og overflydt med under 1 m Vand. Mellem disse en smal og bugtet, men dyb Rende, som dog er uden Betydning et blindt Skær med 0,9 m Vand, som ligger c. 50 m S. for Fre- som strækker sig Skær og Øen er der for Skibsfarten. Snarken er deriksholm. Afmærkning. Paa S.-Siden af Snarken staar en hvid Stage med Halmvisk; men da den let kan drive af fra den stejlt affaldende Grund, er der paa S.-Siden af Christians- holm opført to Sømærker, det bageste med en liggende, det forreste med en opretstaaende Tønde paa Toppen, som, holdt overet, leder tæt S. om Grunden. Vestre-Skær ligger c. 80 m 1------- smal Rende med 3,7 m. ------- Kurven ligger c. 220 m fra Øen. Sproring er et lille Skær, som ligger c Skæret tiltager Dybden hurtig til 10 m og derover. Kulien er en lille, landløs Klippegrund med 3,7 m Vand; den ligger c. 100 m N. for Christiansholm N.-Pynt, Gyldenloves-Hoved. Mellem Grunden og Land findes en dyb Rende med c. 13 m Vand, kaldet Kullerende. Afmærkning. W. om Kulien leder Linien: »to Sømærker paa Christiansholm IS ■ Side overet«. Det bageste, som har en firkantet Plade paa Toppen, staar omtrent mid paa Øen, det forreste, som har en rund Skive paa Toppen, staar paa Fæstningsmuren, inden for Gyldenløves-Hoved. S. om Grunden, altsaa gennem Kullerende, leder Linien- W. for Frederiksholm og er skilt fra denne ved en . W. for Skærene skyder en Hage sig ud mod W., saa at 10-m .. 30 m N. for Frederiksholm, uden for