ForsideBøgerDen Danske Lods

Den Danske Lods

År: 1919

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 9

Sider: 704

UDK: 627.9 Dan

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Niende Udgave

Pris: Kr. 8,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 724 Forrige Næste
534 Kapitel IX. Limfjorden. Thyborøn-Kanal—Aalborg._____ for Laden«, der er den W.-lige Bygning; i Nærheden af Soje-Odde skal den ene Skorsten holdes i Skjul. Man maa særlig vogte sig for den stejle Lindholm Side, medens man kan holde sig til Agerø Siden undtagen ud for Stenklippen. Naar man nærmer sig disse Smaaholme, gaar Gammellund paa Hester-Odde i Skjul bag Agerø-Bakke samtidig med, at man faar det næste Mærke, som er: »Slyngborg S.-lige Mølle netop inde paa Næs-Øre«. Dette Mærke holdes, indtil: »en kendelig Høj til højre for Ydby Mølle N. for Tvolm kommer overet med S.-Kant af Købmandsgaarden i Dover-Odde«, hvilket Mærke leder fri S. om Næs-Øre og Dover-Mølle-Grund; Købmandsgaarden har rødt Tag og vender Gavlen mod Søen. Man kan derefter enten staa N. paa mellem Risprikken paa Aæs-Øje og Halmprikken paa Dover-Mølle-Grund, eller gaa W. om denne Grund, hvis S.-Side man ikke maa komme nærmere end Mærket: »Hvidbjerg Kirke paa Mors (513) overet med Næs-Øre«. W. om Grunden leder Mærket: »Boddum Præstegaard overet med den N. for liggende Boddumbis-Gaard«. Boddum Præstegaard er en kendelig stor Gaard med Have. Naar man er Dover-Mølle-Grund passeret, holdes N. paa i Næs-Sund. I den N.-hge Del af dette tager man: »BoddumMølle og Kirke overet« (516), hvilket Mærke leder Sundet giß Boddum Mølle og Kirke overet. ud, over Visby-Bredning og mellem Visby-Grund og Ørndrup-Hage samt tæt E. om Gudnæs-Hage. Gaar man W. om Visby-Grund, maa man ikke komme dens W.-Side nærmere, end at »Skyum Kirke (512) holdes inde bag Klinten E. for Gudnæs«. Man er N for Grunden, naar »Ørndrup-Gaard er fri N. for Ørndrup-Bakke«. Fra Gudnæs-Hage holdes ENE. paa c. % Sm fri af Skyum-Øre Pynt, indtil man har Vil-Sund godt aabent, da man staar videre N. paa midt i Sundet. Landet ved Vil- Sund Færgegaard kan løbes meget tæt af, og man gaar W. om Færgepynten paa Mors i Mærket: »Huset paa Ørhale lidt inde paa den N.-lige Pynt ved Fævig«. Er Bestemmelsesstedet Thisted, holdes fra Vil-Sund op mod E.-Kanten af Byen, hvor der findes en meget kendelig, lav, hvid Kalkskrænt, indtil man er ved Prikkerne uden for Havnen, mellem hvilke man i NNW.-lig Retning staar ind i denne. Om Natten benytter man Ledéfyrene. Skal man derimod fra ViLSund til Løg stør-Bredning, holdes, idet man agter vel paa ikke at underløbe Sundby-Stengrund, ENE. paa midt imellem Malle-Hage og Skam- Hage, hvilken sidste man gaar tæt NW. om i Mærket: »Overgaard sin egen Bredde fri W. foi Han-Klit« (517); Overgaard ligger % Sm WNW. for Bjergby Kirke paa Mors. Naar Skarre-Hage er passeret, tager man: »Baakerne paa den S.-lige Del af Fegge-Klit overet«, hvilket Mærke leder N. om Skarre-Hage og S. om Sæbesholm-Sand. Det holdes, til man 517. Overgaard sin egen Bredde fri W. for Han-Klit.