Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kapitel IX. Limfjorden. Thyborøn-Kanal—Aalborg. 533
om Fegge-Røn. Paa Fegge-Klit N.-lige Ledebaaker to røde, faste Fyr, og paa de S.-lige
Ledebaaker to hvide, faste Fyr. Brændetid: 15. Aug.—15. Maj.
Telegraf-Kabel. Fra E.-Siden af Færgebroen paa Mors gaar to Kabler i NW.
til tæt W. for Broen paa Han-Næs. To Kabel-Baaker paa Mors afmærker Kablerne.
Thisted er Thylands eneste Købstad og har c. 6 800 Indbyggere; den driver en
ret betydelig Handel og Skibsfart. Her findes et Maskinværksted, og Træskibe kan
repareres. Ved Jærnbane og Dampfærge over Odde-Sund samt Jernbane til Nørre-
sundby er Thisted i Forbindelse med det jyske Jernbanenet. Der er regelmæssig Damp-
skibsforbindelse med København og Byerne ved Limfjorden.
Thisted Havn. Dybden i Havnen er indtil 4,7 m. Havnen er under Udvidelse.
Indløbet til Havnen er afmærket paa W.-Siden med to Halmprikker og paa E.-Siden
med en rød Stage med 2 opadv. Koste. Ved N.-Enden af den gravede Rendes E.-Side
ligger en rød Bøje uden Topbetegnelse. S. for Havnen ligger en Fiskerihavn med
2,2 m Dybde.
Havnefyr. Paa Havnepladsen vises fra en Pæl et rødt, fast Fyr. Paa det W.-lige
Havnehoved, 163 m SE. % S. for det røde Fyr, vises en rød Lanterne. Holdt overet
1 Pejling NW. % N., leder de til Havneindløbet. Paa E.-Molens Hoved vises fra en
Pæl en grøn Lanterne.
Lods. I Thisted findes Lods, der lodser E. paa til Løgstør-Grunde, Skive og Hjar-
bæk, W. paa til Thyborøn-Kanal.
Fegge-Sund Færgebro paa E.-Siden af Han-Næs har c. 1 m Vand ved Yder-
enden. Færgebro paa Mors (se Side 532).
Besejling af Farvandet W. for Mors. Søger man det W.-lige Løb, Tambo-Sund,
leder Mærket:
»Hindsels-Gaard midt imellem Sundets Kyster«
lnd i det og til Dæmningen over Sundet.
Søger man Tambo-Sund N. fra, holder man % à % Sm E. om Fuglholm. Naar
ll;'-gen fra Fuglholm er passeret, holder man c. 300 m NW. om Bastholm-Odde, Jegindø
^W.-Pynt, og naar denne er passeret, drejer man S. paa c. 100 m W. om Skalmør-Odde,
‘det man tager Pynten N. for Hindséls-Gaard agter. Fra Skalmør-Odde styrer man
’mellem Prikkerne N. for Dæmningen.
Ved Sejladsen W. om Mors maa man passe godt paa Bundgarn, som navnlig i
snævre Løb ofte gaar saa langt ud, at Mærkerne ikke kan holdes, men Bundgarnene
giver i saa Fald fornøden Vejledning.
Naar man fra Odde-Sund vil N. paa W. om Mors, søger man Løbet E. om Jegindø
styrer, naar Jegind-Tap er passeret, ret N. i op mod Gammellund, indtil »Hvidbjerg
’rke paa Thyholm (491) er fri N. for Bøløre-Odde«, da man drejer WNW. paa og holder:
»Overgaardsminde midt imellem Hindsels-Gaard og Fuglholm«, hvilket Mærke leder mellem
« øre og Hester-Odde. Naar Hester-Odde er vel passeret, styres mod Agerø-Bakke inden
,or Sø^e-Odde, indtil Hindsels Mølle trækker til S.-Kant af Fuglholm, da der styres godt
paa Agerø E.-Pynt, indtil: »Slyngborg Møller, S. for Heltborg Kirke (512), er lidt ind?
Paa S.-Enden af Agerø-Bakke«, hvilket Mærke fører tæt NE. om den fra Munkholm-Odde
udgaaende Hage. Naar denne er vel passeret, holder man W. hen forbi Søje-Odde, som
tnan i 4 m Vand kan komme nær paa c. 400 m. S. Siden af Agerø maa man ikke komme
nærmere, end at »Købmandsgaarden med rødt Tegltag ved Tissinghuse holdes inden
_^r Pynten paa S.-Siden af Indløbet til Glomstrup-Vig«; Pynten falder af med en Skrænt.
aar Prikke paa S0je.()dde er passeret, holdes NNW. i mellem Lindholm og Agerø i
ærket: »to Skorstene paa den midterste lave Bygning af Overgaardsminde netop fri E.