Den Danske Lods

 522 Kapitel IX. Limfjorden. Thyborøn-Kanal—Aalborg. Fur Fiskerihavn, paa SW.-Kysten af Fur, har 1,6 m Vand. Uden for Havnen er Dybden 0,6 m. Kysten fra Sæby g aard-Hage E. efter langs S.-Siden aï Fur-Sund er lav, men indenfor hæver Landet sig, navnlig E. for Branden Færgested, hvor det høje Land ogsaa kommer nær til Kysten og falder med grønne Skrænter af mod Sundet. Af kende- lige Punkter skal Seide Kirke (502) og Mølle nævnes. Fur-Sund er smalt og kroget, Landgrunden paa begge Sider stejlt affaldende undtagen i Pulse-Vig, N. for Degen-Odde. Dybden er i Sundets W.-lige Del 9 à 13 m, men aftager hen imod Degen-Odde til 5,6 m, hvorefter den igen tiltager, saa at der mellem Sundets Færgesteder er 13 m, for atter at aftage til 7,5 à 9,5 m i Sundets E.-lige Del. Fra Sundets S.-Side skærer en lille Vig, Sélde-Vig, med indtil 2 m Vand sig md i Salling i Retning af Seide Kirke. Paa S.-Siden, SW. for Degen-Odde, udskyder en Hage, der hedder Risum-Stengrund. E. for Færgepynten paa Fur ligger c. 300 m fra Land en Sten- røse, Johns-Høj, med 1,5 m Vand. Paa S.-Siden af Sundets E.-lige Indløb ligger den næsten tørre Middelgrund eller Kirkegrund med Sten paa W.-Siden og stejlt affaldende mod Fur-Sund, medens E.-Siden er jævnt afgaaende. Mellem Grunden og Landgrunden E. for Færgestedet paa Salling Siden findes et Løb med over 4 m Vand. Afmærkning. Ved N.-Siden af Risum-Stengrund staar i 3 ni Vand en Risprik, paa Middelgrund N.-Ende en Risprik og paa NE.-Enden en rød Stage med 2 opadv. Koste, i henholdsvis 3% og 4 m Vand. Johns-Høj er afmærket med en Halmprik, der staar i 3 m Vand. Færge. Fra Branden Færgested i Salling er der Overfart til Fur. Paa begge Sider findes Broer med 3,7 m Dybde ved Brohovedet. Fra hver Bro vises to hvide Lanterner for Færgen. De vises som Regel fra de to Hjørner paa Læsiden. Telegraf-Kabel ligger over Fur-Sund mellem et Punkt tæt E. for Fur 1* ærgebro og Branden Færgebro. Retningen angives ved en hvid Telegrafpæl paa hver Side. Live ligger NE. for Fur, skilt fra den ved Favne-Dyb. Øen er c. 3 Sm lang, og N.-Enden, den bredeste og højeste, er c. 1 Sm bred. Langs W.-Siden af Øens N.-Ende falder Kysten af med gule Lerskrænter; paa N.-Siden findes Lerbakker med enkelte lyse Pletter. Den S.-lige Ende af Øen bestaar af den c. 1 Sm lange, lave, ganske smalle Landstrimmel Livtap. Kendelige Punkter. Paa Øens N.-Ende ligger en Skov og SE. for denne Aands- svageanstalten. Landgrunden langs W.-Siden ud til 4-m Kurven har en Bredde af c. % Sm, og omtrent ud for Øens S.-Ende skyder 4-m Kurven en Hage ud i S.-lig Retning, saaledes at Hagens yderste 4-m Kurve ligger c. 1 Sm fra Land. Dybden paa Hagen er 3,j 111 Ud for NW.-Kysten er 4-m Kurven c. % Sm fra Land paa den W.-ligste Del, men nærmer sig derefter Landet, saaledes at den langs N.- og E.-Kysten kun er mellem 200 à 300 m fra Land; Grunden er jævnt afgaaende undtagen langs E.-Siden af Livtap. Fra Livtap udskyder i ESE.-lig Retning et næsten tørt Sandrev, der dog er skil fra Land ved to smalle, 2,5 m dybe Løb. Revet er paa alle Sider stejlt affaldende ‘ over 6 m. ,• Bundarten paa Landgrunden er paa W.-Siden Sand med mange, store Sten, sær o ud for W.-Pynten, paa E.-Siden Sand. ., Afmærkning. Ved SE.-Spidsen af Revet fra Livtap ligger i 3 m Vand en liv* __ Vager med 2 nedadv. Koste og ved NW.-Hjørnet af Landgrunden staar en Rispn* 1 4 m Vand.