Den Danske Lods

Kapitel IX. Limfjorden. Tbyborøn-Kanal—Aalborg. 521 med kun 2,3 ni Aand. Ira Holmtange-Hage til Kysten S. for Løgstør strækker der sig et bredt Sandflak, som er meget jævnt opgaaende ind mod Land; den SE.-lige og læge Del hedder Løgstør-Grunde, og herover fører en gravet Rende med 4 m Vand ind til det dybe Løb mellem Aggersborg og Løgstør. Da Bundarten paa Flakket, hvorover Renden, fører, bestaar af løst Sand, er det underkastet idelige Forandringer. Bro. Amtojt Bro har 4 m Vand ved Brohovedet; under Paalandsstorm kan den ikke anløbes. Broen er for Tiden beskadiget, men kan godt benyttes. Løgstør-Grunde Ledefyr. Bagfyret ligger 1 Sm E. for Løgstør, det er et hvidt Fyr med En-Formørkelser hver 7% 8-, Rødt Hus med hvidt Kors paa en Baake. S.-lige Forfyr ligger 2300 m 258%° fra Bagfyret, der er et grønt, fast Fyr. Hvidt Hus med rødt Tag. N.-lige Forfyr er anbragt i samme Hus som S.-lige; det er et rødt, fast Fyr. Bagfyret overet med det grønne Forfyr angiver S.-Siden og overet med det røde Forfyr N.-Siden af den gravede Rende over Løgstør-Grunde. Afmærkning. Ved 8.-Enden af Amtojt-Rev staar i 3 m Vand en Halmprik. S.- Enden af Holmtange-Hage er i 5% ni Vand afmærket med en hvid Vager med 1 nedadv. Kost. Renden og Løbet over Løgstør-Grunde er paa N.-Siden afmærket med 10 Halm- prikker og paa S.-Siden med 10 Risprikker, der staar i 3 m Vand. Uden for Løbets W.- Ende staar i 4% m Vand til Anduvning en stribet Stage med Ballon. Vrag. Mellem Holmtange og Fegge-Røn ligger c. 2 Sm S. for Oslos Kirke et Vrag, som fra 1. Maj til 1. Novbr. afmærkes med en Vragvager med grønt Flag, der ligger i 6% m Vand. Fur. N. for Salling og adskilt derfra ved det smalle Fur-Sund ligger Øen Fur, der paa N.-Siden er høj og bakket med brat affaldende, mørke Skrænter med enkelte gule Pletter langs Kysten. Den S.-lige Del af Øen er lav, idet Landet skraaner jævnt ned mod Kysten, hvor der paa W.-Siden samt ved Fur Kirke (502) og paa S.-Siden af Engelst-Odde, findes lave, grønne Skrænter. Degen-Odde, Øens S.-Pynt, og Færker-Odde, -Pynten, er ganske lave. Kendelige Punkter er: den 76 m høje Lille-Jenshøj, som er Øens højeste Punkt °g hgger omtrent midt paa N.-Siden, Fur Kirke, tæt ved SE.-Kysten, og c. % Sm k.-ligere en kendelig Mølle ved Færgestedet. Fur Vinkelfyr, paa N.-Kysten af Øen Fur, er À * t lividt, rødt og grønt Fyr med En-Formørkelser hver ra(1| Bu 58-- Brunt Hus. JïLL Landgrunden ud til 4-m Kurven rundt Knuds- i-no „ „ , ' . , /.„„„j zv ™ Fur Kirke Seide Kirke ue«, Øens W.-Pynt, er indtil % Sm bred og jævnt af- i se. i SE. gaaende. Langs N.-Kysten er Landgrunden E. for Knudshoved, smal, men breder sig paa den E.-lige Halvdel, hvor Lundgaard-Hage strækker S1g c. gm fra Land. Paa Hagen ligger tæt inden for 4-m Kurven en lille Stenpulle ’ûed kun 1 m Vand, og i øvrigt findes paa Hagen flere Stenpuller mellem 1 m Pullen og J<md. Rundt Fcerker-Odde er Landgrunden smal og meget stejlt affaldende, navnlig Paa S.-Siden. I Færker-Vig, mellem Færker-Odde og Engelst-Odde, er den jævnt afgaaende, 'gesorn. ogsaa rundt Engelst-Odde, hvor den er c. % Sm bred; herfra til Grønner-Odde aftager Bredden til c. 300 m. Bundarten paa Landgrunden er Sand med mange store Sten fra Knudshoved til Undgaard-Hage. I Færker-Vig findes ren Sandbund. Afmærkning. Landgrunden ved Knudshoved er afmærket med en Eisprik paa ’ --Siden og en anden paa NW.-Enden, begge staar i 3% m Vand. Paa N.-Siden af 111 Stenpullen uden for L/undgaard-Hage staar i 3 m Vand en Risprik. 66